Filipperbrevet 2 1 Hvis der overhovedet er noget, der hedder kristen trøst, kærlig opmuntring, åndeligt fællesskab, hjertelag og medfølelse, så beder jeg jer: 2 Gør min glæde over jer fuldstændig ved at holde jer det fælles mål for øje, ved at leve i den samme kærlighed, det samme sindelag, den samme tanke! 3 Lad jer ikke lede af ærgerrighed eller forfængelighed, tvært imod, gå i al ydmyghed ud fra, at de andre står højere end I selv; 4 se ikke udelukkende på jeres egen fordel, men tvært imod på de andres! 5 I skal tænke på samme måde, som Kristus Jesus gjorde: 6 Guddom var Hans væsens form og intet ranet bytte Han var Guds ligemand. 7 Han gjorde sig tom for sig selv, tog trænes væsen og form, blev menneske ligesom vi. Han så ud og var som et menneske, 8 Han gjorde sig ydmyg og ringe, blev lydig lige til døden, Korsdøden, 9 Derfor: Højt har Gud ophøjet Ham, i nåde givet Ham Navn, Navnet over alle Navne, 10 for at i Navnet Jesus hver mand skal bøje knæ, i Himmelen, på Jorden, i Dybet, 11 og hver mands mund bekende: Herre er Jesus Kristus til Guds, til Faderens ære. 12 Derfor, kære venner, derfor må I blive ved med at vise lydighed, ligesom I altid gjorde, dengang vi var sammen, og det gælder ikke mindre nu under mit fravær: I må arbejde på jeres frelse med alvor og samling, 13 for det er Gud selv, som arbejder i jer og får jer til både at ville og virke, 14 også ud over, hvad jeres egen gode vilje kunne formå jer til. 15 Hvad I skal gøre, det må gøres uden skumlerier og lange betænkeligheder. I skulle jo gerne være hævet over anklage, I skulle være rene, Guds uplettede Børn midt mellem denne afsporede og forvredne tids mennesker, I skulle gerne skinne for dem som Himmellys i Verden, 16 for I har jo Livets Ord og holder det fast. Så kan jeg på Kristi Dag med oprejst pande sige, at jeg ikke har løbet mit løb forgæves og slidt mig op til ingen nytte. 17 Og selvom mit blod skulle gå med som drikoffer, når jeg frembærer jeres tro som mit offer for Gud, så skal det glæde mig, og vi skal allesammen glæde os sammen. 18 Hvis det sker, må I også være glade og glæde jer sammen med mig. 19 Jeg håber, i tillid til Herren Jesus, snarest at kunne sende Timotheos af sted til jer, også for at jeg selv kan få lidt opmuntring ud af at høre, hvordan det går jer. 20 Jeg kender ingen, der så mageløst, og så helt uden forbehold, vil tage sig af jeres sager. 21 De har ellers alles ammen så travlt med deres egne formål og ikke med Jesu Kristi. 22 I ved jo, at han har stået sin prøve - han har arbejdet for Evangeliet sammen med mig som en søn med sin far. 23 Ham håber jeg altså at få af sted, så snart jeg har overblik over mine forhold. 24 Og så er jeg i Herren overbevist om, at jeg selv meget snart kommer. 25 Jeg synes, jeg er nødt til at lade Epafroditos rejse tilbage til jer. Denne min kære Broder, medarbejder og kampfælle, som I overdrog opgaven som jeres udsending og min hjælper, da jeg var i nød, 26 han går nu og længes så meget efter jer alle og er helt ude af det, fordi I har fået at vide, at han var syg. 27 Ja, hvor var han syg, han var lige ved at dø, men Gud forbarmede sig over ham, og sandelig også over mig, så jeg slap for at opleve den sorg lige oven i den anden. 28 Så meget mere lægger jeg vægt på at få ham af sted, så I kan blive glade og beroligede, når I ser ham, og så er jeg også lettet for den bekymring. 29 Giv ham en god og glædelig modtagelse i Herren, for den slags mennesker skal I ære. 30 Han var døden nær i Kristi ærinde, og udsatte sig for livsfare for at udfylde savnet af jer her, dengang I ikke kunne komme til mig med hjælp. |