Seidelin                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Første Tessalonikerbrev 1

1 Fra Paulus og Silvanus og Timotheos til Gud Faders og Herren Jesu Kristi menighed i Thessalonika. Nåde over jer og fred. 2 Vi må altid takke Gud for jer alle; og hver gang vi nævner jer i vore bønner, 3 må vi også nævne de troens gerninger, det kærlighedens arbejde, den håbets udholdenhed, som I for vor Guds og Faders Ansigt har fået kraft til fra vor Herre Jesus Kristus. 4 Vi ved, at I er udvalgt, I kære Brødre, elskede af Gud, 5 for vort Evangelium kom ikke til jer med ord alene, nej, det kom med kraft og Hellig Ånd, så det ikke var til at tage fejl af! I ved jo selv hvordan det var, da vi kom og arbejdede hos jer og for jer, 6 og I fulgte vort eksempel, ja, og Herrens, og modtog trods store trængsler Ordet med Helligåndens glæde, så I er blevet et 7 forbillede for alle Kristne i Makedonien og Akaja. 8 Fra jer har Herrens Ord givet genlyd! Ikke bare I Makedonien og Akaja, men overalt er jeres Gudstro nået ud, så vi slet ikke behøver at sige noget, 9 folk kommer selv og fortæller om, hvor let og godt det gik for os med at komme ind hos jer, og hvordan I vendte jer bort fra afguderne til Gud for at tjene ham, som er den levende og sande Gud, 10 og for at leve i forventningen om hans Søns komme fra Himlene, den Søn, han oprejste af Døden, Jesus, han, som redder os fra den kommende Vrede.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV