Jakobs brev 1 1 Fra Jakob, Guds og vor Herres Jesu Kristi tjener, med hilsen til de Tolv Stammer, spredt ud over hele Verden. 2 Kære Brødre! I skal glæde jer, og kun glæde jer, når I bliver overfaldet af fristelser og prøvelser fra alle sider. 3 Tænk på, at når jeres tro kommer ud for hård belastning, får I øvelse i at holde ud. 4 Fuldendt arbejde kræver udholdenhed, og udholdenhed skal 4der til, dersom I skal være fuldkomne, hele, uden fejl og mangler. 5 Skulle nu nogen føle, at hans visdom kommer til kort, så må han bede om visdom hos Gud, som giver til alle uden smålighed og uden bebrejdelser, og Gud vil give ham, hvad han beder om. 6 Men han må bede med tro, uden at tvivle, for tvivleren er som bølgeslag i havet, rejst af vind i gyngende vand. 7 Sådan en mand skal ikke vente at få noget af Herren 8 - et splittet menneske, usikker i alt, hvad han foretager sig. 9 Den Broder, der hører til de små i samfundet, skal fremhæve sin høje rang, 10 og den rige sin ringhed, for han forgår som blomster i en græsmark. 11 Solen stod op, og den brændte og sved, græsset visnede, blomsterne faldt, og deres dejlighed blev til ingenting. Sådan skal rigmanden visne bort midt i alt, hvad han har for. 12 Salig den mand, som holder ud, når han prøves og fristes. Når prøven er bestået, skal han modtage Livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham. 13 Ingen må sige, når han 13 bliver prøvet og fristet, at det er Gud, som frister ham. Gud er utilgængelig for at blive fristet af det onde, og selv udsætter han ingen for fristelse. 14 Fristes man, er det, fordi man lokkes og drages af sit eget begær. 15 Når begæret har undfanget, føder det synd, og når synden er fuldt udvokset, avler den død. 16 Lad jer ikke bedrage, kæreste Brødre! 17 Alle gode gaver og alle fuldkomne gaver er ovenfra, de kommer ned fra Faderen, der bestemte stjernernes baner og gav dem deres lys, og aldrig formørkes hans lys af de vandrende skygger. 18 Han besluttede, og det skete, han fødte os ved Sandhedsordet til at være førstegrøden af alle hans skabninger. 19 Det ved I dog, kære Brødre! Hver mand skal være hurtig til at høre, langsom til at tale, langsom til vrede. 20 Mands vrede udretter ikke noget, som er ret for Gud. 21 Derfor må I aflægge al jeres gemenhed og alt, hvad ondt man kan nævne. I må i ydmyghed tage Guds Ord til jer. Det er indplantet i jer, og det har magt til at frelse jer. 22 I skal gøre efter Ordet og ikke blot høre efter Ordet. Hold ikke jer selv for nar! 23 Hører man Ordet, men gør ikke efter det, ligner man et menneske, som ser sig selv i et spejl. 24 Han står og ti betragter det ansigt, han er skabt med, og så går han sin vej og glemmer straks, hvordan han er. 25 Men den, som opmærksomt og ufravendt stirrer ind i Frihedens fuldkomne lov, han bliver ikke en glemsom hører, han bliver en gernings-gører, han bliver salig i sin gerning. 26 Den, som mener, at han tjener Gud, men ikke holder styr på sin tunge, han bedrager sig selv. Den mands Gudstjeneste er tom. 27 En ren og hellig Gudstjeneste for vor Gud og Fader består i at tage sig af forældreløse børn og enker i deres nød, og bevare sig selv uplettet af Verden. |