Første Timotiusbrev 2 1 Nu minder jeg om, at der først og fremmest skal bedes, påkaldes, holdes forbøn og takkes for alle mennesker, 2 for konger og til øvrighed, så at vi kan få mulighed for at leve et stille og roligt liv uden at blive hindret i vor Gudsdyrkelse eller i en ordentlig livsførelse. 3 Dette er godt og glæder Gud, vor Frelser, 4 for han vil, at alle mennesker skal frelses og nå til erkendelse af sandheden. 5 Der er kun én Gud og kun én mellemmand mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, 6 der gav sig selv i løsepenge for alle. Det er det vidnesbyrd, som Gud aflagde på den tid, han havde bestemt, 7 og det er jeg sat til at forkynde som herold og Apostel, og - jeg taler sandhed, jeg lyver ikke - som hedningernes lærer, i tro og i sandhed. 8 Altså er det mit ønske, at mænd alle vegne skal bede - at de skal løfte hænderne i tilbedelse uden vrede og tvivl. 9 Det samme skal kvinder gøre, med værdig fremtræden, smykket med anstand og ærbarhed, og ikke med hårkunster og guld og perler og kostbare dragter, 10 men med gode gerninger, som det er passende for kvinder, der bekender sig til Gudsfrygt. 11 Kvinden skal stilfærdigt tage imod belæring og underordne sig denne. 12 Jeg kan ikke tillade, at kvinder underviser, heller ikke, at de er mandens overordnede, de skal være stilfærdigt tilbageholdende. 13 Først blev Adam skabt, derefter Eva; og det var ikke Adam, 14 der lod sig bedrage, nej, det var kvinden, der lod sig bedrage og blev bragt til fald. 15 Kvinder skal frelses gennem børnefødsel, hvis de vel at mærke er stadige i tro og kærlighed og helligelse alt under iagttagelse af ærbarheden. |