Seidelin                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Johannesevangeliet 2

1 Tre dage senere var der bryllup i Kana i Galilæa, og Jesu mor var med. 2 Jesus og hans disciple var også indbudt til brylluppet. 3 Der blev mangel på vin ved bordet, og Jesu mor siger til ham: 'De har vist ikke mere vin.' 4 Jesus siger til hende: 'Det skal du ikke tage dig af - min time er endnu ikke kommet.' 5 Men hans mor siger til tjenerne: 'Gør hvad han siger, lige meget, hvad det er.' 6 Der stod seks vandkar af sten, opstillet efter de jødiske regler for renselse. De kunne tage omkring 100 liter hver. 7 Jesus siger til tjenerne: 'Fyld karrene med vand!' De fyldte i lige til randen. 8 Så siger han: 'Hæld nu op i kanderne og bring dem til skafferen.' Og det gjorde de. 9 Da skafferen smagte på vandet, som var bleven til vin (uden at vide hvor vinen kom fra, men det vidste tjenerne jo - det var dem, der havde øst vandet i, henvender skafferen sig til brudgommen og siger til ham: 10 Almindelige mennesker sætter ellers den gode vin på bordet først, og når folk er berusede, så den billige; du har gemt den gode vin indtil nu!' 11 Således tog Jesu tegn deres begyndelse i Kana i Galilæa. Dér brød hans Herlighed igennem, og hans disciple troede på ham. 12 Derefter gik Jesus til Kapernaum sammen med sin mor og sine brødre og sine disciple og blev der nogle dage. 13 Den jødiske Påskefest var nær, og Jesus gik op til Jerusalem. 14 Det første, han så i Templet, var dem, der forhandlede offerdyr - okser, får og duer, og dem, der sad bag deres borde og vekslede penge. 15 Jesus lavede sig en pisk af reb og jog dem ud af Templet allesammen, både fårene og okserne, vekselpengene fløj til alle sider, da han væltede bordene, 16 og til duesælgerne sagde han: 'Tag det væk! Gør ikke min Faders Hus til et marked!' 17 Hans disciple måtte tænke på, at der står i Skriften: "Nidkærhed for dit Hus fortærer mig". 18 Jøderne fik nu mæle og sagde til ham: 'Hvilket tegn kan du vise os for, at du kan gøre alt dette?' 19 Jesus svarede dem: 'Riv dette Tempel ned, og jeg skal genrejse det på tre dage!' 20 Jøderne sagde: 'I 46 år er der bygget på dette Tempel, og på tre dage vil du rejse det!' 21 Men Jesus havde tænkt på sit legemes tempel. 22 Da han var oprejst fra de døde, huskede hans disciple, at han havde sagt sådan, og de kom til at tro på Skriften og på Ordet, som Jesus havde sagt. 23 Påskefesten over var han i Jerusalem, og der var mange, som Z3 kom til at tro på hans Navn ved at se de tegn, han gjorde. 24 Men sig selv betroede Jesus ikke til dem, for han kendte alle 25 og havde ikke brug for nogen til at fortælle sig noget om mennesker - han vidste godt selv, hvad der bor i et menneske.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV