Andet korinterbrev 12 1 Berømme mig kommer jeg ikke uden om - gavnligt er det vel ikke; alligevel kommer jeg nu til mine syner og åbenbaringer. 2 Jeg kender et menneske, en Kristen - det er 14 år siden - om han var i sit legeme, jeg ved det ikke, om han var uden for sit legeme, jeg ved det ikke, Gud alene ved det; dette menneske blev henrevet til den tredje Himmel. 3 Og jeg ved om dette menneske - var han i sit legeme, var han uden for sit legeme, jeg ved det ikke, Gud alene ved det, 4 at han blev henrevet til Paradiset og hørte uudsigelige udsagn, som et menneske ikke har lov til at tage i sin mund. 5 Af dette menneske vil jeg berømme mig, men af mig selv ikke - det skulle da være af min afmagt. 6 Hvis jeg vil berømme mig, er jeg altså ikke afsindig, for så taler jeg sandhed. Men jeg afstår fra det, for at ingen skal anse mig for andet eller mere, end hvad han selv ser i mig eller hører i 7 min tale. 8 Og for at jeg ikke skal vigte mig af disse overordentlige åbenbaringer, blev der givet mig en splint i kødet, en Satans engel til at slå mig i hovedet, for at jeg ikke skal vigte mig. Hvad den angår, så har jeg tre gange bedt Herren om, at den ville holde sig fra mig. 9 Og Herren har sagt til mig: "Min nåde er dig nok!" for kraften fuldbyrdes i afmagt. Allerhelst berømmer jeg mig da af min afmagt, for at Kristi kraft kan flytte ind hos mig. 10 Derfor finder jeg mig glad i nederlag, i overgreb, i ro tvang, i forfølgelser, i trange kår for Kristi skyld; for er jeg afmægtig, da er jeg stærk. 11 Jeg har gjort mig afsindig. I tvang mig. Det var jer, der skulle have anbefalet mig. Intet mangler jeg i sammenligning med de såre store Apostle, selvom jeg ingenting er. 12 Aposteltegnene er gjort hos jer ganske vedholdende, tegn og undere og magtgerninger. 13 Hvori er det da, I er blevet dårligere behandlet end '3 alle de andre menigheder? Det skulle så være deri, at netop jeg ikke faldt jer til byrde. Tilgiv mig denne uret! 14 Se, det er nu tredje gang, jeg er parat til at komme til jer, og jeg skal stadig ikke falde jer til byrde. Jeg ønsker ikke jeres penge, jeg ønsker jer selv. Og det påhviler ikke børnene at skrabe sammen til deres forældre men forældrene til deres børn. 15 Jeg vil helst være den, der giver ud, ja, jeg vil give mig selv ud for jeres liv. Bliver jeg elsket mindre, fordi jeg elsker mere? 16 Indrømmet nu: Jeg har ikke ligget jer til byrde, men snedig som jeg er, har jeg fanget, jer med list. 17 Men så dem, jeg har sendt til jer, er der nogen af dem, jeg har brugt til at udplyndre jer? 18 Jeg opfordrede Titus, og jeg sendte den Broder med ham; har Titus udplyndret jer? og vandrer vi ikke i den samme Ånd, I de samme fodspor? 19 I har vel længe tænkt, at dette var et selvforsvar over for jer? For Guds Ansigt i Kristus har vi talt, og altsammen er det sagt for at hjælpe jer. 20 Jeg er jo så bange for, at jeg skal komme og finde jer anderledes, end jeg gerne ville (og at I skal møde mig anderledes, end I gerne ville), at jeg skal finde stridbarhed, misundelse, raserianfald, leflerier, bagtalelse, sladder, vigtigmageri, roderi. 21 Bare ikke min Gud igen skal ydmyge mig hos jer, når jeg kommer, bare jeg ikke skal komme til at sørge over mange, som tidligere har syndet og ikke har angret den urenhed og utugtighed og de udsvævelser, de har bedrevet. |