Johannesevangeliet 11 1 Der lå en mand syg, Lazarus fra Betania, den by, hvor Maria og hendes søster Martha boede. 2 (Maria var den kvinde, der salvede Herren med salve og tørrede ham med sit hår, og det var hendes bror Lazarus, der lå syg.) 3 Søstrene sendte bud til Jesus: 'Herre, din gode ven ligger syg.' 4 Da Jesus fik denne meddelelse, sagde han: 'Den sygdom er ikke dødelig, den er til Guds ære, så Guds Søn kan blive æret derved.' 5 Jesus holdt meget af Martha og hendes søster og Lazarus. 6 Da han nu fik at vide, at Lazarus lå syg, blev han endnu to dage på det sted, hvor han var. 7 Derefter siger han til disciplene: 'Lad os gå tilbage til Judæa igen.' 8 Disciplene siger: 'Rabbi, Jøderne har jo lige villet stene dig, og så går du tilbage igen?' 9 Jesus svarede: 'Går der ikke tolv timer på en dag? Den, som vandrer om dagen, støder ikke imod noget, for han ser denne Verdens Lys; 10 den, som vandrer om natten, støder imod, for Lyset er ikke i ham.' 11 Sådan sagde han. Derpå siger han til dem: 'Lazarus, vor ven, er sovet ind; men jeg vil gå og vække ham af søvnen.' 12 Disciplene sagde da til ham: 'Herre, hvis han er faldet i søvn, kommer han sig nok!' 13 Jesus havde talt om hans død, men de mente, at han talte om søvnens slummer. 14 Da sagde Jesus ligeud til dem: 'Lazarus er død. 15 Og på jeres vegne er jeg glad for, at jeg ikke var der, for I skal lære at tro. Men lad os gå hen til ham.' 16 Thomas, som kaldes Didymos, sagde til sine meddisciple: 'Lad os også gå med, så vi kan dø sammen med ham!' 17 Da Jesus nåede frem, fandt han, at Lazarus allerede havde ligget fire dage i graven. 18 Betania lå nær ved Jerusalem, en halv 15 times gang fra byen, 19 og mange Jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror. 20 Da nu Martha hørte, at Jesus var kommet, gik hun ham i møde; men Maria blev tilbage i hjemmet. 21 Martha sagde til Jesus : 'Herre, hvis du havde været her, var min bror ikke død. 22 Men selv nu ved jeg, at alt, hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.' 23 Jesus siger til hende: 'Din bror skal opstå'. 24 Martha siger: 'Jeg ved nok, at han skal opstå ved Opstandelsen på den Yderste Dag.' 25 Jesus sagde til hende: 'Jeg er Opstandelsen og Livet. Den, som tror på mig, lever, selvom han dør; 26 den, som lever og tror på mig, dør i Evighed ikke. Tror du det?' 27 Hun siger til ham: 'Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, han, som kommer til Verden.' 28 Da hun havde sagt det, gik hun ind og kaldte i al stilfærdighed på sin søster Maria og sagde: 'Mesteren er her og beder dig komme.' 29 Da Maria hørte det, rejste hun sig straks og gik ud til ham; Jesus var endnu ikke nået ind i landsbyen, 30 men var stadig på det sted, hvor Martha havde mødt ham. 31 De Jøder, som var hos Maria for at trøste hende, så hende rejse sig hurtigt og gå ud; de fulgte efter hende, for de tænkte, at hun var på vej ud til graven for at græde dér. 32 Da nu Maria kom ud til det sted, hvor Jesus var, og så ham der, faldt hun ned for fødderne af ham og sagde til ham: 'Herre, havde du været her, var min bror ikke død: 33 Da nu Jesus så hende græde, og så de grædende Jøder, der fulgte med hende, rystedes han af indvendig harme, 34 og han sagde: 'Hvor har I lagt ham?' De siger til ham: 'Herre, kom og se.' 35 Jesus kom til at græde. 36 Jøderne sagde: 'Se, hvor han elskede ham!' 37 Nogle af dem sagde: 'Kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke have gjort det sådan, at Lazarus ikke var død?' 38 Harmen vældede atter op i Jesus, da han kommer til graven; det var en hule, og en sten var stillet for. 39 Jesus siger: 'Flyt stenen!' Martha, den dødes søster, siger til Jesus: 'Herre, han lugter allerede, det er jo fjerde dag.' 40 Jesus siger til hende: 'Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds Herlighed?' 41 De flyttede så stenen bort. 42 Og Jesus vendte sit ansigt mod Himmelen og sagde: 'Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig. 43 Jeg vidste selv, at du altid hører mig; men for disse menneskers skyld, som står her, sagde jeg det, for at de må komme til tro på, at du har udsendt mig.' 44 Da Jesus havde sagt dette, råbte han af al magt: 'Lazarus, kom ud!' 45 Den døde kom ud, med ligklædet viklet om fødder og hænder og svededugen bundet om hovedet. Jesus siger til dem: 'Løs ham og lad ham gå!' 46 Mange af de Jøder, som var kommet til Maria, og som havde set, hvad Jesus havde gjort, kom nu til tro på ham. 47 Nogle Jøder henvendte sig til farisæerne og fortalte dem, hvad Jesus havde gjort. 48 Ypperstepræsterne og farisæerne sammenkaldte da Synédriet og sagde: 'Hvad skal vi gøre? Denne mand gør mange tegn. 49 Hvis vi lader ham blive sådan ved, vil alle tro på ham, og så kommer Romerne og tager både Tempel og land fra os!' 50 'En af dem, Kajafas, ypperstepræst det år, sagde til de andre: 'I forstår ikke noget som helst. 51 I tænker ikke på, at det er bedre for jer, at ét menneske dør for folket, end at hele landet går tabt.' 52 Dette sagde han ikke af sig selv; men i sin egenskab af ypperstepræst det år fik han profetisk gave til at sige, at Jesus ville komme til at dø for sit land, 53 og ikke for det alene, men for at samle Guds Børn, der er spredt ud over hele Verden, til et folk. 54 Fra den dag var de besluttede på at slå ham ihjel. Jesus færdedes nu ikke mere åbenlyst blandt Jøderne, men gik ud til et sted nær ørkenen, til en by, der hedder Efraim, og der blev han med disciplene. 55 Den jødiske Påske nærmede sig, og mange fra landet tog op til Jerusalem før Påsken, for at de kunne rense sig. 56 De ledte nu efter Jesus og talte sammen om det, når de stod i Templet: 'Hvad mener I? Kommer han ikke til Festen?' 57 Yppersteptæsterne og farisæerne havde udstedt en bekendtgørelse om, at hvis nogen vidste, hvor Jesus var, skulle man melde det, for at han kunne blive anholdt. |