Første Peters brev 3 1 På samme måde skal I kvinder indordne jer under jeres ægtemand. For hvis en af jer er gift med en mand, der ikke tror Evangeliet, skulle han kunne vindes uden prædiken, ved sin hustrus daglige færden, 2 når han ser, hvordan hun lever i Gudsfrygt og renhed. 3 Jeres pryd skal ikke sidde udvendig: håropsætning og guldbehængning og folderige gevandter. Jeres pryd skal være den uforgængelige, 4 hjertets skjulte menneske, den pryd, som skabes af en mild og blid ånd, højt skattet af Gud. 5 Således smykkede også de hellige kvinder sig i gammel tid; de håbede på Gud og var lydige mod deres ægtemand. 6 Sådan var Sara lydig mod Abraham og tiltalte ham med 'herre', og hendes Børn er I, for så vidt I gør det gode og ikke lader jer skræmme af trusler. 7 Og I mænd skal bruge jeres forstand i samlivet og vise jeres, hustru respekt som det skrøbeligere væsen, hun er; hun er også medarving til Livets nådegave. Gør I ikke dette, bliver det ikke til noget med jeres bønner. 8 Endelig gælder det for alle, at I skal være ligesindede, lide med hinanden, elske Brødrene, være barmhjertige, være ydmyge; 9 gengæld ikke ondt med ondt eller ukvemsord med ukvemsord, tvært imod: Velsign, for det blev I kaldede til - at arve velsignelse. 10 For Den, som vil elske livet og se gode dage, skal standse ondskab på sin tunge og svigefuld tale bag læberne, 11 skal vende sig fra det onde, skal gøre det gode, skal søge fred og jage efter den. 12 For Herrens øjne ser de retfærdige, hans ører hører, når de beder, men Herrens Åsyn er lukket over dem, der gør det onde. 13 Og hvem kan volde jer ondt, når I er blevet opfyldt af at gøre det gode? 14 Skulle det også ske, at I må lide for retfærdigheden, så meget saligere! Vær uden frygt for dem, vær ikke angst! 15 I skal holde Kristus i ære som jeres Herre, så I altid er rede til samtale med enhver, der måtte kræve jer til regnskab for det håb, som lever i jer. 16 Det skal ske venligt og stilfærdigt, og ud fra en urokkeligt retsindig holdning, så de, der håner jeres gode kristne optræden, må blive gjort til skamme med deres bagtalelser. 17 Det er bedre, hvis det skulle være Guds vilje, at lide som en lovlydig borger end som en forbryder. 18 For Kristus døde selv engang for syndere, for jer, han døde som en retfærdig for de uretfærdige, for at føre jer ind for Gud. Som menneske slået ihjel, men levendegjort i Ånd gik han til de fængslede ånder 19 for at forkynde for disse ulydige fra Noas Dage, fra dengang Guds tålmod biede, mens der blev bygget på Arken. 20 I den blev kun nogle få - de var otte - frelst gennem vand, 21 et billede, der modsvarer jeres frelse gennem Dåben. Den er ikke renselse af menneskets urenhed, men den gode bekendelses ja til den Gud, der lod Jesus Kristus stå op fra Døden. 22 Opfaren til Himmelen sidder han nu ved Guds højre hånd. Underlagt ham er Engle og Magter og Kræfter. |