Seidelin                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Apostlenes Gerninger 1

1 I mit første skrift, Theofilos, behandlede jeg Jesu gerninger og lære fra begyndelsen 2 frem til den dag, da han blev optaget i Himmelen efter ved Helligånden at have overdraget sine udvalgte Apostle deres opgave. 3 For disse Apostle fremstillede han 3 sig også efter sin lidelse lyslevende ved mange overbevisende tegn, idet han gennem 40 dage lod sig se af dem og talte til dem om Gudsrigets anliggender. 4 Mens han var sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte vige fra Jerusalem, men skulle blive der i forventning om, 5 at Faderen ville opfylde sit løfte: "Som I har hørt mig sige: Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Hellig Ånd ikke længe efter disse dage." 6 Engang de var sammen, spurgte de ham: 'Herre, er det på denne tid, du genopretter kongedømmet for Israel?' 7 Jesus svarede: 'Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer. Dem har Faderen i sin magtfuldkommenhed fastsat. 8 Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft, og I skal være vidner for mig i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og ud til Jordens yderste grænser.' 9 Da Jesus havde sagt dette, blev han, mens de stod og så på det, løftet opad, og en sky optog ham, og de tabte ham af syne. 10 De stirrede endnu ufravendt mod Himmelen efter den bort- 10 dragende - da stod to mænd i hvide klæder for dem 11 og sagde: 'I Galilæere, hvorfor står I og ser mod Himmelen? Som Jesus blev optaget fra jer i Himmelen, således skal han komme igen, på ganske samme måde, som I har set ham drage til Himmelen.' ' 12 Så vendte de tilbage til Jerusalem fra Olivenbjerget - således hedder et bjerg, der ligger tæt ved Jerusalem, kun en sabbatsvej derfra. 13 Da de kom ind i byen, gik de op i den ovensal, hvor de plejede at holde til: Peter og Johannes, Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob Alfæus' søn og Simon Zelotes, og Judas, Jakobs søn. 14 Alle disse holdt trofast sammen om at bede til Gud, og sammen med dem var kvinderne og Jesu mor Maria og Jesu brødre. 15 En dag rejste Peter sig - der var en forsamling på omkring 120 til stede - og talte til Brødrene: 16 'Brødre! Der er et skriftsted, som nødvendigvis måtte opfyldes: Helligånden har gennem David forudsagt, at Judas ville blive vejviser for dem, der tog Jesus til fange 17 - og han blev dog regnet for en af os og havde fået lod og del i vor tjeneste. 18 Han købte sig et jordstykke for sine blodpenge, men så styrtede han på hovedet ned og sprængtes, og alle hans indvolde væltede ud. 19 Det blev bekendt over hele Jerusalem, hvorefter det jordstykke på deres sprog blev kaldt Hakeldama, der betyder 'Blodmarken'. 20 Derom står der i Salmernes Bog Hans gård skal blive øde, og ingen skal bo i den og: "Hans embede skal en anden overtage." 21 Altså bør vi udnævne en af de mænd, der har været sammen med os, al den tid vor Herre Jesus gik ind og ud hos os, 22 lige fra Johannes-Dåben til den dag, han forlod os og blev taget op til Himmelen, og gøre ham til vidne om Jesu Opstandelse sammen med os.' 23 De opstillede så to, Josef, kaldt Barsabbas med tilnavnet Justus, og Matthias, 24 og de bad således til Gud: 'Du, Herre, som kender alles hjerte, vis os, hvem af disse to du har udvalgt i Judas' sted 25 til at overtage den tjeneste og Apostelgerning, som han har forladt for at gå til det sted, hvor han hører til! 26 Derpå trak de lod mellem de to mænd, og loddet faldt på Matthias, som dermed var optaget som den Tolvte i Apostelforsamlingen.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV