Hebræerbrevet 1 1 Under mange skikkelser og på mange måder talte Gud i gamle dage til vore forfædre gennem sine profeter, 2 men nu, ved afslutningen på Verdens dagetal, har han talt til os gennem sin Søn og Universalarving, til hvem han har overdraget Verdensaltet, og ved hvem han også engang skabte det. 3 Denne Søn, som er Guds herligheds udstråling, Guds væsens udtrykte billede, denne Søn, som har båret og bestandigt bærer Altet ved sit Ords vælde, denne Søn skabte renselse for al synd 4 og indtog derefter sædet ved Majestætens højre hånd i det Høje, hævet så højt over englene, som hans arvede navn er deres overlegent 5 - for til hvem af englene har Gud nogen sinde sagt (Salme 2,7): Min søn er du, jeg har født dig i dag! og andetsteds (2.Samuelsbog 7,14): Jeg vil være ham en fader, og han skal være mig en søn. 6 Og når Gud igen fører sin Førstefødte ind i menneskers Verden, siger han (Salme 97,7): Og alle Guds engle skal tilbede ham. 7 Om englene hedder det (Salme 104,4): Han gør sine engle til stormkast, sine tjenere til flammetunger. 8 Men om Sønnen siger han (Salme 45,7-8): Din Trone, Gud, står i tid og evighed, og retfærds staver sceptret i dit Rige. 9 Du har elsket retfærdighed, hadet uret, Derfor blev du salvet af Gud, din Gud, med glædens olie, og fremfor dine fæller. 10 Og (i Salme 102,26-28): Du har fra først af, Herre, grundlagt Jorden, og Himlene er dine hænders værk. 11 Himle forgår, men du, Herre, bliver. Alle Himle skal ældes, skørne som klæde, 12 og som en kappe vil du rulle dem sammen, ja, de skal skiftes ud, som når man skifter sit tøj.Men du er dig selv og den samme, og aldrig ender dit åremål. 13 Til hvem af englene har han nogen sinde sagt (Salme 110,1): Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som skammel under dine fødder. 14 Og disse engle, er de ikke hans tjenstgørende ånder, som han udsender for at hjælpe dem, der skal modtage frelse som arv? |