Hebræerbrevet 6 1 Men nu vil vi lade børnelærdommen om Kristus ligge og gå videre på et højere plan, uden igen at lægge grunden med omvendelse fra de døde gerninger og troen til Gud, 2 læren om dåb, håndspålæggelse, opstandelse fra døden og evig dom. 3 Dette vil vi gøre, Guds tilladelse altid forudsat. 4 Hvis mennesker en gang har fået Lyset, hvis de en gang har oplevet den Himmelske gave og fået del i Helligånden, 5 hvis de har oplevet Guds. gode Ord og kraften fra den Verden, der kommer, og de derefter er faldet fra - så er det en umulighed at bringe dem nyt liv, ny omvendelse, 6 for så har de med egen vidende og vilje været med til at korsfæste Guds Søn og udlevere ham til latterliggørelse for offentligheden. 7 En mark, som atter og atter drikker den regn, der falder over den, og som bærer urter til glæde for dem, den er anlagt for, en sådan mark tager Guds velsignelse til sig; 8 men bærer den ikke andet end torn og tidsel (1 .Mosebog 3,17-18), så er den ubrugelig og ikke langt fra forbandelse, det ender med, at den bliver svedet af. 9 Selvom vi har måttet tale om disse ting, som vi har gjort det, så er vi ikke desto mindre overbevist om, kære Venner, at med jer står det bedre til, og at I har del i frelsen. 10 Gud er ikke så uretfærdig, at han skulle have overset, hvad I har ydet, eller den kærlighed til hans Navn, som I har udvist ved både nu og tidligere at have bistået de Hellige. 11 Det er vort alvorlige ønske, at I alle uden undtagelse må vise samme lidenskab for at bevare jeres håb i hele dets fylde, indtil målet er nået, 12 og ikke falde hen i sløvhed, men efterfølge de mennesker, som ved troog tålmod får arveret til Guds Løfter. 13 Lad os tage Abraham som eksempel. Ham lovede Gud med ed, ja, da han ingen større havde at sværge ved, svor han ved sig selv: 14 Sandelig, jeg vil velsigne dig, gøre dig til flere og flere. 15 Og således, ved tålmodigt at vente, fik han løfternes opfyldelse at se. 16 Når mennesker aflægger ed, henholder de sig til en, der er større end de selv. Og man kan gøre ende på en hvilken som helst uenighed ved at tilbyde edsaflæggelse som sikkerhed for sit vidnesbyrds sandhed. 17 Og da Gud ville gøre det helt overbevisende for dem, der skulle omfattes af hans løfter, hvor faste hans planer var, da garanterede han sine løfter ved at aflægge ed. 18 Derefter har vi to ting at holde os til, lige urokkelige, lige klare vidnesbyrd om Guds usvigelige pålidelighed, vi har to ting til vor aldrig ophørende opmuntring, vi, hvis tilflugt det er at fastholde håbet foran os, 19 dette vor sjæls anker, fast i sit greb om grunden inden for Forhænget til det Allerhelligste, 20 der hvor Jesus gik ind som forløber for os. For han er blevet ypperstepræst efter Melkisedeks orden til evig tid. |