Første korinterbrev 14 1 I skal jage efter kærligheden, og så skal I stræbe efter åndsgaverne, men særligt profetien. 2 Den, der taler i tunger, 'taler. ikke til mennesker, men til Gud, for ingen kan opfatte ham, hans tale er åndelige mysterier. 3 Men den, der taler profetisk, taler til menneskers opbyggelse, trøst og opmuntring. 4 Den, der taler i tunger, opbygger sig selv, den, der taler profetisk, Opbygger en menighed. 5 Jeg ser da gerne, at I alle taler i tunger, men meget hellere, at I taler profetisk; den, der taler profetisk, er større end den, som taler i tunger, medmindre han da kan oversætte tungetalen, så menigheden kan få opbyggelse. 6 Kære Brødre, hvis jeg nu kommer til jer og taler i tunger, har I så noget ud af det? Nej, men det har I, hvis jeg taler ud fra en åbenbaring, ud fra en erkendelse, altså henholdsvis profeterer eller underviser. 7 Således er det jo også med de livløse lydgivere - en fløjte, en cither: Hvis de ikke kan frembringe forskel mellem tonerne, hvordan skal man så kunne forstå fløjtestykket eller citherstykket? 8 Og hvis en trompet frembringer en grødet lyd, hvem rykker så ud til slag? 9 Ligesådan med jer: Hvis I ikke lader jeres tunge frembringe klar tale, hvordan skal man så forstå, hvad I siger? I taler jo hen i vejret! 10 Der er i Verden så og så mange slags sprog, og intet folk uden sprog. 11 Hvis jeg nu ikke kender et sprogs mening, står jeg som en dum udlænding over for den, der taler det sprog, og han står for mig som en barbar. 12 Ligesådan med jer - siden I er så ivrige efter åndsgaverne, så lad det være til menighedens opbyggelse, at I søger denne overflod. 13 Derfor må den som taler i tunger, bede Gud om at kunne oversætte det. 14 For hvis min bøn er tungetale, så beder ganske vist min ånd, men min fornuft ligger øde. 15 Hvad så? Jeg vil bede med ånden, men sandelig også med min fornuft. Jeg vil lovsynge med ånden, men sandelig også med min fornuft. 16 Hvis du nu priser Gud i ånden, hvorledes skal så en udenforstående kunne sige sit amen til din taksigelse, når han ikke ved, hvad du siger? 17 Din tak kan være god nok, men den anden bliver bare ikke opbygget. 18 Jeg takker Gud for, at jeg kan tale lige så godt som nogen af jer; 19 men i menighedens forsamling vil jeg hellere sige fem ord med min fornuft og dermed undervise andre, end tale titusind ord i tungetale. . 20 Brødre, vær ikke børn i forstand - vær barnlige i ondskab, men når det gælder forstand, skal I være modne. 21 I Loven står der skrevet: I fremmedfolks sprog, med fremmedes læber vil jeg tale til dette folk, og heller ikke således kan de høre mig, siger Herren. 22 Deraf følger, at tungetalen er et tegn, ikke for troende, men for vantro; profetien derimod er for de troende, ikke for de vantro. 23 Hvis nu hele menigheden forsamler sig, og alle taler i tunger, og der så kommer udenforstående eller vantro ind, vil de vel bare sige, at en guddom har besat jer. 24 Men hvis alle profeterer, og der kommer en vantro eller udenforstående ind, så taler alt, hvad de siger, til ham om, hvem han er, hvert ord bringer hans sag til prøvelse; 25 hvad han vil dække over i sit indre, ser han afsløret, og så må han falde på sit ansigt og tilbede Gud og udråbe: "Det er virkeligt! Gud er iblandt jer!" 26 Hvordan så, Brødre? Når I forsamler jer, har I alle noget på 26 hjerte - en salme, en læresætning, en åbenbaring, en tungetale, en oversættelse af tungetalen, og I skal lade det altsammen tjene til opbyggelse. 27 Hvis der er nogle, der vil tale i tunger, da kun to, højst tre, og en ad gangen, og en til at oversætte. 28 Hvis der ikke er nogen til at oversætte, skal tungetaleren tie stille i forsamlingen - han kan tale, når han er alene med Gud. 29 Der kan være to eller tre profeter, og de andre skal så vurdere. 30 Hvis en anden sidder dernede og får en åbenbaring, skal den første tie stille. 31 En ad gangen kan I alle komme til at profetere, for at alle kan lære noget og alle blive styrkede. 32 Profeternes ånder bestyres af profeterne selv, 33 og Gud er ikke forvirringens Gud, men fredens! 34 Som i alle de Helliges forsamlinger skal kvinderne tie i forsamlingen, de har ikke lov til at tage ordet. De skal underordne sig, som jo Loven siger. 35 Hvis der er noget, de vil vide, må de vente, til de kommer hjem, og spørge deres mand, for det er usømmeligt for en kvinde at tale i forsamlingen. 36 Er det måske fra jer, Guds Ord er udgået, eller er I de eneste, Ordet er kommet til? 37 Den, som anser sig selv for at være profet eller for at have Åndens gaver, han må også erkende, at det, jeg skriver til jer, er Herrens Bud. 38 Hvis nogen ikke vil vide af det, må han passe sig selv. 39 Jeg sammenfatter: Kære Brødre, læg jer efter at tale profetisk uden dog at standse tungetale. 40 Men sørg for, at alt går sømmeligt og ordentligt til! |