Andet korinterbrev 2 1 Derfor afgjorde jeg med mig selv, at jeg ikke ville aflægge jer endnu et sørgeligt besøg. 2 For hvis jeg gør jer kede af det, hvem har jeg :å til at opmuntre mig - ikke andre end de samme mennesker, jeg selv lige har gjort ked af det! 3 Og jeg skrev netop, som jeg gjorde, for ikke at komme og have sorg af dem, der skulle være min glæde - for vi er da enige om, at jeres og min glæde hører sammen? 4 Ud af mit bekymrede og beklemte. hjerte skrev jeg til jer, bogstavelig talt med tårer, ikke for at bedrøve jer, men for at I skulle mærke den kærlighed, jeg har ganske særligt til jer. 5 Hvis nogen har forvoldt andre sorg, så er det ikke mig, det er gået ud over, det er jer alle sammen, eller dog en del af jer, for nu ikke at tage munden for fuld. 6 Vedkommende er tilstrækkelig straffet ved den dom, han har fået af flertallet, 7 så nu må I tværtimod hellere tilgive og opmuntre, for at staklen ikke skal drukne i en helt overvældende elendighed. 8 Derfor opfordrer jeg jer til at vedtage at vise ham kærlighed. 9 Det var blandt andet hensigten med, at jeg skrev, - at jeg gerne ville vide, hvordan I klarede denne belastning, og om I ville opfylde alle jeres forpligtelser. 10 Kan I tilgive, så kan jeg også, og hvad angår min tilgivelse, så har han den for jeres skyld og for Kristi Ansigt 11 - for vi skulle jo nødig blive snydt af Satan, hvis snedighed ikke er os ubekendt. 12 Jeg ankom til Troas i Kristi Evangeliums ærinde, og Herren åbnede en dør for mig, 13 men jeg kunne alligevel ikke få ro i mit sind, for min Broder Titus var ikke kommet, så jeg sagde farvel til dem og tog til Makedonien. 14 Gud være lovet, han trækker altid af sted med os i Kristi triumftog og bruger os til at udbrede Kristus-erkendelsens røgelse overalt! 15 For vi er røgelsen fra et Kristus-offer for Gud, den breder sig både til dem, der frelses, 16 og til dem, der fortabes, for de sidste som en stank af død til død, for de første som en duft af liv til liv. Hvem kan svare til det? 17 Vi er ikke som de mange, der sjakrer med Guds Ord; uden bagtanker, ja, egentlig som ud af Gud selv, taler vi for Guds Ansigt i Kristus. |