Første korinterbrev 1 1 Fra Paulus, kaldet til Apostel for Kristus Jesus efter Guds vilje, og fra Broder Sosthenes, 2 til Guds menighed i Korinth, de Helligede i Kristus Jesus, de Kaldede og Hellige, og til alle, der påkalder vor Herres Jesu Kristi Navn, 3 deres Herre og vor Herre, uanset, hvor de bor - Nåde over jer og fred fra Gud vor Fader og fra Herren Jesus Kristus. 4 Jeg må altid takke min Gud for jer, takke for den nåde, som er givet jer i Kristus Jesus, for den rigdom, 5 I har i ham - rigdom i enhver henseende, i tale, i erkendelse; 6 og vidnesbyrdet om Kristus har også fået sikkert fodfæste hos jer, 7 så I lider ingen mangel på nådegaver, mens I forventer vor Herres Jesu Kristi komme. 8 Han vil også holde jer oprejst til det sidste, så der ikke skal være noget at anklage jer for på vor Herres Jesu Kristi Dag. 9 Trofast er Gud, som har kaldet jer til fællesskab med sin Søn, Jesus Kristus vor Herre. 10 Men Brødre, jeg må i vor Herres Jesu Kristi Navn henstille til jer, at I bliver enige om, hvordan I skal tale, så der ikke bliver splittelse i menigheden; I må se at få genoprettet fællesskabet om mål og mening. 11 Jeg er nemlig blevet gjort opmærksom på - fra familien Kloë - at der er spektakler hos jer, kære Brødre. 12 Jeg sigter til det med at gå rundt og sige: "Jeg slutter mig til Paulus" - "ja, jeg slutter mig nu til Apollos" - "Jeg til Kefas" - "Jeg til Kristus". 13 Sig mig, er Kristus blevet udstykket? Er det måske Paulus, der er blevet korsfæstet for jer? 14 Er I måske døbt i Paulus' navn? Gud være lovet har jeg ikke døbt nogen af jer, bortset fra Crispus og Gajus, 15 så der er heldigvis ingen, der kan sige, at de er døbt i mit navn. 16 Jo, jeg har da døbt familien Stefanas; ellers ved jeg ikke af, at jeg har døbt nogen. 17 For jeg blev ikke sendt af Kristus for at døbe, men for at forkynde Evangeliet, og ikke med åndrige ord, for at Kristi Kors ikke skal blive borte i dem. 18 Det ord om Korset er nemlig den rene tåbelighed for dem, som er på vej til at gå fortabt. Men for dem, som er på vej til Livet, for os, er det Guds kraft, 19 som der står i Skriften: De vises visdom lægger jeg øde, tilintetgør de kloges klogskab. 20 Hvad så med teoretikerne? Hvad så med teologerne? Hvad så med denne tids kulturdebat? Det skulle vel aldrig være sådan, at Gud har fordummet denne Verdens visdom? 21 Jo. Mens Verden i sin umådelige visdom ikke fattede Gud i hans guddommelige visdom, så besluttede Gud at frelse dem, der tror, gennem noget så tåbeligt som vor forkyndelse. 22 Jøder kræver jo tegn, Hellenere søger visdom, 23 men vi forkynder Kristus og det som korsfæstet, forargeligt for Jøder, tåbeligt for hedninger, 24 men for dem, der er kaldede, både Jøder og Hellenere, Kristus som Guds vælde, Guds visdom. 25 For når Gud er tåbeligst, er han visere end mennesker, og når Gud er svagest, er han stærkere end mennesker. 26 Se dog på hinanden, Brødre - hvem er det, Gud har kaldet? Der er ikke mange af jer, der efter Verdens målestok kan regnes til de vise, de mægtige, de betydelige. 27 Nej, dem denne Verden regner for tåbelige, har Gud udvalgt for at latterliggøre de vise; dem Verden regner for svage, har Gud udvalgt for at latterliggøre magten, 28 og dem Verden regner for ubetydelige eller slet ikke regner, dem har Gud udvalgt. Han har udvalgt det, som ingenting er, for at styrte det, som er noget, 29 for at intet dødeligt menneske skal have noget at prale af over for Gud. 30 Hvad I er, har I fra Gud gennem Kristus Jesus. Han er vor Guddommelige visdom, det vil sige vor genoprejsning, vor helligelse, vor udfrielse, 31 for som der står i Skriften: "Skal du prale, må det være af Herren!" |