Første korinterbrev 7 1 Som I selv skrev, er det godt for en mand ikke at røre kvinder. 2 Men netop på grund af løsagtigheden anbefaler det sig, at hver mand har sin egen hustru og hver kvinde sin egen mand. 3 Manden er pligtig til at samleve med hustruen, ligesom hustruen med manden. 4 Hustruen har ikke rådighed over sit eget legeme, 4 det har manden, og tilsvarende har heller ikke manden rådighed over sit eget legeme, det har hustruen. 5 I må ikke unddrage jer hinanden, undtagen hvis I bliver enige om det, og for en tid, når I vil samle jer om bøn og tilbedelse. Så skal I komme sammen igen, for at Satan ikke skal misbruge jeres drifter til at friste jer med. 6 Dette siger jeg som en indrømmelse, ikke som en befaling. 7 Gerne så jeg, at alle mennesker havde det som jeg; men hver har nu sin nådegave fra Gud, den ene sådan, den anden sådan. 8 Til de ugifte og til enkerne siger jeg: Det er da godt for dem, hvis de lever som jeg, 9 men hvis de ikke kan bære afholdenheden, så må de gifte sig, for det er bedre at samleve end at fortæres af sit begær. 10 Dem, der er gift, befaler jeg - d.v.s. Herren, ikke jeg - at hustruen ikke må gå fra sin mand 11 (og hvis hun gør det, skal hun forblive ugift eller gå tilbage til sin mand), og at manden ikke må forskyde sin hustru. 12 Til de øvrige siger jeg - nu er det mig, ikke Herren - at hvis en Broder har en ikke-kristen hustru, og denne indvilliger i at samleve med ham, må han ikke lade sig skille fra hende. 13 Og hvad hustruen angår - hvis hun har en ikke-kristen mand, og denne indvilliger i at samleve med hende, må hun ikke lade sig skille fra ham. 14 Den ikke-kristne mand er helliget ved sin hustru, og den ikke-kristne kvinde er helliget ved sin kristne mand. Ellers ville jeres børn jo være udenfor, men de er altså hellige. 15 Men hvis den ikke-kristne part forlanger skilsmisse, så lad jer skille; en kristen mand eller en kristen kvinde er i sådanne tilfælde ikke bundet. Til at leve i fred har Gud kaldet os! 16 Hvordan kan du vide, kvinde, om du kan vinde din mand for Troen? Og hvor kan du vide, mand, om du kan vinde din hustru? 17 I det hele taget: I de kår, Gud tildelte enhver, der hvor Gud kaldte enhver - der skal han forblive. Det er, hvad jeg forordner i alle menighederne. 18 Blev du kaldet som omskåren? Så lad dig ikke operere for det. Blev du kaldet som uomskåren? 19 Så lad dig ikke omskære! Omskærelse er ingenting, og uomskårethed er ingenting, derimod overholdelse af Guds Bud! 20 Enhver skal forblive i det kald, i hvilket han var, da han blev kaldet. 21 Blev du kaldet som slave? Vær ikke ked af det! Men selvom du kunne blive en fri mand, så få det bedste ud af det. 22 Den, Herren kaldte som slave, er Herrens frigivne, og omvendt er den, der blev kaldet som fri mand, Kristi slave. 23 I er købt og prisen udbetalt! Bliv ikke menneskers slaver! 24 Hvor man var, da man blev kaldet, Brødre, der skal enhver forblive for Gud. 25 Angående jeres "åndelige ægteskaber" har jeg ikke nogen forordning fra Herren, men jeg giver min mening som en, hvis ord Gud har forundt at have en vis vægt. 26 Jeg mener altså dette, at det er og bliver godt, i betragtning af, at de sidste tiders trængsler forestår - ja, at det er godt for et menneske at have det således. 27 Har du bundet dig til en kvinde? Jamen så søg ikke at blive løst. Er du ubundet? Jamen så lad være med at binde dig til en kvinde. 28 Men hvis du gifter dig, er det ikke en synd. Og hvis en jomfru indgår 'åndeligt ægteskab', er det heller ikke en synd. Men besvær med sig selv vil sådanne mennesker få. Det vil jeg skåne jer for, men jeg vil sige jer så meget. 29 Brødre, at tiden for resten er ved at blive kort, så man må have sin hustru; som om man ikke havde hende, 30 græde, som om man ikke græd, glæde sig, som om man ikke var glad, købe, som om man ikke skulle eje, 31 deltage i Verdens liv, som om man ikke var deltager - for Verden som den er, den er i opløsning. 32 Jeg ville gerne, at I ikke skulle være opfyldt af bekymringer.Den ugifte er opfyldt af Herrens anliggender, af, hvordan han kan tjene Herren. 33 Den gifte er derimod opfyldt af Verdens anliggender, af, hvordan han kan tjene hustruen. 34 Han er splittet. Den ugifte kvinde og jomfruen er opfyldt af Herren, af at være hellig både på krop og ånd. Men den kvinde, som har giftet sig, er opfyldt af Verden, af, hvordan hun skal tjene manden. 35 Dette siger jeg til jeres eget bedste, ikke til jeres kval, men for at I skal leve et ordentligt liv og ufravendt holde jer til Herren. 36 Er der nogen, der synes, at han opfører sig uanstændigt over for pigen i sit 'åndelige ægteskab', hvis han er blevet overophedet, og det ikke kan være anderledes, så lad ham få sin vilje, det er ikke nogen synd. Lad dem gifte sig rigtigt. 37 Men hvis han står fast på sin oprindelige beslutning, og der ikke er tvingende grund, og han selv er herre over, hvad han vil, og han har besluttet dette i sit inderste hjerte, at han vil bevare sin egen jomfru - ja, så er det smukt handlet. 38 Altså, både den, der indgår rigtigt ægteskab med sin egen jomfru, han handler vel, og den, som ikke indgår ægteskab - han handler bedre. . 39 En hustru er bundet, så lang tid hendes mand lever. Hvis manden går bort, er hun fri til at ægte, hvem hun vil, inden for Herrens menighed. 40 Langt bedre har hun det, hvis hun for- bliver ugift - det er nu min opfattelse, og jeg mener dog, jeg også har Guds Ånd! |