Første Tessalonikerbrev 2 1 Vi fik en god modtagelse hos jer, kære Brødre, og som I ved, undlod vi ikke at følge den op. 2 Tvært imod, til trods for, at vi, som I ved, var blevet hårdt medtaget af mishandlinger i Filippi, gav Gud os mod til at forkynde hans Evangelium, skønt det krævede en stor indsats. 3 Det er jo sådan, at vor prædikens overtalelsesevne ikke har noget at gøre med bedrag eller uredelighed eller svig. 4 Vi taler som mennesker, Gud har gennemprøvet, og som han derefter har ment at kunne betro forkyndelsen af Evangeliet. Vi taler ikke for at behage mennesker, men Gud, der prøver vore hjerter. 5 Vi har aldrig brugt smiger, det ved I selv, vi har aldrig prøvet at liste penge ud af jer, Gud er vort vidne, 6 og lige så lidt har vi været ude efter, at nogen skulle gøre stads af os, hverken I eller andre, 7 skønt vi som kristne Apostle godt kunne tillade os at ligge jer til byrde. Nej, vi kom med mildhed for at være sammen med jer som en mor, der pusler om sine spæde. 8 Det var den måde, vi holdt af jer på, og derfor ville vi ikke bare gerne give jer del i Guds Evangelium, men også i vor egen tilværelse, for I var blevet os meget kære. 9 Brødre, kan I huske, hvor vi sled og slæbte? Nat og dag arbejdede vi for ikke at være til udgift for nogen af jer, samtidig med, at vi forkyndte Guds Evangelium for jer. 10 I kan selv bevidne - og Gud kan bevidne - hvor gudfrygtigt, retsindigt og uangribeligt vi har færdedes mellem jer Kristne; 11 I ved også, hvordan vi har behandlet hver enkelt af jer, som en far behandler sine børn, 12 hvordan vi har vist jer til rette og sat mod i jer og talt indtrængende til jer for at få jer til at leve, som det er passende over for Gud, han, som kaldte jer til sit Rige og sin Herlighed. 13 Det er også derfor, vi uophørligt takker Gud. For dengang I gennem os fik det Guddommelige Budskab at høre, da var det ikke menneskeord, det var virkelig Guds Ord, I modtog. Og nu arbejder det da også i jer Kristne, 14 for kære Brødre, I er jo kommet til at dele skæbne med de kristne menigheder, Gud har i Judæa; I må også lide forfølgelse fra jeres egne landsmænd ligesom de jødiske menigheder fra Jøderne. 15 Det var også dem, der dræbte Herren Jesus og profeterne; os har de også forfulgt, Gud bryder de sig ikke om at rette sig efter, alle mennesker er de imod, 16 de vil forhindre os i at tale til hedningerne, så disse kan blive frelst! De vil jo gerne til hver en tid bevare deres synder i fuldt omfang. Men nu har Guds Vrede også indhentet dem i al sin strenghed. 17 Kære Brødre, vi har følt os barnløse den lille tid, vi har været borte fra jer; ja, vi har nu kun været borte i det ydre, ikke hvad hjertet angår! Og fordi vi har længtes så meget, har vi også gjort os den største umage for at få jer at se. 18 Det har været vor hensigt at rejse til jer, for mit, Paulus' vedkommende både en og to gange. Men så har Satan væltet mine planer. 19 For hvem er vort håb, vor glæde, vor sejrskrans, hvem andre end I - det er jer, vi har at henvise til, når vi står for vor Herre Jesus ved hans genkomst. 20 Det er jer, der er vor ære og vor glæde. |