Hebræerbrevet 7 1 Lad os betragte denne Melkisedek, konge af Salem, den Højeste Guds præst, som gik Abraham i møde, da denne vendte tilbage fra at have slået kongerne, og som velsignede ham, 2 hvorpå Abraham udlagde en tiendedel af alt krigsbytte t til ham som hans andel. (1.Mosebog 14).Navnet Melkisedek må i første række fortolkes som 'Retfærdighedens Konge', men videre som Salems Konge, d.v.s. 'Fredskonge' 3 - uden far, uden mor, uden forfædre, hans levedage I kender ingen begyndelse, hans liv får aldrig ende - i alt dette lige med Guds Søn: Han er og bliver præst for bestandig. 4 Man bemærke, hvor stor en skikkelse denne Melkisedek har I været, siden patriarken Abraham gav ham tiende af sit mest værdifulde bytte. 5 De mænd af Levi stamme, der går ind i I præstetjenesten, har ifølge Loven krav på, at Folket yder dem tiende. Det vil sige, at der ydes Leviterne tiende fra deres egne folkefæller, fra mænd af samme afstamning, idet de jo vitterligt nedstammer fra Abraham. 6 Melkisedek derimod hørte ikke til Abraham-slægten, og dog indkasserede han tiende hos Abraham; og det var Melkisedek, der lyste velsignelsen over Abraham, skønt det var Abraham, der havde Guds løfter. 7 Velsignelse går ganske uimodsigeligt altid fra den højere i rang til den lavere. Og hvad tiende angår, så modtager præsterne af Levi stamme tiende som dødelige mennesker; men i Melkisedeks tilfælde er der Skriftbevis for, at han lever. 8 Man kan udtrykke det sådan, at Levi, der ellers er tiendemodtageren, her er blevet tiendeyder gennem Abraham, 9 idet Levi på sæt og vis var til stede som sæd i sin far Abrahams lænd, dengang Melkisedek gik ham i møde. 10 På det levitiske præstedømme hvilede Folkets lovgivning. 11 Dersom dette præstedømme kunne føre til fuldkommenhed, hvorfor var det så nødvendigt, at der skulle fremstå en anden præst, en præst af Melkisedeks orden, mens der ikke var tale om nogen præst af Arons orden? 12 Når præstedømmet skifter over på andre hænder, må der med nødvendighed tillige ske et lovskifte. 13 Og nu er det sådan, at den, der sigtes til i Melkisedek-citatet, tilhørte en anden stamme end Levi, en stamme, fra hvilken ingen havde noget at gøre med altertjeneste. 14 Det er almindeligt kendt, at vor Herre udgik fra Juda stamme, som Moses ikke nævner i forbindelse med præsteskab. 15 Og Moses' tavshed bliver endnu mere mærkbar, når denne nye præst fremstår som en anden Melkisedek. 16 Han er så ikke blevet præst ifølge en lov, der hviler på afstamning, men ifølge en altid levende, aldrig ophørende kraft. 17 For profetien lyder jo: Du er præst til evig tid efter Melkisedeks orden. 18 Dermed er det tidligere lovbud ophævet som utilstrækkeligt og ubrugeligt, 19 idet Loven ikke på noget punkt førte til fuldkommenhed; den er afløst af et dristigere håb, som bringer os nær til Gud. 20 Dernæst: Edsaflæggelsen. Præsterne under den gamle ordning blev indsat uden Guds edelige bekræftelse. 21 Denne præst derimod blev indsat med højtidelig beedigelse fra ham, der siger således: Ed aflagde Herren, og han angrer ikke: du er præst i Evighed. (Salme 110,4) 22 Det er dette, der har bevirket, at Jesus er blevet garant for en anderledes og bedre Pagt mellem Gud og mennesker. 23 Endelig må det anføres, at under det forrige præstedømme fulgte præst efter præst, fordi døden forhindrede den enkelte præst i at fortsætte i sit embede. 24 Men Jesus er og bliver i al Evighed, og derfor har han en stedsevarende præstetjeneste. 25 Således har han ubegrænsede muligheder for at frelse alle, dertil kommer til Gud i hans Navn, og altid er han levende til stede for at gå i forbøn for dem. 26 Og just sådan en ypperstepræst var det nødvendigt, vi fik - ,. hellig, uskyldig, ubesmittet, adskilt fra syndere og ophøjet over alle Himle 27 - en ypperstepræst, der ikke, som ypperstepræsterne før ham, er nødt til hver dag at frembære et offer for sine egne synder, og først derefter kan blive i stand til at ofre for Folket; sit offer bragte Jesus en gang for alle, og offeret var ham selv. 28 Efter Moseloven skal det ypperstepræstelige embede besættes af mennesker, og mennesker er behæftet med menneskelige skrøbeligheder. Men med Eds-Ordet, som kom efter Moseloven, indsatte Gud sin Søn, den i Evighed fuldkomne og indviede, i det præstelige embede. |