Andet korinterbrev 8 1 Vi vil nu fortælle jer, Brødre, om den nåde, Gud har givet menighederne I Makedonien. 2 Trods de trængsler, de må døje, har deres overstrømmende glæde og deres bundløse fattigdom i forening frembragt en storslået og rundhåndet hjælpsomhed. 3 Efter evne - nej, jeg vil sige jer, over evne, udelukkende fordi de endelig ville, 4 tiggede og bad de os, om de måtte være med i den nåde at hjælpe de Hellige, og de hjalp ikke bare i det omfang, vi havde håbet, 5 men først og fremmest gav de sig selv til Herren og så til os efter Guds vilje. 6 Og det har ført til, at vi turde opfordre Titus til at gøre denne gavesag færdig hos jer - begyndelsen har han jo gjort. 7 Da I har overflod på alt, på tro og tale, på erkendelse og al , mulig god vilje, og også på den kærlighed, vi har til jer, se så at få overflod på også denne nådegave. 8 Ja, det er ikke ment som en ordre, jeg mener bare: Jeg bruger de andres gode vilje til at finde ud af, om jeres kærlighed er ægte. 9 Tænk på vor Herres Jesu Kristi nåde. Han var rig, men han gjorde sig fattig for jeres skyld, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom. 10 Nu siger jeg min mening: I betragtning af, at I allerede i fjor ikke bare tænkte på, "at I godt ville gøre noget", men oven i købet, at "nu skulle der gøres noget ved det", så ville det klæde jer, 11 hvis I nu kom til ende med detteher 'gøren noget ved det', så jeres afsluttende arbejde kunne komme til at svare til jeres gode hensigter - selvfølgelig da efter evne. 12 Hvor der er god vilje, glæder Gud sig over den, men kun så langt der er evne til at give, ikke hvor det er over evne. 13 I må ikke opfatte det sådan, at nu skal andre lettes på bekostning af jer, som nu skal have det svært. Der skal være ligelighed. 14 Lige for øjeblikket er det jeres overflod, der skal afhjælpe de andres nød, og så en anden gang kan det blive de andres overflod, der afhjælper jeres nød. På den måde fremkommer der ligelighed, 15 som der står i Skriften: "Den, der samlede meget, fik ikke for meget, og den, der samlede lidet, fik ikke for lidt." 16 Gud ske tak, at han har fået Titus gjort så hjertelig optaget af jeres sag, så når han nu tager af sted, 17 er det ikke alene, fordi jeg har opfordret ham til det, men især fordi han selv føler tilskyndelse til det. 18 Den Broder, vi sender sammen med ham, er ikke blot højt anset i alle menighederne på grund af sit arbejde for Evangeliet, 19 han er særligt valgt som menighedernes delegerede til at følges med os, når vi rejser med denne nådegave, som vi har tilvejebragt til Herrens ære, og som ligger os så meget på sinde. 20 Vi vil jo gerne forebygge enhver mulighed for at blive mistænkeliggjort i forbindelse med det store beløb, som er os betroet. 21 Vi sigter nemlig på at gøre det, der er rigtigt, ikke blot i Guds, men også i menneskers øjne. 22 Sammen med dem sender vi også en anden af vore Brødre, som vi véd har gjort en indsats ved mange lejligheder og på mange områder, og som nu på grund af sin store tillid netop til Jer er blevet yderligere opsat på at tage fat. 23 Hvad Titus angår, så er han min arbejdsfælle og medarbejder hos jer; hvad vore to Brødre angår, så er de menighedernes delegerede og en pryd for Kristus. 24 Fremlæg nu for alle menighederne beviset på jeres kærlighed og på, at vi havde ret, da vi roste jer til dem! |