Seidelin                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Første Johannes brev 4

1 I Elskede, tro ikke enhver ånd! Undersøg ånderne for at se, om de er af Gud - der er allerede gået mange løgneprofeter ud i Verden. 2 Guds Ånd kender vi på dette: Bekender en ånd sig til, at Jesus Kristus kom til Verden som et menneske af kød og blod så er den ånd fra Gud. 3 Den ånd, som opløser Jesus i ingenting, er ikke fra Gud, den ånd er Antikrists ånd, som I har hørt skulle komme, og den er allerede nu i Verden. 4 I tilhører, Gud, mine Børn, og I har besejret dem, for større er Han, som er i jer, end han, som er i Verden. 5 Men de - de tilhører Verden, ' derfor taler de Verdens sprog, og Verden lytter til dem. 6 Vi derimod tilhører Gud. Den, som kender Gud, hører os - den, som ikke er af Gud, hører os ikke. Det er på den måde, vi kender Sandhedens Ånd fra den ånd, der leder vild. 7 I Elskede, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og I enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. 8 Den, som ikke elsker, har ikke fået kendskab til Gud, for Gud er kærlighed. 9 Synligt er Guds kærlighed trådt frem iblandt os derved, at Gud sendte sin Enbårne Søn til Verden, for at vi skulle få Livet gennem Ham. 10 Kærligheden er ikke, at vi har elsket Gud, men at Gud fattede kærlighed til os og sendte sin Søn som soning for vore synder. 11 I Elskede! Når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. 12 Gud har ingen nogen sinde skuet; hvis vi elsker hinanden, bor Gud hos os, og Hans kærlighed er blevet fuldbyrdet i os. 13 Kendetegnet på, at vi bor hos Ham og Han hos os, er dette, at Han har givet os af sin Ånd, 14 og vi har skuet, og vi vidner, at Faderen udsendte Sønnen som frelser for Verden. 15 Den, som bekender, at Jesus er Guds Søn, i det menneske bliver Gud, og han bliver i Gud. 16 Og vi har erkendt, og vi har troet på den kærlighed, som Gud har til os. Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud og Gud i ham. 17 Kærligheden er bliven fuldkommen hos os, således at vi kan stå frem med frit mod på Dommens Dag, for som Han er, således er vi også i den denne Verden. 18 Frygt er ikke i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed jager frygten ud. Frygt bærer straffen i sig selv, og den som frygter, har ikke nået det fuldkomne i kærlighed. 19 Vi - vi elsker, fordi Han kom først med at elske os. 20 Den, som siger: "Jeg elsker Gud", og samtidig hader sin Broder, han er en løgner. For han, som ikke elsker den Broder, som han har set, han kan ikke elske Gud, som han ikke har Set. 21 Og dette er Budet, som vi har fra Ham: Den, som elsker Gud, elsker også sin Broder.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV