Seidelin                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Andet korinterbrev 3

1 Begynder vi nu igen på det med at anbefale os selv? Er vi, lige som visse andre, i trang for anbefalingsskrivelser til jer eller fra jer? 2 Nej, I er selv vor anbefaling, prentet i vore hjerter, forståelig og læselig for alle og enhver, 3 for det er åbenbart, at der en anbefalingsskrivelse fra Kristus, udfærdiget af os, prentet, ikke med blæk, men med den Levende Guds Ånd, og ikke på tavler af sten, men på levende tavler, i menneskehjerter. 4 Sådan er den tillid, vi har ved Kristus til Gud 5 - ikke sådan at forstå, at vi duer til at finde på noget af os selv; vor duelighed er fra Gud, 6 som gjorde os duelige til at være tjenere under den Ny Pagt, ikke en paragraffernespagt, men en Åndens Pagt. Paragraffer slår ihjel, Ånden gør levende. 7 Men hvis Dødens tjeneste, indhugget med bogstaver i sten, trådte frem med så stor en herlighed, at Israeliterne ikke kunne tåle at se Moses ind i ansigtet, fordi hans ansigt strålede af herlighed - en forgængelig - 8 hvor meget større bliver da ikke herligheden over Åndens tjeneste! 9 Hvis der var herlighed over fordømmelsens tjeneste, hvor meget vil da ikke frifindelsens tjeneste overstråle den i herlighed! 10 Det, der engang lyste af herlighed, fordunkles i sammenligning med glansen fra denne alt overstrålende herlighed. 11 For hvis allerede det forgængelige lyste af herlighed, i hvor meget større herlighed skal ikke det varige stråle! 12 Sådan er det håb, vi har, og derfor træder vi frem med største frimodighed, 13 og slet ikke som Moses, der drog et slør for sit ansigt, for at Israeliterne ikke skulle se, at det forgængelige fik en ende. 14 Så forstenede deres tankeverden. Og endnu den dag i dag hviler det samme slør over oplæsningen af den Gamle Pagts Bøger, og det løftes ikke. Med Kristus tilintetgøres det, 15 men indtil denne dag hviler der, hver gang der læses op af Moses, 16 et slør over deres hjerte; men hver gang han vender sig til Herren, trækkes sløret bort. 17 - Og Herren, det er Ånden. Hvor Herrens Ånd er, der er der frihed. 18 Men alle vi skuer med utildækket ansigt Herrens herlighed som i et spejl, og i dette billede forvandles vi fra herlighed til herlighed, sådan som det gives os af Herrens Ånd.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV