Første Timotiusbrev 1 1 Fra Paulus, Kristi Jesu Apostel efter befaling fra Gud vor Frelser og Kristus Jesus vort Håb, 2 til Timotheos, mit ægte Barn i Troen. Nåde, barmhjertighed, fred fra Gud Fader og Jesus Kristus, vor Herre. 3 Ligesom jeg bad dig blive i Efesos, dengang jeg rejste til Makedonien, skulle du også beordre visse personer til at holde inde med deres afvigende lærevirksomhed, 4 og afholde sig fra disse endeløse myter og genealogier, hvad der altsammen leder til spekulationer og ikke til Guds Frelsesorden, som tilegnes i Tro. 5 For Budet sigter på kærlighed af et rent hjerte og en god samvittighed og en uhyklet tro, hvad visse folk har sagt sig løs fra. 6 De har foretrukket tomme fraser, de vil endelig være lovlærere, og aner hverken, hvad det er, de taler om, eller hvad de afgiver disse stærke erklæringer om. 7 Vi ved, at Loven er god, forudsat at man bruger den efter I dens hensigt. 8 For det ved vi, at Loven ikke vender sig imod det retskafne menneske, 9 men mod de lovløse og oprørske, de ugudelige og synderne, de frække og vanhellige, mod fader- og modermordere, 10 mod løsagtige, lokkere, alfonser, løgnere, menedere og hvad der ellers ligger i strid mod den sunde lære 11 ifølge det" Evangelium, jeg har fået betroet om den salige Guds Herlighed. 12 Jeg takker ham, som gav mig sin kraft, Kristus Jesus vor Herre, fordi han regnede mig for at være trofast og tog mig i sin tjeneste, 13 mig, som tidligere var en spotter og en forfølger, ja, en voldsforbryder; men han viste mig barmhjertighed, fordi jeg havde handlet uden at vide, hvad jeg gjorde, i vantro, 14 og vor Herres nåde strømmede over med tro og kærlighed ved Kristus Jesus. 15 Det ord kan man roligt tro, det ord kan man uforbeholdent tilslutte sig, at Kristus Jesus er kommet til Verden for at frelse yndere. Og af syndere er jeg den største. 16 Når jeg fandt barmhjertighed, var det, for at Kristus Jesus på mig som den første synder kunne vise sin endeløse langmodighed som et mønster for dem, der i fremtiden kommer til tro på ham, den tro, der fører ind i Evigt Liv. 17 Ham, Evighedernes Konge, uforkrænkelig, aldrig set, ene Gud - ham være ære og herlighed i Evighedernes Evigheder. 18 Timotheos, mit Barn, det er da dette hverv, jeg pålægger dig I overensstemmelse med de profetiske ord, som tidligere er udsagt over dig. Støttet til disse ord skal du stride den gode strid 19 i tro og med god samvittighed - det er der nogle, der har foragtet, og derved har deres tro lidt skibbrud. 20 Blandt dem er Hymenæos og Alexander, som jeg har overgivet til Satan for at tugte dem til at afstå fra Gudsbespottelse. |