Galaterbrevet 4 1 Jeg mener: Så længe arvingen endnu er umyndig, er der ingen forskel på at være ham og at være slave, skønt han som arving ejer det hele. 2 Han er undergivet formynderskab og administration indtil den termin, hans far har fastsat. 3 På samme måde er det med os. Dengang vi var umyndige, var vi i slaveri under denne Verdens hemmelighedsfulde Magter, 4 men da tiden var inde, udsendte Gud sin Søn, født af en kvinde, født under Moseloven, for at løskøbe dem, der levede underlovens myndighed 5 - for at give os rettigheder som sine Børn. 6 Og fordi I er Guds Børn, har Gud sendt sin Søns Ånd til vore hjerter, og den taler med vor stemme, når vi råber Abba! Fader! til Gud. 7 Altså er du ikke slave, du er fri, du er søn af huset; og er du søn, så bliver du arving - det har Gud gjort dig til. 8 Men dengang, før I kendte Gud, da var I slaver under guder, der i virkeligheden ingen guder er. 9 Nu, da I kender Gud - vi skulle måske hellere sige, nu da I er kendt af Gud, hvor kan I nu søge tilbage til disse svage og fattige Magtvæsener, som I altså nu igen vil trælle for? 10 Særlige Dage vil I overholde, og nymånefester og højtider og nytårsfester! 11 Jeg er bekymret for jer, jeg er bange for, at jeg måske har slidt forgæves med jer. 12 Bliv som jeg, det beder jeg jer om, Brødre, for jeg er jo blevet som I! Mig har I ikke gjort nogen uret. 13 Som I husker, var sygdom årsagen til, at jeg kom til at forkynde Evangeliet hos jer første gang, 14 og I kunne have været fristet til at ringeagte og afsky mig på grund af min ynkelige tilstand, men det gjorde I ikke, I modtog mig, som om jeg havde været en engel fra Gud, som Kristus Jesus. 15 Hvor er jeres jubel blevet af? Jeg kan med sandhed sige om jer, at havde det ladet sig gøre, så havde I gerne revet jeres øjne ud for min skyld dengang. 16 Bare jeg nu ikke er blevet jeres fjende ved at sige jer sandheden! 17 Man bejler til jer, men det er ikke for det gode; de vil Isolere jer, for at I skal være optaget af dem alene! 18 Det er da godt, at I er ombejlede, også når jeg ikke er hos jer, men det skulle jo helst være i en god mening. 19 Mine kære Børn, som jeg nu igen skal have veer for, indtil Kristus er fuldbåren i jer jeg ville så gerne være hos jer nu, 20 så jeg kunne finde den rigtige tone over for jer, for jeg er rådvild over for jer. 21 Sig mig nu, I, som endelig vil være under Loven, kan I ikke høre, hvad Loven siger? 22 Der står i Skriften, at Abraham fik to sønner, en med en trælkvinde og en med en fri kvinde. 23 Trælkvindens søn blev til på menneskevis, den fri kvinde fik sit barn efter et løfte fra Gud. 24 Dette skal forstås i overført betydning: De to kvinder er to Pagter, den ene er Pagten fra Bjerget Sinaj; den føder sine børn til trældom, og den er Hagar. 25 Ordet ’Hagar' er nemlig i Arabien betegnelsen for Sinaj; og dette svarer til det nuværende Jerusalem, som lever i trældom med samt sine børn. 26 Men Jerusalem i det Høje, hun er fri, og hun er vor Moder, 27 for der står: Glæd dig, du golde, som ikke føder, bryd ud og råb, du, som ikke har veer, thi mange børn har den ufrugtbare, flere end hun, der har manden. 28 I, Brødre, I er Børn, der skylder Guds løfter jeres tilblivelse ligesom Isak. 29 Og som det var dengang, hvor den søn, der var født på menneskevis, forfulgte ham, der var født af Ånd, sådan er det også nu. 30 Hvad siger ikke Skriften: "Fordriv trælkvinden og hendes søn, for trælkvindens søn skal ikke tage arv med den fri kvindes søn!" 31 Således er vi, Brødre, ikke trælkvindens børn, vier børn af den frie kvinde. |