Andet korinterbrev 10 1 Men jeg selv, Paulus, formaner jer ved Kristi ydmyghed og mildhed - jeg, der, når jeg er sammen med jer, skal være så ynkelig, men på sikker afstand så modig 2 - jeg beder jer om, at jeg ikke skal blive nødt til at komme og være modig med hele den sikkerhed, som jeg mener at turde optræde med over for visse personer, som anser os for at være udelukkende bestemt af menneskelig forfængelighed. 3 Ja, vel lever vi som mennesker, men vi slås ikke som mennesker for vore kampvåben er ikke menneskevåben. 4 Har de magt, så kommer den fra Gud og kan vælte befæstede mure, 5 ja, vælte logikkens forskansninger og alt, hvad der tårner sig op mod den sande Gudserkendelse, og vi tager al deres taktik til fange og underlægger den Kristus, 6 og vi er ganske rede til at straffe enhver ulydighed, altid forudsat, at der er en menighed, hvis lydighed er til at stole på. 7 Se på, hvad der ligger lige for! Hvis man tror så fast om sig selv at man hører Kristus til, så skulle man dog overveje én gang til, at som man selv tilhører Kristus, sådan gør andre - vi - det også. 8 Hvis jeg nu yderligere ville slå på den myndighed, som Herren har givet os, og givet os til at bygge op, ikke til at rive ned, så bliver jeg ikke til skamme, 9 heller ikke selvom jeg får skær af nok at ville forskrække jer, men da kun i breve. 10 For, hedder det, "i brevene bruger han det svære skyts, men personligt er han en svag mand, og hans ord behøver man ikke at regne". 11 Den, der siger sådan, skulle dog betænke, at som vi optræder i vort fravær gennem breve og med ord, akkurat sådan optræder vi i handling, når vi er til stede. 12 Vi tør slet ikke henregne os til eller sammenligne os med nogen af dem, der anbefaler sig selv. Men når de måler sig med sig selv og sammenligner sig med sig selv, er de ikke rigtig kloge. 13 Selv roser vi os ikke ud over alle bredder, vi måler os med det begrænsede mål, som Gud har afstukket for os, nemlig at vi skulle nå frem helt til jer i Korinth. 14 Så går vi ikke for vidt, for det jo ikke, som om vi ikke var kommet så vidt som til jer, vi er nået frem til jer med Kristi Evangelium. 15 Vi roser os ikke ud over alle bredder af det arbejde, andre har gjort, men vi har et håb om, at vi, efterhånden som Troen i jeres menighed øges, må få vort begrænsede område betydelig udvidet, 16 så vi kan komme til at forkynde Evangeliet på den anden side af Korinth og netop ikke inden for andres område tage andres arbejde til indtægt for os selv. 17 Vil man endelig have ros, skal det være hos Herren, 18 for det er ikke den, der anbefaler sig selv, der duer, det er den, Herren anbefaler. |