Apostlenes Gerninger 9 1 Saul kogte stadig af mordlyst over for Herrens disciple, og han gik til ypperstepræsten 2 og udbad sig papirer til synagogerne i Damaskus med bemyndigelse til at arrestere, hvad han kunne finde både af mænd og kvinder, der fulgte Vejen, og føre dem til Jerusalem som fanger. 3 Han havde tilbagelagt det meste af vejen til Damaskus, da han med et stod badet i lys fra Himmelen. 4 Han faldt til Jorden, og i det samme hørte han en stemme sige: 'Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?' 5 Han sagde: 'Hvem er du, Herre?' Stemmen svarede: 'Jeg er den Jesus, du forfølger. 6 Rejs dig nu og gå ind til byen, så skal der blive fortalt dig, hvad du skal gøre.' 7 Sauls ledsagere stod målløse. De hørte stemmen, men de så ingen. 8 Saul rejste sig op fra jorden med vidåbne øjne, men han kunne ikke se. De måtte lede ham, og sådan kom de ind i Damaskus med ham. 9 Tre dage igennem kunne han ikke se, og han hverken spiste eller drak. 10 I Damaskus var der en discipel ved navn Ananias. Ham kaldte Herren på i et syn: 'Ananias!' Han svarede: 'Ja, Herre!' 11 Herren sagde: 'Rejs dig og gå hen i Den Lige Gade og spørg i Juda's hus efter en mand fra Tarsos, der hedder Saul. 12 Han beder, og han har i et syn set en mand ved navn Ananias, der kom og lagde hænderne på ham, så han atter kom til at se.' 13 Ananias svarede: 'Herre, jeg har hørt mange tale om den mand og alt det onde, han har gjort imod dine Hellige i Jerusalem. 14 Han er kommet hertil med fuldmagt fra ypperstepræsterne til at arrestere alle, der beder til dig som Herre.' 15 Herren sagde til ham: 'Gå nu! Den mand er mit udvalgte redskab til at bringe mit Navn frem for hedningefolk og deres konger og Israels folk. 16 Jeg vil selv vise ham alt det, han skal lide for mit Navns skyld. 17 Ananias rejste sig og gik til Juda's hus. Han lagde hænderne på Saul og sagde: 'Broder Saul, Herren Jesus, som viste sig for dig på vejen hertil, har sendt mig, for at du skal få dit syn igen, og for at du skal fyldes med Hellig Ånd.' 18 Straks var det, som om der faldt en hinde fra hans øjne, og han kunne se igen. Umiddelbart derefter blev han døbt, 19 og så begyndte han igen at tage føde til sig og kom til kræfter. Nu kom han nogle dage sammen med disciplene i Damaskus, 20 og han begyndte med det samme at forkynde i synagogerne, at Jesus var Guds Søn. 21 Alle, der hørte ham, blev forbavsede og sagde: 'Er det ikke ham, der var i Jerusalem og arbejdede på at udrydde dem, som bekender sig til Jesu Navn, og er han ikke kommet hertil netop for at føre dem til ypperstepræsterne som fanger?' 22 Saul blev imidlertid stærkere og stærkere og bragte Jøderne i Damaskus i forvirring med sin bevisførelse for, at Jesus var Kristus. 23 Da en længere tid var forløbet på denne måde, blev Jøderne enige om at dræbe ham, 24 men Saul fik kendskab til deres planer - de holdt endog vagt ved byporten dag og nat for at slå ham ihjel. 25 Derfor hentede hans disciple ham en nat og fik ham ud på den anden side af muren ved at fire ham ned i en kurv. 26 Efter sin ankomst til Jerusalem gjorde Saul forsøg på at slutte sig til disciplene, men alle var bange for ham og nægtede at tro, at han var blevet discipel. 27 Barnabas tog sig da af ham og fulgte ham hen til Apostlene og fortalte dem om, hvordan Saul havde set Herren på vejen, og at Herren havde talt til ham, og hvordan han i Damaskus havde talt frygtløst i Jesu Navn. 28 Derefter færdedes Saul sammen med disciplene i Jerusalem. Han prædikede frygtløst Herrens Navn, 29 og han talte og stredes med Hellenisterne, som også forsøgte at dræbe ham. 30 Men Brødrene fik det at vide og fik ham bragt ned til Kæsarea og derfra sendt videre til Tarsos. 31 Nu havde Kirken fred overalt i Judæa og Galilæa og Samaria, og den blev udbygget og levede i Gudsfrygt og voksede ved Helligåndens opmuntring og vejledning. 32 Peter kom meget omkring og kom også ned til de Hellige, som boede i Lod. 33 Der fandt han en mand, som hed Æneas, og som havde været sengeliggende i otte år på grund af en lammelse. 34 Peter sagde til ham: 'Æneas, Jesus Kristus helbreder dig, rejs dig og læg dine tæpper sammen!' Han rejste sig straks. 35 Alle, der boede i Lydda og i Saron, så ham, og de vendte sig til Herren. 36 I Jaffa var der en kvindelig discipel, der hed Tabita, eller med det græske navn, Dorkas - 'Hind'. Hun gjorde mange gode gerninger mod de fattige. 37 På den tid blev hun syg og døde. Man vaskede og klædte hende og stillede hendes båre i husets ovensal. 38 Der var ikke langt mellem Jaffa og Lydda, og da disciplene havde hørt, at Peter var der, sendte de to mænd til ham med bøn om, at han ville skynde sig at komme over til dem. 39 Peter tog straks af sted sammen med dem. Da han kom, førte de ham op i ovensalen, og alle enkerne stod omkring ham og græd og viste ham det linned og tøj, som Dorkas havde syet, mens hun endnu var hos dem. 40 Peter fik dem allesammen ud. Så knælede han og bad, vendte sig til den døde og sagde: 'Tabita, stå op!' Hun åbnede øjnene, og da hun så Peter, satte hun sig op. 41 Han gav hende hånden og hjalp hende op, og så kaldte han på de Hellige og enkerne og fremstillede hende lyslevende for dem. 42 Det blev kendt over hele Jaffa, og mange kom til at tro på Herren. 43 Peter blev nu en længere tid i Jaffa hos Simon Garver. |