Seidelin                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Filemonbrevet 1

1 I Fra Paulus, Kristi Jesu fange, og fra Broder Timotheos, til Filemon, vor kære ven og medarbejder, 2 og Søster Appia, og Arkippos, vor kampfælle, og til hele menigheden i dit hus: 3 Nåde over jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. 4 Hver gang jeg nævner dig i mine bønner, takker jeg min Gud for, 5 hvad jeg hører om din kærlighed og om den trofasthed, du viser mod Herren Jesus og alle de Hellige, 6 og jeg beder for dig om, at det fællesskab, vi har sammen om Troen, må inspirere dig til at se, hvordan vi kan bruge dette store gode i Kristi tjeneste 7 - ja, jeg har allerede haft så megen glæde og opmuntring ud af din kærlighed, for du har i høj grad været med til at lette de Helliges tyngede sind, kære Broder! 8 Og derfor vil jeg heller ikke gøre det, som jeg godt kunne tillade mig i kraft af den myndighed, jeg har fra Kristus, nemlig foreholde dig din pligt. 9 Jeg vil meget hellere påkalde din kærlighed som din gamle Paulus, der nu oven i købet er Kristi Jesu fange 10 - altså påkalde din kærlighed til det barn, jeg har fået her i mit fængsel, jeg mener Onesimos. 11 I betragtning af, at hans navn betyder 'den, der er til gavn', har han nok ikke hidtil været til større nytte for dig, men har nu til gengæld i høj grad gjort nytte både for dig og for mig. 12 Men nu sender jeg ham så tilbage til dig, og det er som at sende dig mit eget hjerte. 13 Jeg havde haft den største lyst til at beholde ham for mig selv; så kunne han have hjulpet mig som stedfortræder for ,dig, nu da jeg sidder her som Evangeliets fange. 14 Men så skulle det være med dit eget samtykke - uden det har jeg ikke villet gøre noget, for du skal ikke være tvunget til at gøre en god gerning, du skal stå helt frit. 15 Måske kan der have været en mening i, at han blev borte for dig en lille tid - det var måske for at du kunne få ham tilbage for evigt, 16 og denne gang ikke længere som slave, men som noget meget større, som en elsket. Broder. Og er han det for mig, endda i højeste grad, hvad bliver han så ikke for dig, der både ejer ham som menneske og som Broder i Herren! 17 Hvis du nu mener, at vi to har et fællesskab, så modtag ham, som du ville modtage mig. 18 Hvis du har haft tab på grund af hans udeblivelse, eller hvis han skylder dig noget, så skriv det hele på min regning. 19 Jeg, Paulus, erklærer herved med min egenhændige underskrift, at jeg vil betale. For ikke at tale om, hvad du skylder mig: Dig selv! 20 Ja, ja, Broder, lad mig nu få lidt 'gavn' af dig som medkristen. Gør mit hjerte den glæde for Kristi skyld. 21 Jeg har skrevet til dig fuld af tillid til, at du vil rette dig efter det. Ja, jeg ved, at du vil gøre meget mere, end jeg siger. 22 Og så er der en ting til: Vil du forberede dig på et besøg af mig? Jeg håber nemlig, at jeg bliver givet tilbage til jer takket være jeres forbøn. 23 Jeg skal hilse dig fra min med fange Epafras, som også sidder her for Kristi Jesu skyld, 24 og fra Markus og Aristarkos og Demas og Lukas, alle fire mine medarbejdere. 25 Herren Jesu Kristi Nåde være med jeres ånd.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV