Hebræerbrevet 9 1 I den første Pagt indgik også bestemmelser vedrørende Gudstjenesten i den jordiske helligdom. 2 Dennes forreste del bestod o af et Telt, indrettet med Lysestagen og det bord, hvorpå Skuebrødene var fremlagt. Dette rum kaldtes 'Det Hellige'. 3 Bag det andet forhæng kom der et Telt, der kaldtes 'Det Allerhelligste'. 4 Derinde stod Guldaltret og Pagtens Ark, som var over- 4 trukket med guldplader, og som rummede en guldkrukke med mannaen, og Arons blomstrende stav og Pagtstavlerne. 5 Over Arken: Herlighedens Keruber med vingerne udbredt over Sonedækket - det vil føre for vidt at gå i enkeltheder, men således. var det altså indrettet. 6 I det Forreste Telt færdes præsterne til stadighed under varetagelsen af de gudstjenstlige handlinger. 7 Men i det Andet Telt kommer kun ypperstepræsten, og kun en gang om året, og han betræder aldrig det Allerhelligste uden at medføre offerblod, som han frembærer for de synder, han selv og hele Folket har begået uden at vide deraf. 8 På denne måde gør Helligånden det klart, at vejen til Helligdommen endnu ikke ligger åben. 9 Den kan ikke befares, så længe det Forreste Telt står der som et billede på den nærværende tid, hvor man frembærer gaver og slagtofre, uden at det dog kan tilfredsstille den ofrendes bevidsthed. 10 Alt dette, indbefattende regler for madvarer og drikkevarer og diverse renselsesceremonier, er ikke andet end udvendighed, foreløbige regler, der ikke gælder længere end til det øjeblik, da den rette orden bliver indført. 11 Nu er Kristus trådt frem som ypperstepræst med de goder, som er virkeliggjort ved ham. 12 Han gik ind i et Telt, større og mere fuldkomment end det jordiske, et Telt, som ikke er rejst af menneskehænder, med andre ord, et Telt, som slet ikke hører til i denne Verden. 13 Og med sig derind bar han blod, men det var ikke bukkeblod eller kalveblod, det var hans eget blod, og han frembar det, da han en gang for alle gik ind i Helligdommen og dermed opnåede forløsning for al evighed. 14 Indrømmet: Bukke- og kalveblod og kvie aske har haft en helligende virkning på urene mennesker, så at de opnåede en ganske foreløbig renselse, når de blev bestænket dermed. Skulle det så være uforståeligt, at når Kristus, båret af Evig Ånd, har bragt sig selv som et lydefrit offer til Gud, så kan hans blod rense vor bevidsthed fra de døde gerninger til tjeneste for den Levende Gud. 15 Således er Kristus blevet formidler for en Ny Pagt. Nogen skal dø og derved skabe forløsning for de under den tidligere Pagt begåede overtrædelser. 16 Først derefter kan de Kaldede tiltræde den Evige Arv, som Gud har givet dem løfte om. 17 Pagten er nemlig en arvepagt, og den nødvendige forudsætning for, at en arv kan tiltrædes, er arveladerens død. Efter denne kan intet i Testamentet ændres, og først da træder det i kraft. 18 Derfor blev heller ikke den første Pagt indviet uden blod. 19 Først læste Moses alle budene i Lovbogen for hele Folket, og derefter tog han kalveblod blandet med vand, skarlagenrød uld og isop, og dermed bestænkede han selve Lovbogen og hele Folket, idet han sagde: 20 Dette er Pagtsblodet, den Pagt, som Gud har indgået med jer. 21 Ligeledes bestænkede han Tabernaklet og alle de hellige ting deri med blod. 22 I det hele taget foregår næsten al renselse ifølge Moseloven ved blod, og uden blodsudgydelse gives ingen syndsforladelse. 23 Den første helligdom med alle dens ting var en efterligning af den Himmelske Helligdom, og det var nødvendigt at lade den rense. Anderledes er det ikke med selve den Himmelske Helligdom kun at den kræver en langt herligere offerhandling. 24 For den Helligdom, som Kristus trådte ind i, var ikke menneskeværk, ikke en kopi af den ægte, men selve Himmelen, og derinde trådte han nu frem for Guds Åsyn på vore vegne. Men ikke for at frembære sit offer gang efter gang, for offeret val ham selv. 25 Det er noget andet med den ypperstepræst, der år efter år betræder helligdommen; for det er ikke sit eget blod, ham ofrer. 26 Man tænke sig, at Kristus skulle have gentaget sin lidelse tog død mange gange siden Verdens grundlæggelse! Nej, én gang for alle og ved Tidernes Ende, har Kristus åbenbaret sig for at borttage synd gennem sit offer. 27 Og ligesom det er alle menneskers lod at dø engang, for derefter at blive stillet for Guds Domstol, 28 således er Kristus også en gang blevet ofret, og da bar han alle menneskers synd. Nål han anden gang åbenbarer sig, kommer han ikke for at bær!' menneskers synder, men for at frelse dem, som lever i forventning om hans komme. |