Apostlenes Gerninger 11 1 Apostlene og de Brødre, som boede i Judæa, hørte, at også hedninger havde modtaget Guds Ord. 2 Da Peter kom til Jerusalem, krævede de omskårne ham til regnskab og sagde: 3 'Du har besøgt uomskårne i deres hjem og har spist ved samme bord som de!' 4 Peter gav sig da til at forklare, hvordan det hele var gået til: 5 'Jeg opholdt mig i Jaffa og var ved at holde bøn, da jeg kom i ekstase og havde et syn. Noget kom ned fra Himmelen, noget, der så ud som en stor dug, der blev sænket ned i de fire hjørner, og det kom lige hen til mig. 6 Jeg så på det uden at tage øjnene fra det, og jeg så alle pattedyr, både tamme og vilde, og alle krybdyr og alle fugle i Verden, 7 og jeg hørte en røst, der sagde til mig: "Rejs dig op, Peter, slagt og spis!" 8 Jeg sagde: "Aldrig i livet, Herre, for jeg har aldrig nogen sinde taget mad i min mund, hvis den var vanhellig eller uren." 9 For anden gang lød der en røst fra Himmelen: "Hvad Gud har renset, skal du ikke kalde vanhelligt!" 10 Det gentog sig hele tre gange, så blev alt igen båret op til Himmelen. 11 Og netop i det øjeblik stod tre mænd foran huset, hvor jeg boede, sendt til mig fra Kæsarea, 12 og Ånden sagde til mig, at jeg skulle gå med dem uden betænkeligheder. Sammen med mig fulgte også disse seks Brødre, og vi gik ind i mandens hjem. 13 Han fortalte os, hvordan han havde set en engel stå i hans eget hjem, og englen sagde: "Send bud til Jaffa efter Simon, kaldet Peter, og det, han fortæller dig, skal frelse dig og hele dit hus." 14 Men jeg var næppe begyndt at tale, så kom Helligånden over dem, ligesom den kom over os, dengang det hele begyndte. 15 Da faldt Herrens Ord mig ind, da han sagde: "Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Hellig Ånd." 16 Når nu Gud har givet dem den samme gave, som vi fik, dengang vi havde fået den tro, at Jesus Kristus er Herre - er jeg så den, der har magt til at lægge Gud hindringer i vejen?' 17 Da de havde hørt dette, forstummede deres indsigelser, og de gav sig til at lovsynge Gud og sagde: 'Så har Gud altså også givet hedninger omvendelse til Livet!' 18 De, der var blevet spredt under forfølgelsen efter Stefans død, nåede helt til Fønikien og Kypern og Antiokia og forkyndte Ordet, dog kun til Jøder. 19 Men der var iblandt Jøderne nogle Kyprioter og Kyrenæere, som, da de kom til Antiokia, også talte til Hellenerne og fortalte om Herren Jesus. 20 Og Herrens hånd var med dem, så et stort antal mennesker kom til troen og vendte sig til Herren. 21 Rygter herom nåede da også menigheden i Jerusalem, og man sendte Barnabas til Antiokia. 22 Da han kom dertil, blev han glædeligt overrasket ved her at se nåden fra Gud, og han opmuntrede dem til at bevare deres hjertes forsæt og holde sig til Herren. 23 Denne Barnabas var en udmærket mand, opfyldt af Hellig Ånd og tro. 24 Mange mennesker blev ført hen til Herren. 25 Så tog han til Tarsos for at opsøge Saul, 26 og da han havde truffet ham, tog han ham med til Antiokia. Et helt år igennem havde de deres gang i menigheden og underviste mange mennesker, og i Antiokia var det, at man første gang kaldte disciplene 'de Kristne'. 27 På den tid kom der profeter fra Jerusalem ned til Antiokia. 28 En af dem, Agabos, rejste sig og forudsagde ved Helligånden, at der skulle indtræffe en stor hungerkatastrofe over hele Verden - den kom jo virkelig under kejser Claudius. 29 Man besluttede, at hver enkelt af disciplene skulle sende, hvad han havde råd til, for at hjælpe Brødrene i Jødeland. 30 Det blev gjort, og de sendte midlerne til de Ældste gennem Barnabas og Saul. |