Apostlenes Gerninger 28 1 Efter redningen fik vi at vide, at øen hed Malta. 2 De indfødte viste os en usædvanlig venlighed og omsorg. De tændte bål og tog sig af os alle, fordi det begyndte at regne og var meget koldt. 3 Paulus havde hentet en bunke kvas, og da han lagde den på ilden, snoede en giftslange sig ud som følge af varmen og bed sig fast i hånden på ham. 4 Da de indfødte så dyret hænge ned fra hans hånd, sagde de til hinanden: 'Den mand må bestemt være en morder, siden Dike ikke vil lade ham leve, skønt han er bleven reddet fra havet.' 5 Men Paulus rystede blot dyret af i ilden og tog ingen skade. 6 De indfødte ventede, at han ville svulme op eller pludselig falde død om. Da de havde ventet længe og efterhånden forstod, at der ikke ville ske ham noget, slog de om og sagde, at han måtte være en gud. 7 I omegnen af stedet havde øens øverste embedsmand, som hed Publius, nogle landejendomme. 8 Han modtog os venligt og beholdt os som gæster i tre dage. Publius' far lå syg af feber og dysenteri. Paulus gik ind til ham og bad til Gud og lagde hænderne på ham og helbredte ham. 9 Derefter kom også de øvrige syge fra øen og blev helbredt; vi modtog mange æresbevisninger, 10 og da vi sejlede bort, forsynede de os med alt, hvad vi kunne få brug for. 11 Tre måneder efter sejlede vi ud med et skib, der havde ligget i havn ved øen vinteren over. Det var fra Alexandria og førte Dioskurernes mærke. 12 Vi anløb Syrakus og lå der tre dage, 13 og derfra sejlede vi langs kysten til Regium. Næste dag fik vi søndenvind, og den følgende dag løb vi ind til Puteoli. 14 Der traf vi Brødre og blev efter indbydelse hos dem en uge. Og endelig nåede vi Rom. 15 Nogle Brødre fra byen havde hørt, at vi kom, og de tog helt til Appius' Forum og Tres Tabernæ for at møde os. Da Paulus så det, takkede han Gud og fik nyt mod. 16 I Rom fik han tilladelse til at bo i egen lejet bolig sammen med den soldat, der bevogtede ham. 17 Tre dage efter sin ankomst sammenkaldte Paulus de ledende Jøder, og da de var kommet til stede, sagde han til dem: 'Brødre! Skønt jeg ikke har gjort noget, der er folket eller vore fædrene skikke imod, er jeg blevet udleveret fra Jerusalem til Romerne som fange. 18 Romerne har undersøgt min sag og ville løslade mig, fordi jeg ikke var skyldig i noget, som kunne medføre dødsstraf. 19 Men Jøderne påstod det modsatte, og jeg blev tvunget til at appellere til Kejseren. Alligevel står jeg ikke her som den, der agter at anklage mit folk, 20 og det er baggrunden for, at jeg har indbudt jer. Jeg vil gerne hilse på jer og tale til jer, for de lænker, jeg bærer, har jeg på grund af det, der er Israels håb.' 21 Jøderne svarede: 'Her hos os har vi ikke modtaget breve fra Jødeland om dig, og der er heller ikke nogen af de Brødre, der er kommet hertil, som har haft noget ondt at fortælle om dig. 22 Vi forlanger nu af din egen mund at høre, hvad det hele går ud på, for vi ved, at den retning, du tilhører, vækker modvilje overalt.' 23 Så aftalte de en dag til at mødes med ham. De kom i stort antal til ham på hans bopæl, og han forklarede og forkyndte for dem om Guds Rige, og søgte ud fra Moseloven og Profeterne at vinde dem for Troen på Jesus. 24 Samtalen varede fra morgen til aften; nogle lod sig overbevise, men andre ville ikke tro, hvad han sagde. 25 Da de gik, var de uenige indbyrdes.Paulus havde sluttet med en eneste ting. Han havde sagt: 'Med rette har Helligånden ved profeten Esajas talt til jeres forfædre og sagt: 26 Gå til dette folk og sig: 27 I skal høre og høre og ikke forstå, I skal se og se og dog intet se. Sløvt er dette folks hjerte, og med ørerne hører de tungt, og deres øjne har de lukket til, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørerne og forstå med hjertet og vende om, så jeg kan helbrede dem. 28 Derfor skal I vide, at det er til hedningerne, frelsen fra Gud er sendt, og de vil lytte!' 29 30 Paulus boede nu to år igennem i sin egen lejlighed og tog imod alle, der kom for at besøge ham, 31 og han fortalte om Guds Rige og underviste om Herren Jesus Kristus aldeles frit og hindret. |