Andet korinterbrev 7 1 Sådan er det lovet os, og derfor, kære venner, må vi rense ud i alt det, der besmitter krop og ånd, og fuldbyrde vor helligelse. i Gudsfrygt. 2 Giv os plads hos jer! Ingen har vi gjort uret, ingen har vi voldt. skade, ingen har vi udnyttet. 3 Jeg siger det ikke for at dømme - jeg sagde jo før, at I er i vore hjerter lige til fællesskabet om død og liv. 4 Stor er min åbenhjertighed over for jer, stor er min stolthed over jer, jeg er fuldstændig trøstet, jeg er umådelig glad midt i vore trængsler. 5 End ikke da vi kom til Makedonien, kunne vi arme stakler falde til ro - trængsler fra alle sider, udadtil strid, indadtil angst. 6 Men Gud, som sætter mod i de nedslåede, hjalp også os, for han lod Titus komme. 7 Og ikke bare kom Titus, han kom med den opmuntring, som I havde været for ham, han kunne fortælle os om jeres længsel, jeres fortvivlelse, jeres ivrighed for min sag, og så blev jeg endnu meget gladere. 8 For selvom jeg gjorde jer kede af det med det brev, så angrer jeg det ikke. Hvis jeg har angret det (jeg ser jo, at brevet en overgang gjorde jer kede af det), 9 så glæder jeg mig nu, selvfølgelig ikke over, at I blev kede af det, men over, at det forte til, at I skiftede sind. Det var ret en sorg efter Guds hjerte, så vi har altså slet ikke skadet jer. 10 En sorg efter Guds hjerte frelser sindet ind i en befriende anger, som ingen vil fortryde. Sorg uden Gud fører til død. 11 Og se nu, hvordan selve denne sorg efter Guds hjerte har vækket jer, se, hvor I gør jer umage, hvor I er fulde af undskyldninger, ja, og af harme, respekt, længsel, nidkærhed, afstraffelse - på enhver måde har I vist, at I har rene hænder i den sag. 12 Når jeg skrev til jer, var det med andre ord ikke med henblik på ham, der gjorde uret, og heller ikke med henblik på ham, der led uret, men for at den hengivenhed, I virkelig har for vor sag; kunne blive til at se også for jer selv og for Guds Ansigt. 13 Gennem dette har Gud givet os vort mod igen. Men foruden denne opmuntring havde vi den endnu større glæde at se Titus så glad, for I var allesammen med til at give ham ro i sindet. 14 Skulle jeg have omtalt jer rosende til ham, så er mine ord i hvert fald ikke blevet gjort til skamme; og vi har i øvrigt i det hele taget talt sandhed i forholdet til jer, så det har altså vist sig også at være sandhed, da vi roste jer til Titus. 15 Og han kommer til at føle varmt og hjerteligt for jer, hver gang han tænker på, hvordan I allesammen rettede jer efter ham ja, hvordan I modtog ham med ængstelse og uro. 16 Jeg er glad for, at jeg i enhver henseende kan stole på jer. |