Seidelin                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Apostlenes Gerninger 17

1 De rejste gennem Amfipolis og Apollonia og ankom til Thessalonika, hvor Jøderne havde en synagoge. 2 Som han plejede, opsøgte Paulus Jøderne, og tre sabbater igennem holdt han Skriftlæsning med dem, 3 hvor han forklarede og fremlagde, at Kristus skulle lide og opstå fra døden, og at denne Kristus er Jesus - 'ham, jeg forkynder jer'. 4 Nogle af Jøderne lod sig overbevise og sluttede sig til Paulus og Silas, desuden også en hel del jødisk-påvirkede Hellenere og ikke helt få fornemme fruer. 5 Men Jøderne blev opfyldt af misundelse og fik fat i nogle professionelle urostiftere, som foranstaltede sammenstimlen og uroligheder i byen og lavede opløb foran Jasons hus og ville have dem stillet for Folkeforsamlingen. 6 De fandt dem imidlertid ikke, men slæbte så Jason og nogle af Brødrene for magistraten og skreg: 'Disse folk har sat Imperiet på den anden ende, og nu er de også her 7 og holder til hos Jason. De opfører sig allesammen stik imod Kejserens love, for de siger, at der er en anden konge, som hedder Jesus.' 8 Ved disse anklager lykkedes det dem at forurolige både folkemængden og magistraten. 9 De forlangte, at Jason og de andre 9 stillede sikkerhed, og løslod dem derefter. 10 Samme nat sendte Brødrene Paulus og Silas til Berøa, og da de kom dertil, gik de hen i Jødernes synagoge. 11 Jøderne der var mere frisindede, end de var i Thessalonika; de modtog Ordet med største opmærksomhed, og undersøgte Skrifterne i dagevis for at se, om det forholdt sig således. 12 Mange af dem kom derefter til Troen, og foruden dem adskillige ansete hellenske kvinder og mænd. 13 Da Jøderne i Thessalonika bragte i erfaring, at Guds Ord blev forkyndt af Paulus også i Berøa, kom de og bragte også der uro og forvirring i mængden. 14 Brødrene sendte da straks Paulus af sted ned til kysten; både Silas og Timotheos blev derimod tilbage i Berøa. 15 Paulus' ledsagere bragte ham til Athen, og med bud til Silas om, at de snarest skulle komme til ham, vendte de tilbage. 16 Mens Paulus ventede på dem i Athen, fyldtes han med afsky 16 ved synet af den med afgudsbilleder overfyldte by. 17 Imidlertid brugte han dagene til samtale med Jøderne i synagogen og med de Hellenere, som kom der, og hver dag på Torvet med dem, han traf på. 18 Også en del epikuræiske og stoiske filosoffer talte med ham, og nogle sagde: 'Hvad vil den talesprøjte med alt det han siger?' Andre sagde: 'Han ser ud til at være profet for udenlandske guddomme!' (Det var, fordi han forkyndte Jesus og Opstandelsen!) 19 De tog ham med op på Areopagos og sagde: 'Kan vi få at vide, hvad det er for en ny lære, du fremsætter med så megen veltalenhed? 20 Det du fremfører, har en fremmed klang i vore ører! Vi vil gerne vide, hvad dette er for noget.' 21 Athenerne og de mange udlændinge, som er i byen, får nemlig deres tid til at gå med at høre og spørge om det sidste nye. 22 Paulus trådte frem midt på Areopagos og sagde: 'Athenere! Jeg ser, at I i alle henseender er ganske overordentlig religiøse. 23 Jeg har gået rundt og set på jeres Helligdomme, og jeg fandt også et alter med indskriften: 'For en ukendt Gud'. Hvad I dyrker uden at kende, det forkynder jeg jer. 24 Den Gud, som skabte Verden og alt i den, den Gud, som er Herre over Himmel og Jord, han bor ikke i hjemmelavede templer, han tjenes heller ikke af menneskeværk, 25 da han ikke har brug for noget, tværtimod - det er ham, der giver liv og ånde og alt til os alle. 26 Af et menneske skabte han alle Verdens folkeslag, han lod dem bosætte sig over hele Jordens flade, han fastsatte bestemte tider og grænser for deres lande, 27 altsammen for at de kunne søge Gud, om de engang kunne famle sig frem til ham og finde ham, der jo ikke er langt borte fra nogen eneste af os. 28 For i ham lever vi, bevæges vi, er vi, som også nogle digtere fra jeres land har sagt: "Af hans æt er jo vi!" 29 Er vi således af Guds slægt, så er det ikke sømmeligt at mene, at det guddommelige ligner guld eller sølv eller sten, formet af menneskelig kunst eller tanke. 30 Gud har imidlertid set bort fra fortiden og dens uvidenhed. Han byder nu menneskene, at de alle og overalt skal vende om, 31 for han har fastsat en dag, på hvilken han vil dømme Alverden med retfærdighed. Dertil har han bestemt en mand, som han har gjort det muligt for alle at tro på ved at oprejse ham fra Døden.' 32 Da Athenerne hørte om dødes opstandelse, var der nogle, der sagde vittigheder, mens andre sagde, at det ville de høre ham tale om en anden gang. 33 Dermed forlod Paulus dem. 34 Nogle mænd sluttede sig dog til ham og blev troende, deriblandt Dionysios, som var medlem af Domstolen på Areopagos, og en kvinde, som hed Damaris, og forskellige andre.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV