Hebræerbrevet 4 1 I betragtning af, at Guds løfter om at gå ind til hans hvile endnu ikke har nået deres opfyldelse, må vi nu med ængstelse tænke på, om nogle af jer skulle være blandt dem, der bliver tilbage. 2 Også vi har nemlig fået det gode Budskab forkyndt, . ligesom de andre fik det; de fik imidlertid ingen gavn af prædikenens Ord. De holdt ikke sammen i tro med dem, der havde hørt. 3 Men vi går ind til hvilen, vi, som tror, som der står i Skriften: Så svor jeg en ed i min vrede: Sandelig om de skal gå ind til min hvile - og det, skønt Guds værk var gjort færdigt fra Verdens grundlæggelse. 4 Der står nemlig et sted således om Sabbaten: Og Gud hvilede ud på den Syvende Dag efter hele sit værk (1.Mosebog 2,2). 5 Det er denne hvile, der er tale om, og vi gentager: Sandelig om de skal gå ind til min hvile. 6 Ifølge denne udredning mangler der mennesker til at gå ind til Guds hvile, idet de, der først fik budskabet forkyndt, ikke ønskede at adlyde det, og derfor ikke gik ind. 7 Atter fastsætter Gud en dag, i dag, som ovenfor citeret efter David, hvis stemme når os ned gennem umådelige tidsrum: I dag, når I hører hans røst, da forhærd ikke jeres hjerte. 8 Dengang Josva førte Folket, 8 var det ikke til denne hvile, for havde det været tilfældet, ville David ikke have bebudet en anden og senere dag. 9 Altså er der stadig en sabbatshvile i vente for Guds Folk, 10 og er man gået ind til hans hvile, betyder det, at man hviler ud efter sit værk, ligesom Gud efter sit. 11 Vi må derfor sætte alt ind på at gå ind til netop den hvile; vi må arbejde på, at ingen ved fald bringer sig ind under det omtalte ulydighedsmønster. 12 Levende er Guds Ord, aktivt, skarpere end noget tveægget sværd, det skærer igennem til skellet mellem sjæl og ånd, det går til marv og ben, det vejer og vurderer vore inderste tanker. 13 Der er ingen skabning, uden at den ligger klart belyst for hans blik, alt er forsvarsløs t nøgent bredt ud for øjnene af ham, for hvem vi skal aflægge vort regnskab. 14 Da vi nu har en mægtig ypperstepræst, som har gennemvandret alle Himle, Jesus, Guds Søn, så lad os med styrke fastholde vor bekendelse. 15 Vi har en ypperstepræst, som ikke står fremmed og evneløs over for vore skrøbeligheder; for selv har han været udsat for alle de fristelser, der hører til at være et menneske om end et syndfrit. 16 Og derfor skal vi med frit mod træde frem for Nådens Trone for at modtage barmhjertighed og finde nådig hjælp i rette tid. |