Første korinterbrev 11 1 I skal tage ved lære af mig, som jeg tager ved lære af Kristus. 2 Jeg er fuld af anerkendelse over, at I husker mig på så mange måder og fastholder overleveringerne, sådan som jeg overgav dem til jer. 3 Men jeg vil gerne have jer til at forstå, at Kristus er hver mands Hoved, 4 og manden er kvindens Hoved, og Kristi Hoved er Gud. Den mand, som beder eller profeterer med tildækket hoved, bringer skam over sit hoved. 5 Den kvinde, som beder eller profeterer med bart hoved, bringer skam over sit hoved; hun kunne lige så godt have raget håret af. 6 Ja - hvis kvinden vil have bart hoved, så lad hende da blive klippet. Men da det jo regnes for en skam, når kvindens hår er klippet kort eller hendes hoved er raget, så skal hun have hovedet tildækket. 7 Manden er ikke nødt til at tildække sit hoved, for han er Guds billede og afglans, men kvinden er afglans af manden. 8 Manden blev ikke til af kvinden, men kvinden af manden; 9 manden blev jo ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens, 10 derfor er kvinden nødt til at have en beskyttende myndighed over sit hoved af hensyn til englene. 11 Dog er der blandt Kristne hverken tale om kvinde uden mand eller mand uden kvinde. 12 For hvis kvinden blev til af manden, blev manden til ved kvinden. Altsammen er det fra Gud. 13 Men tænk nu selv: Kan det gå an, at kvinder beder til Gud med bart hoved? 14 Lærer ikke selve naturen os, at det er vanærende for en mand at gå med langt hår, 15 mens langt hår er ærefuldt for en kvinde? Det lange hår har hun fået som et slør. 16 Ja, hvis nogen har lyst til at skændes om den slags - vi har altså ikke den skik, og det har Guds menigheder heller ikke. 17 Mens jeg nu er i gang med disse forordninger: Jeg kan ikke rose jeres måde at forsamles på. Den tjener intet godt formål, tvært imod. 18 Først hører jeg, at der er klikevæsen ved jeres sammenkomster i menigheden, og jeg tror, der er noget om det. 19 Selvfølgelig må I vel have partidannelser, for at enhver kan se, hvem af jer der er de rigtige? 20 Altså: I forsamler jer. Men det I spiser, bliver ikke til Herrens måltid, 21 når hver enkelt straks tager sin egen mad frem og spiser den, og så sidder nogle og er sultne, mens andre fylder i sig. 22 Har I ikke jeres egne hjem, hvor I kan æde og drikke? Eller er det jeres mening at vise Guds Menighed ringeagt og blotstille dem, der ikke har noget? Hvad skal jeg sige til jer? Skal jeg rose jer? Nej. Her er der ikke noget at rose. 23 Dette er, hvad jeg selv har modtaget fra Herren og derefter givet videre til jer: I den nat, da Herren Jesus blev udleveret til Døden, tog han brødet, 24 sagde takkebønnen, brækkede det i stykker og sagde: 'Dette er mit legeme, det sker for jer. Gør således til mit minde.' 25 På samme måde bægeret, efter at de havde spist - han sagde: 'Dette bæger er den Nye Pagt i mit blod. Gør således, hver gang I drikker, til mit minde.' 26 Så ofte I spiser brødet således og drikker bægeret, så ofte forkynder I Herrens død, indtil han kommer. 27 Og derfor er det, at hvis man spiser Herrens Brød og drikker Hans Bæger på en uværdig måde, så forbryder man sig mod Herrens Legeme og Blod. 28 Enhver må tænke over, hvordan han opfører sig; og så må han spise af Brødet og drikke af Bægeret. 29 For spise og drikke sig selv en dom til gør den, som spiser og drikker uden at tage hensyn til Legemet. 30 Det er derfor, der er så mange hos jer, der er syge og svage, og eller er endda nogle, der er gået bort. Hvis vi selv bedømte os klart, ville vi undgå at falde under Herrens dom, 31 men når vi falder under hans dom, 32 sker det, for at vi kan blive opdraget og undgå at blive fordømt sammen med Verden. 33 Altså, kære Brødre: Når I kommer sammen til Måltidet, så vent på hinanden! 34 Er man for sulten, kan man spise noget hjemme, så jeres sammenkomster ikke bliver jer til dom. Resten vil jeg give jer forskrifter for, når jeg kommer. |