Apostlenes Gerninger 5 1 En mand, der hed Ananias, og hans hustru, der hed Safira,solgte ligeledes en ejendom. 2 Noget af salgssummen tilbageholdt Ananias med sin hustrus vidende, resten kom han med og lagde for Apostlenes fødder. 3 Da sagde Peter: 'Ananias, hvorfor har Satan taget magten i dit hjerte og fået dig til at bedrage Helligånden og tilbageholde noget af salgssummen for din jord? Var jorden ikke din før salget? Kunne 4 du ikke selv bestemme over pengene efter salget? 4 Hvordan kunne du dog komme i tanker om at gøre dette? Du har løjet, ikke alene for mennesker, du har løjet for Gud!' 5 Da Ananias hørte disse ord, faldt han død om, og forfærdelse greb alle, som hørte om det. 6 De unge mænd trådte til, svøbte et lagen om ham, bar ham ud og begravede ham. 7 Tre timer senere kom hans hustru ind uden at vide, hvad der var sket. 8 Peter sagde til hende: 'Sig mig, afhændede I den jord for så og så meget?' Hun svarede: 'Ja, det gjorde vi.' 9 Peter sagde til hende: 'Hvordan er I blevet enige om at udfordre Herrens Ånd? Hører du fodtrin, der nærmer sig? Det er ligbærerne, der kommer fra din mands begravelse for at hente også dig.' 10 Hun faldt øjeblikkelig om for hans fødder og var død. Da de unge mænd kom ind og fandt hende død, bar de også hende ud og begravede hende ved siden af hendes mand. 11 Og forfærdelse greb hele menigheden og alle, som hørte dette. 12 Ved Apostlenes hænder skete der mange undere og tegn i folket. De mødtes alle til stadighed i Salomons Søjlegang; 13 af de andre vovede ingen at slutte sig til dem, men folket viste dem megen agtelse. 14 Stadig kom flere til at tro på Herren og sluttede sig til, en mængde mænd og kvinder, 15 ja, folk bar ligefrem de syge ud på gaderne og lagde dem på bårer og måtter i håb om, at Peters skygge skulle falde over dem, når han gik forbi. 16 Helt ude fra landsbyerne i Jerusalems omegn strømmede mennesker til, bærende på syge og lidende, der var plagede af vanhellige åpder, og de blev helbredt allesammen. 17 Ypperstepræsten greb til handling, støtteta:f alle dem, der holdt med ham; det drejede sig om saddukæerpartiet. 18 Fulde af harme lod de Apostlene anholde og sætte i fængsel, 19 men en engel fra Herren åbnede ved nattetid fængslets døre, førte dem ud og sagde: 20 'Gå hen og stil jer i Templet og forkyndfolket det fulde budskab om det Nye Liv.' 21 De adlød, og i den tidlige morgen gik de ind i Templet og stod der og talte. Ypperstepræsten og hans tilhængere var gået i gang med at sammenkalde Synédriet og hele det israelitiske ældsteråd. De sendte bud til fængslet, at Apostlene skulle føres frem, 22 men da betjentene kom derhen, var der ingen fanger, og de vendte tilbage og meldte: 23 'Fængslet fandt vi forsvarligt låset, og vagterne stod ved døren, men da vi låsede op, var der ingen derinde!' 24 Tempelkommandanten og ypperstepræsterne hørte på denne beretning uden at ane, hvad de skulle stille op med den, eller hvad der nu kunne ske, 25 men så kom der en og meldte: 'Hør her, de mænd, I havde sat i fængsel, de står i Templet og taler til folk!' 26 Så gik kommandanten derhen med betjentene og hentede Apostlene, dog uden at bruge magt; de var nemlig bange for at blive stenet af folket. 27 De kom altså med dem og stillede dem frem i Synédriet. 28 Ypperstepræsten tog dem i forhør og sagde: 'Vi har udtrykkelig forbudt jer at undervise i Jesu Navn, og så har I fyldt Jerusalem med jeres lære, og I prøver at gøre os ansvarlige for dette menneskes blod!' 29 Peter og Apostlene sagde: 'Man skal adlyde Gud fremfor mennesker. 30 Vore Fædres Gud har oprejst denne Jesus, som I har ombragt ved at hænge ham på en pæl. 31 Denne Jesus har Gud ophøjet til fyrste og frelser ved sin højre hånd for at bringe omvendelse til Israel og give det syndsforladelse. 32 Vi er vidner om disse ting, sammen med Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.' 33 Dette svar gik rådsherrerne til marv og ben, og de besluttede at lade Apostlene dræbe. 34 Men så rejste et af rådsmedlemmerne sig. Det var farisæeren Gamaliel, en lovlærer, som var højt anset i hele folket. Han gav ordre til, at man skulle føre mændene udenfor et øjeblik, og da det var sket, 35 sagde han: 'Israeliter, pas dog på, hvad det er I er ved at foretage jer med disse mænd! 36 For nogen tid siden havde vi Theudas, der påstod, at han var noget særligt. Sådan noget som 400 mand sluttede sig til ham, men så blev han dræbt, og hans tilhængerskare gik i opløsning og svandt ind til ingenting. 37 Efter ham kom Judas Galilæer - det var dengang, vi havde folketællingen - og han reven mængde med sig, men ham gik det også galt for, og alle de, der troede på ham, spredtes. 38 Hvad den foreliggende sag angår, så siger jeg: Hold jer fra disse mennesker, lad dem være! Hvis det også i dette tilfælde drejer sig om menneskevilje og menneskeværk, vil det hele gå i sig selv; 39 men hvis det Kommer fra Gud, kan I ikke komme dem til livs, og det skulle dog nødig vise sig, at det var Gud, I bekæmpede!' 40 Forsamlingen fulgte hans råd. Apostlene blev atter kaldt ind, fik forbud mod at tale i Jesu Navn, og blev så løsladt efter at have fået pryglestraf. 41 De forlod Synédriet, glade over, at de var blevet agtet værdige til at blive vanæret for Jesu Navn. 42 Og den ene dag efter den anden uden afbrydelse forkyndte de både i Templet og hjemme, at Messias er Jesus. |