Seidelin                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Åbenbaringen 5

1 Jeg så, at Han, som sad på Tronen, i sin højre hånd holdt en , bogrulle, beskrevet både på indersiden og på bagsiden og forseglet med 7 segl. 2 Og jeg så en vældig Engel, der udråbte med høj røst: 'Hvem er værdig til at åbne bogrullen og bryde dens segl?' 3 Men ingen i Himmelen, ingen på Jorden, ingen under Jorden, magtede at åbne bogrullen eller se i den. 4 Og jeg græd og græd, fordi ingen blev fundet værdig til at åbne bogrullen eller se i den. 5 Men da siger en af de Højtbedagede til mig: 'Du skal ikke græde; se, Løven af Juda Stamme, rodskuddet af David, har sejret. Han kan åbne bogrullen og dens 7 segl.' 6 Og jeg så: Midt for Tronen og midt mellem de 4 Skabninger og midt mellem de Højtbedagede stod et Lam, og det var ligesom offerslagtet; det havde 7 horn og 7 øjne - det er de 7 Guds Åndemagter, som er sendt ud over hele Jorden. 7 Og Lammet gik op til Ham, der sidder på Tronen, og det tog imod bogen fra Hans højre hånd. 8 Og da Lammet tog imod bogrullen, faldt de 4 Skabninger og de 24 Højtbedagede på knæ foran Lammet hver med sin cither, og med guldskåle, fyldt med røgelse - det er de Helliges bønner. 9 Og de sang en ny sang: Værdig er du til at modtage bogen, og til at åbne dens segl. Du lod dig slagte som offer, du købte til Gud mennesker med dit blod ud af hver stamme, hver tunge, hvert folk, hvert land, 10 og du har gjort dem til konger og præster for vor Gud. De skal herske over Jorden. 11 Og jeg så, og jeg hørte et råb fra utallige Engle i kreds omkring Tronen og Skabningerne og de Højtbedagede, og Englenes tal var som tusinde hære, 12 og de sang med høj røst: Værdigt er Lammet, det ofrede, til at modtage magt og rigdom og visdom og styrke, ære og hyldest og tak. 13 Og hvert eneste skabt væsen i Himmelen, på Jorden, under Jorden, på Havet, alt, hvad der rummes i dem, hørte jeg synge: Ham, der sidder på Tronen, og Lammet være tak og ære og hyldest og magt i Evighedernes Evigheder. 14 Og de Skabninger sagde Amen, og de Højtbedagede faldt på knæ og tilbad.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV