Seidelin                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Andet Timotiusbrev 3

1 Det skal du vide, at i de Sidste Tider skal der komme onde dage. 2 Mennesker vil være selvoptagne, pengekære, store i munden, udfordrende, frække, respektløse over for de ældre, utaknemlige, fremmede for det Hellige, 3 ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå, fjender af alt godt, 4 forrædere, overilede i deres handlinger, latterlige i deres selvfølelse, venner af livets behageligheder, 5 derimod ikke af det, der behager Gud, og så har de et skær af frelsthed, men ikke frelsens kraft. 6 De mennesker skal du holde dig fra. For det er mennesker af den slags, der lusker sig ind i hjemmene og besnærer kvindfolk, som i forvejen har overlæs af synder og lader sig lede af enhver ny indskydelse; 7 hele tiden vil de lære noget nyt, og altid vil det lykkes dem at undgå virkelig erkendelse af sandheden. 8 På samme måde som Jannes og Jambres rejste sig imod Moses, således rejser disse mennesker sig også imod sandheden, deres sind er fordærvet, deres tro falder igennem ved prøvelse. 9 Nå, de vil nu ikke få yderligere fremgang, for deres vanvid vil blive ganske indlysende for alle, som det er sket i de førstnævntes tilfælde. 10 Du derimod har fulgt mig i lære, i livsførelse, i målsætning, i tro. i langmodighed, i kærlighed, i udholdenhed, 11 under forfølgelser og lidelser, sådan som dengang i Antiokia, Ikonion, Lystra - ja, hvad har jeg ikke døjet af forfølgelser, og hver eneste gang har Herren udfriet mig. 12 Vil man Livet i Gudsfrygt med Kristus Jesus, ja, så vil man blive forfulgt. 13 Onde mennesker og religiøse svindlere gør deres fremskridt fra ondt til værre, de leder vild og vildledes. 14 Men du, Timotheos, blev ved det, du har lært, og det, der er 14 din overbevisning, du ved jo, hvad for lærere du har haft; 15 du har fra din tidligste barndom kendt de Hellige Skrifter, som kan give dig frelsesvisdom gennem troen på Kristus Jesus. 16 Hvert Skrift har Gud pustet liv i og gjort egnet til undervisning til gendrivelse af vildfarelser, til genoprettelse, til opdragelse i at gøre Guds vilje, 17 for at Gudsmennesket kan være i enhver henseende forberedt, velskikket til at udføre enhver god gerning.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV