Filipperbrevet 1 1 Paulus og Timotheos, Kristi Jesu tjenere, til Alle Jesu Kristi Hellige i Filippi, deres tilsynsmænd og menighedstjenere. 2 Nåde over jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Herren Jesus Kristus. 3 Jeg takker min Gud, hver gang jeg nævner jeres navne 4 - ja, altid, i hver eneste bøn for alle jer beder jeg, 5 fuld af glæde og tak for det fællesskab, vi har haft om Evangeliet fra den allerførste dag til i dag; 6 og er der noget, jeg er overbevist om, så er det, at han, som begyndte sit gode værk hos jer, han vil også fuldføre det til Kristi Jesu Dag. 7 Det er kun rimeligt, jeg nærer disse tanker om jer, for I er allesammen i mit hjerte, både her, hvor jeg sidder lænket i mit fængsel, og når jeg arbejder på at forsvare og befæste Evangeliet - alle I kære venner i fællesskabet om Guds nåde. 8 Gud er mit vidne, jeg længes efter jer alle og omfatter jer med Kristi .Jesu inderlige kærlighed. 9 Og det er netop, hvad jeg beder om for jer: At jeres kærlighed må vokse sig stærkere og stærkere i erkendelse af og ægte skelneevne for, 10 hvad det kommer an på, så at I må træde frem på Jesu Kristi Dag rene og uangribelige, 11 med en rig afgrøde af det liv i tro og nåde, som Jesus Kristus har givet jer, Gud til ære og pris. 12 Kære Brødre, jeg synes, I skal vide, at det, der er sket med mig, nærmest er faldet ud til fremgang for Evangeliet, 13 for det er blevet klart, både for hele Prætoriet og for alle de andre, at når jeg bærer lænker, 14 er det for Kristi skyld; og de fleste af vore Brødre har fået tillid til Herren under mit fangenskab og tager langt mere frygtløst den risiko, det er at forkynde Guds Ord. 15 Der er måske nok nogle forkyndere, som drives af deres misundelse og ærgerrighed, men der er også en del, som forkynder Kristus af et ærligt hjerte. 16 De gør det af kærlighed, for de ved 16 godt, at jeg sidder her med den opgave at forsvare Evangeliet, 17 mens de andre bare forkynder Kristus af personlig forfængelighed og uden oprigtighed og med den bagtanke, at jeg skal blive tynget af mismod i tilgift til de lænker, jeg har at bære på. 18 Men hvad så - det vigtigste er, at Kristus forkyndes, på den ene eller den anden måde. Om det sker for et syns skyld eller i oprigtighed - jeg er ligeglad. 19 Ja - netop: Glad! Og det vil jeg blive ved med at være, for jeg ved, at det er det, som skal blive min frelse, når I beder for mig og Jesu Kristi Ånd kommer mig til hjælp; 20 og det er så min sikre forventning og mit håb, at jeg ikke skal få noget at skamme mig over, men at Kristus i fuld åbenhed nu som altid må blive æret igennem det, der sker med mig, enten det bliver ved mit liv eller min død. 21 At leve er for mig Kristus og at dø en vinding. 22 Men dersom det at leve her på Jorden betyder frugtbart arbejde, så. . . . . Ja, jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skulle vælge. 23 Det trækker i mig fra begge sider; jeg ville gerne følge min lyst til at bryde op nu og være sammen med Kristus, for det er dog langt det bedste. 24 Men måske er det mere nødvendigt for jer andre, at jeg bliver her. 25 Og så tror jeg næsten, jeg ved, at jeg kommer til at blive her og være sammen med jer allesammen, mens I gør fremskridt i Troen, 26 og jeres glæde vokser, så jeg får helt overvældende grund til at være stolt af jer over for Kristus Jesus, når jeg igen kan komme til at være rigtigt sammen med jer, 27 Nu må I bare sørge for, at jeres livsførelse svarer til Kristi Evangelium! Uanset om jeg kommer og ser jer, eller jeg ikke kan komme, men kun hører om jer, må I stå ubrydeligt sammen i en Ånd, kæmpe i enighed side om side for Troen på Evangeliet 28 og ikke på noget punkt lade jer skræmme af Evangeliets modstandere - hvad der vil bevise for dem, at det er dem, der er ved at gå under, men I er frelst, og dette kommer fra Gud. 29 I har nemlig modtaget den nådesbevisning ikke blot at måtte tro på Kristus, men også at måtte lide for ham. 30 I har jo den samme kamp gående, som I har set mig føre, og som I nu hører om for mit vedkommende. |