Apostlenes Gerninger 3 1 Peter og Johannes gik op til Templet ved eftermiddagens bedetime. 2 Nu var der en mand, som var lam fra fødslen og måtte bæres; han blev hver dag anbragt ved en af Tempelportene, den, der kaldes 'Dejligheden', for at tigge af folk, når de gik ind i Templet. 3 Da han så Peter og Johannes på vej ind, bad han om en almisse. 4 Peter så ham lige i øjnene, det samme gjorde Johannes, og sagde: 'Se på os!' 5 Han så opmærksomt på dem, idet han ventede at få noget af dem. 6 Da sagde Peter: 'Sølv og guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazaræers Navn, rejs dig op på dine ben!' 7 Han tog ham ved den højre hånd og rejste ham op; 8 i det samme fik manden kræfter i sine fødder og ankler, han sprang op, og han kunne stå og gå, og han gik med dem ind i 'Templet, og derinde løb og sprang han omkring og lovpriste Gud. . 9 Hele menigheden så ham gå og lovprise Gud, 10 og da de genkendte ham som den mand, der plejede at sidde ved 'Dejligheden' og tigge, blev de slået af forfærdelse og undren over det, som var sket med ham. 11 Manden holdt fast i Peter og Johannes, og hele menigheden stimlede undrende sammen om dem i den såkaldte 'Salomons Søjlegang'. 12 Da Peter så det, holdt han en tale til menigheden: 'Mænd af Israel! Hvad er I så forundrede over, og hvorfor står I og stirrer på os, som om det var ved vor egen kraft eller fromhed, vi havde fået den mand til at gå? 13 Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore forfædres Gud, har ophøjet sin tjener Jesus til sin herlighed. Det var ham, I udleverede og fornægtede, da I stod foran Pilatus, der ville have afsagt frifindelsesdom; 14 men I fornægtede den Hellige og Retfærdige, I forlangte at få en drabsmand benådet, 15 og Livets Ophav myrdede I - dog, Gud oprejste ham fra Døden, hvad vi står her for at bevidne for jer. 16 Det var troen på hans Navn, der helbredte denne mand, som I ser og kender; det var Jesu Navn, der gjorde det; det er den tro, som manden fik af Jesus, der har givet ham hans fulde førlighed lige for øjnene af jer allesammen. 17 Nu ved jeg meget vel, Brødre, at I handlede i uvidenhed, og det gjorde jeres rådsherrer også. 18 Men derved lod Gud dét gå i opfyldelse, som han forud havde forkyndt gennem alle profeternes mund - det, at hans Messias skulle lide. 19 Nu må I skifte sind, nu må I vende om, så jeres synder kan blive udslettet; 20 for da nærmer de tider sig, hvor Herrens Åndepust vækker alle til live igen, og han sender den, som han for længst har bestemt til at være jeres Messias, og det er Jesus, 21 som nu er blevet modtaget i Himmelen og skal have sin bolig dér, indtil den tid er inde, da alle ting skal genoprettes, den tid, som Gud har forkyndt om gennem sine hellige profeters mund, lige fra de ældste dage. 22 Moses for eksempel har sagt: "En profet vil Gud Herren oprejse for jer ud af jeres Brødre, en profet som mig; ham skal I høre, I skal rette jer efter alt, hvad han vil sige til jer, 23 og hvert eneste menneske, som ikke hører denne profet, han skal udryddes af folket." 24 Alle profeterne, fra Samuel og fremefter, hver og en, bebudede uden undtagelse disse tider. 25 I er efterkommere af profeterne og har arvet den Pagt, som 25 Gud oprettede med jeres forfædre, da han sagde til Abraham: "Og fra din æt skal udgå velsignelse til alle Jordens slægter". 26 Det var jer, Gud først havde i tanke, da han lod sin Tjener opstå og sendte ham for at velsigne jer ved at vende hver enkelt af jer bort fra jeres onde gerninger.' |