Første korinterbrev 2 1 Og nu jeg, Brødre. Da jeg kom til jer, kom jeg ikke med overlegen talekunst eller overlegen visdom og forkyndte jer Guds Mysterium, 2 for jeg havde besluttet, at mellem jer ville jeg ikke vide af andet end Jesus Kristus, og det som den Korsfæstede. 3 Så det var i al skrøbelighed, med megen frygt og bæven, jeg kom til jer. Min tale og mit budskab virkede ikke ved filosofisk overtalelseskunst. 4 Det blev godtgjort ved Ånd og kraft, for jeres Tro skulle ikke bero på menneskevisdom, men på Guds kraft. 5 Vist har vi en visdom at forkynde for de indviede, men en visdom, som ikke er denne Verdens visdom og heller ikke denne Verdens magthaveres, for deres magt er forgængelig. 6 Den visdom, vi forkynder, er Guds, et Mysterium, hidtil hemmeligholdt, et Mysterium, som Gud fra Tidernes Begyndelse forudså skulle blive Lys og Liv for os, 7 en visdom, som ingen af denne Verdens kosmiske Magter erkendte. For havde de erkendt den visdom, så havde de ikke bragt Lysets og Livets Herre på korset. 8 Men, som der står i Skriften: Hvad øjet ikke så og øret ikke hørte, hvad der ikke opkom i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt til dem, der elsker ham alt dette har Gud åbenbaret for os ved sin Ånd. 9 Ånden udforsker alt, endog Guds Dybder. 10 Hvor kan man vide noget om, hvad det er at være et menneske, undtagen fordi man har menneskeånd i sig? På samme måde har ingen nogen sinde vidst noget om det guddommelige undtagen Guds Ånd. 11 Og den Ånd, vi har fået, er ikke Verdens ånd. Vi fik Ånden fra Gud, for at vi skal kunne erkende det, Gud nådigt har givet os. 12 Det er da, hvad vi forkynder, ikke med ord, vi har lært af menneskelig visdom, men med ord, vi har lært af Ånden. Vi tolker det Åndelige ved det Åndelige. 13 Det menneske, som kun erkender med sine sanser, kan ikke opfatte, hvad Gudsåndens er. 14 Det står for ham som den rene tåbelighed; erkende kan han ikke, for Åndeligt skal Ånd vurderes. 15 Åndsmennesket forstår at vurdere alt, men selv vurderes det af ingen: 16 Hvem kender Herrens tanker, hvem kan råde ham? Men vi tænker med Kristi tanker. |