Seidelin                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Efeserbrevet 2

1 Også jer, som var døde i jeres vildfarelser og synder, hvori I engang har levet, 2 dengang I fulgte denne Verdens tidsalder, dengang I fulgte Åndeverdenens Herskermagt, dengang I fulgte den ånd, der i dette øjeblik hersker over 'Ulydighedens Børn' 3 og iblandt dem har også alle vi været at finde, dengang vi fulgte vore selviske tilskyndelser, dengang vi handlede, som kroppen og sanserne forlangte af os, kort sagt, dengang vi var, hvad vi af naturen er: 'Vredens Børn', ganske som alle andre. 4 Men Gud er rig på barmhjertighed. Han elskede os, os, der var døde i vore vildfarelser, og i sin store kærlighed 5 vakte han os til live sammen med Kristus - af nåde er I frelst - han oprejste os sammen med Kristus Jesus, 6 han gav os sæde sammen med ham i det Himmelske, alt gjorde han ved Kristus Jesus, 7 for gennem de forestående tids aldre strålende at lade os se sin nådes overvældende rigdom på godhed imod os i Kristus Jesus. 8 For af nåde er I frelst, gennem tro, det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven. 9 Det skyldes ikke noget, I har gjort, for ingen skal have nogen ting at gøre gældende over for Gud. 10 Vi er Guds værk, vi er skabt i Kristus Jesus til et liv i gode gerninger, og de gerninger, vi skal gøre, er for længst lagt til rette for os af Gud. 11 Derfor: Husk, at I, der engang var hedninger, født som heder I der blev smædet som uomskårne af de såkaldt omskårne, de, hvis krop bærer en omskærelse foretaget af mennesker 12 - jeg gentager: Husk, at I engang var uden Kristus, udelukkede fra Israels samfund, uden for Guds Pagtsløfter, uden håb og uden Gud i Verden. 13 Men nu, med Jesus Kristus, er I, de engang fjerne, kommet nær, og det skylder I Kristi blod. 14 Han er fredsslutningen mellem os, han gjorde de to folk til et, muren, der skilte, brød han ned, opløste i sit eget kød og blod fjendskabet; 15 Loven med bud og forskrifter afskaffede han, for Ild at' de to i sig selv at skabe den ene, det nye menneske - således bragte han fred. 16 Han afskaffede Loven for i et eneste legeme at forsone de to folkelegemer med hinanden og begge med Gud ved Korset; fjendskabet dræbte han der. 17 Han kom og forkyndte Evangelium, fred for jer, I fjerne, fred for os, de nære. 18 Ved ham har vi begge i samme Ånd adgang til Faderen. 19 Altså er I nu ikke længere fremmede og hjemløse, I er de Helliges medborgere, I har hjemsted hos Gud. 20 Apostlene og Profeterne er grundvolden under jeres hus, men slutstenen er Kristus Jesus selv, 21 og med ham bliver de enkelte bygningsværker samstemt til et hele og vokser til et helligt Guds Tempel; 22 ved ham bliver også det hus, I bygger, indføjet i det bygværk, der rejser sig til en åndelig bolig for Gud.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV