Apostlenes Gerninger 15 1 Der kom nogle kristne fra Judæa og belærte Brødrene om, at hvis de ikke blev omskåret efter Moses' forskrift, kunne de ikke blive frelst. 2 Herover opstod der alvorlig strid og splid mellem Paulus og Barnabas på den ene side og disse folk på den anden, og man besluttede, at Paulus og Barnabas og nogle andre af menigheden skulle tage op til Jerusalem for at forhandle med Apostlene og de Ældste om denne dybtgående uenighed. 3 Menighedens udsendinge rejste gennem Fønikien og Samaria og fortalte om hedningernes omvendelse, hvad der vakte stor glæde hos alle Brødrene. 4 Ved ankomsten til Jerusalem blev de modtaget af menigheden og Apostlene og de Ældste, og aflagde deres beretning om, hvad Gud havde udrettet gennem dem. 5 Derpå var der nogle troende fra farisæerpartiet, der bad om ordet og sagde, at man måtte lade disse folk omskære og pålægge dem at leve efter Moseloven. 6 Apostlene og de Ældste holdt derefter møde for at se på denne sag, 7 og meningerne stod skarpt over for hinanden. Da rejste Peter sig og sagde: 'Kære Brødre! I ved selv, at for længe siden traf Gud det valg blandt jer, at hedningerne af min mund skulle høre Evangeliets Ord og komme til Troen. 8 Gud, som ved alt om mennesker, gav dem selv sin bekræftelse, for han gav dem Helligånden, som han har givet os den; 9 han gjorde ikke på nogen måde forskel mellem os og dem, for han rensede deres hjerter ved Troen. 10 Hvorfor udfordrer I da nu Gud ved at lægge et åg på disciplenes skuldre, et åg, som hverken vi eller vore for fædre har haft kræfter til at bære. 11 Det er derimod vor tro, at vi, ganske på samme måde som hedningerne, frelses af Jesu Kristi nåde.' 12 Der blev tavshed i forsamlingen, og man lyttede, mens Barnabas og Paulus fortalte om alle de tegn og undere, Gud havde gjort blandt hedningerne gennem deres arbejde. 13 Jakob brød forsamlingens tavshed og tog ordet: 'Jeg beder jer høre på mig, kære Brødre! 14 Simeon har berettet om, hvorledes Gud først drog omsorg for at vinde et folk af hedninger for sit Navn. 15 Dermed er Profeternes Ord i samklang, når der står: 16 Derefter vender jeg tilbage, og jeg genopbygger Davids telt, det faldne, dets ruinhob vil jeg genopbygge, jeg vil atter få det til at stå, 17 for at resten af menneskeheden skal søge Herren, og alle hedninger, som mit Navn blev nævnet over, siger Herren, 18 som kundgør dette fra tidernes morgen. 19 Det er derfor min opfattelse, at vi ikke skal besvære de hedninger, der vender sig til Gud, 20 men skrive til dem, at de skal afholde sig fra enhver berøring med afgudsdyrkelse, fra utugt og fra at spise kød af dyr, der er slagtet ved kvælning eller kød med blodet i; 21 Moses har jo fra de ældste tider sine forkyndere i hver by, og læses op i synagogerne hver eneste sabbat.' 22 Så vedtog Apøstlene og de Ældste og hele menigheden at sende nogle mænd, valgt af deres midte, til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. Det blev Judas, kaldt Barsabbas, og Silas, begge ansete Brødre, 23 og de fik følgende brev med sig: "Apostlene og de Ældste, jeres Brødre, sender hilsen til vore Hedningebrødre i henholdsvis Antiokia, Syrien og Kilikien. 24 Efter at vi har fået at vide, at nogle fra os er kommet ud til jer og har rystet jer og foruroliget jeres sjæle med udtalelser, 25 som vi ikke har bedt dem om at fremsætte, har vi, efter at der er opnået enighed imellem os, besluttet at vælge nogle mænd og sende dem til jer sammen med de af os højt værdsatte Barnabas og Paulus, 26 mænd, som har prisgivet deres liv for vor Herre Jesu Kristi Navn. 27 Vi har altså sendt Judas og Silas, som mundtligt vil bekræfte det skrevne for jer. 28 Helligånden og vi har vedtaget ikke at pålægge jer anden byrde end den strengt nødvendige: 29 I må holde jer fra kød, der har været ofret til afguder, kød med blod i, kød af kvalte dyr, og fra utugt. Hvis I vogter jer for disse ting, vil det gå jer vel. Lev vel!" 30 De tog så afsked og kom til Antiokia, hvor de sammenkaldte hele menigheden og overrakte brevet; 31 da de havde læst det, blev der stor glæde over denne opmuntring. 32 Judas og Silas, der selv var profeter, var til megen opmuntring og styrkelse for Brødrene med deres taler. 33 De var der en tid, men tog så afsked fra Brødrene med ønske om fred over dem, og rejste tilbage til dem, der havde udsendt dem. 34 35 Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia og underviste og forkyndte sammen med mange andre Ordet om Herren. 36 Efter at der var gået nogle dage, foreslog Paulus Barnabas, at de skulle vende tilbage og se, hvordan Brødrene havde det i alle de byer, hvor de havde forkyndt Ordet om Herren. 37 Barnabas ville gerne have Johannes, kaldt Markus, med også; 38 men Paulus mente, at når han havde forladt dem i Pamfylien i stedet for at gå med i arbejdet sammen med dem, skulle han ikke tages med nu. 39 Herover opstod der bitter uenighed mellem de to mænd, hvilket havde til følge, at de skiltes. Barnabas sejlede til Kypern sammen med Markus, 40 mens Paulus udvalgte sig Silas til ledsager og rejste bort, efter at Brødrene havde overgivet ham til Herrens nåde. 41 Han rejste gennem Syrien og Ki- 4I likien og styrkede menighederne. |