Apostlenes Gerninger 24 1 Fem dage senere rejste ypperstepræsten Ananias derned sammen med nogle Ældste og advokaten Tertullus og mødte hos guvernøren som anklagere mod Paulus. 2 Da Paulus var hentet ind, begyndte Tertullus sin anklagetale således: ’At vi under dit styre har nydt fredens goder i fuldt mål, og at der ved din omsorg sker forbedringer for vort folk, 3 det anerkender vi på alle måder og overalt med stor taknemlighed, Høje Felix. 4 Men for ikke at opholde dig mere end nødvendigt, beder jeg dig, at du i din mildhed vil høre på os i al korthed. 5 Det viser sig nemlig, at denne mand er en pest og en oprørsstifter blandt alle Jøder over hele Imperiet, og at han er en fremstående person i Nazaræerpartiet; 6 han har også forsøgt at vanhellige Templet. 7 8 Denne mand har vi anholdt, og nu kan du selv ved at forhøre ham overbevise dig om alt det, vi anklager ham for.' 9 Også Jøderne udtalte sig samstemmende og påstod, at det forholdt sig således. 10 Guvernøren gav så Paulus tegn til, at han kunne tale, og han tog ordet: 'Da jeg ved, at du gennem mange år har været dommer for mit folk, er det med tillid, jeg fremfører forsvaret for min sag. 11 Du kan selv forvisse dig om, at det kun er 12 dage siden, jeg rejste op til Jerusalem for at tilbede, 12 og ingen har set mig i skænderi med nogen eller i færd med at lave sammenstimlen, hverken i Templet eller synagogerne eller ude i byen, 13 - de kan end ikke underbygge de anklager, de nu fremfører imod mig. 14 Men det siger jeg dig ligeud, at i overensstemmelse med Vejen, som de altså udnævner til 'et parti', tjener jeg vore forfædres Gud, idet jeg tror på alt, hvad der står skrevet i Loven og Profeterne, 15 og idet jeg har et håb til Gud, det håb, som de også har gjort til deres: At der skal komme en opstandelse fra Døden både for retfærdige og uretfærdige. 16 Derfor arbejder jeg også selv på altid at have en uskadt samvittighed både for Gud og mennesker. 17 Efter adskillige års fravær er jeg nu kommet for at overbringe en pengegave til mit folk og for at bringe ofre, 18 og det var i den anledning, de fandt mig i Templet, helliget ved renselse og aldeles ikke midt i opløb og tumult. 19 Derimod var der nogle Jøder fra Asien, som burde være til stede her foran dig og føre anklage, hvis de ellers havde noget at anklage mig for. 20 Eller du kunne jo også få disse mænd her til at sige, hvad det var for en forbrydelse, de fandt mig skyldig i, da jeg stod for Synédriet. 21 Eller drejer det sig om dette ene ord, som jeg råbte, da jeg stod iblandt dem: "Det er for de dødes opstandelse, jeg i dag skal dømmes af jer!" , 22 Felix meddelte, at han udsatte sagen. Han vidste ganske god besked med Vejen, og han sagde: 'Når kommandanten Lysias kommer, vil jeg afsige kendelse i jeres sag.' 23 Felix gav kaptajnen ordre til at holde Paulus i varetægt på lempelige vilkår og ikke hindre, at hans venner sørgede for ham. 24 Nogle dage senere kom Felix med sin hustru Drusilla der var jødinde, og han lod Paulus hente ind for at høre ham tale om Troen på Kristus Jesus. 25 Men da Paulus kom ind på at tale om retfærdighed og afholdenhed og den kommende dom blev Felix forskrækket og sagde: ' 'Lad det være nok for denne gang; du kan gå! Når jeg får tid, sender jeg bud efter dig.' 26 Felix regnede også med at få penge af Paulus. Derfor lod han ham ikke sjældent hente og førte samtaler med ham. 27 Efter at to hele år var gået, blev Felix efterfulgt af Porcius Festus. Da Felix gerne ville indlægge sig fortjeneste hos Jøderne, efterlod han Paulus i fængsel. |