Johannesevangeliet 6 1 Derefter drog Jesus bort, over på den anden side af Galilæasøen, Tiberiassøen. 2 En stor skare fulgte ham, fordi de så de tegn, som han gjorde ved at helbrede de syge. 3 Jesus gik op på Bjerget, og der sad han med sine disciple om sig. 4 Den jødiske Påskefest .. var nær. 5 Da Jesus nu så sig om, opdagede han, at en stor skare var på vej til ham, og han siger til Filip: 'Hvor skal vi gå hen og købe brød, så alle de mennesker kan få mad?' 6 Det sagde han for at sætte ham på prøve - selv vidste han godt, hvad han ville gøre. 7 Filip svarede: 'For 200 denarer brød vil ikke være nok til, at hver af dem kan få bare en smule!' 8 En af disciplene, Andreas, Simon Peters bror, siger til Jesus: 9 'Der er en lille fyr her, der har fem bygbrød og to fisk - men hvad er det til så mange?' 10 Jesus sagde: 'Få folk til at sætte sig!' Der var godt med græs på stedet, og mændene satte sig ned, omkring 5000 i tal. 11 Jesus tog nu brødene, fremsagde takkebønnen for brødet, delte ud til folk, og ligesådan af fiskene, så meget de ville have. 12 Da alle havde spist sig mætte, siger han til sine disciple: 'De stykker, der blev tilovers, skal I samle op, for at der ikke skal gå noget til spilde.' 13 De samlede op, og de fyldte tolv kurve med stykker fra de fem bygbrød - så meget var levnet efter dem, der havde spist. 14 Da nu folk havde set tegnet, han havde gjort, sagde de: 'Han er bestemt Profeten; han, som kommer til Verden!' 15 Da Jesus forstod, at de var ved at bemægtige sig ham og udråbe ham til konge, forlod han dem igen og gik op på Bjerget, helt alene. 16 Da det var blevet aften, gik Jesu disciple ned til Søen, 17 hvor de gik om bord i en båd for at komme over på den anden side af Søen til Kapernaum. Det var allerede blevet mørkt, og endnu var Jesus ikke kommet til dem; 18 det blæste hårdt, og Søen var i oprør. 19 Da de havde tilbagelagt 25-30 stadier, ser de Jesus komme vandrende over Søen og nærme sig båden. Og de blev bange. 20 Men han siger til dem: 'Det er mig, vær ikke bange.' 21 De ville tage ham op i båden, og straks kom båden til det land, hvor de skulle hen. 22 Næste dag så skaren, som stod på den anden side af Søen, at der ikke havde været flere både end den ene, og at Jesus ikke var sejlet med sine disciple i den båd, men at disciplene var taget af sted uden ham. 23 Fra Tiberias kom andre både hen i nærheden af det sted, hvor de havde holdt måltid, efter at Herren havde fremsagt takkebønnen. 24 Da nu skaren så, at Jesus ikke var der og heller ikke hans disciple, gik de om bord i bådene og tog til Kapernaum, hvor de ledte efter Jesus. 25 De fandt ham så derovre, på den anden side af Søen, og de sagde til ham: 'Rabbi, hvornår er du kommet her?' 26 Jesus svarede dem: 'Det siger jeg jer, I søger mig, ikke fordi I så tegn, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. 27 Gør ikke den føde, som forgår, til jeres gerning, men den føde, som forbliver til Evigt Liv, den som Menneskesønnen giver jer. Ham har Faderen, Gud selv, givet sin bekræftelse.' 28 De sagde nu til ham: 'Hvordan bærer vi os ad med at gøre Guds gerning'. 29 Jesus svarede dem: 'Guds gerning er dette, at I tror på ham, som Gud udsendte!' 30 De sagde til ham: 'Hvilket tegn vil du vise os, så vi kan se og tro dig? Hvad gør du? 31 Vore forfædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: "Brød fra Himmelen gav han dem at spise." , 32 Jesus sagde nu til dem: 'Det siger jeg jer, ikke Moses har givet jer brødet fra Himmelen, men min Fader giver jer brødet fra Himmelen, det sande brød. 33 Guds brød er det, der kommer ned fra Himmelen, og som giver Liv til Verden.' 34 De sagde til ham: 'Herre, altid skal du give os dette brød!' 35 Jesus sagde til dem: 'Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, som tror på mig, skal aldrig tørste. 36 Men jeg har sagt jer, både, at I har set, og at I ikke tror. 37 Alt, hvad Faderen giver mig, vil komme til mig, og den, som kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort, 38 for jeg er kommet ned fra Himmelen, ikke for at gøre min egen vilje, men for at gøre hans vilje, som sendte mig. 39 Han, som sendte mig, vil, at jeg ikke må lade noget som helst af alt det, han har givet mig, gå tabt, men jeg skal oprejse det på den Yderste Dag. 40 Min Faders vilje er denne, at enhver, som ser Sønnen og tror ham, har Evigt Liv, og jeg vil oprejse ham på den Yderste Dag. 41 Jøderne talte nu om ham i en ophidset tone, fordi han havde sagt: "Jeg er det brød, som er kommet ned fra Himmelen," 42 og de sagde: 'Han er da Jesus, Josefs søn, hvis far og mor vi kender. Hvad mener han med at sige, at han er kommet ned fra Himmelen?' 43 Jesus sagde til dem: 'Det nytter ikke, at I hidser hinanden op. 44 Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den Yderste Dag. 45 Der står skrevet hos Profeterne: "De skal alle være oplært af Gud." Enhver, som har hørt Faderens Ord og taget mod belæring, kommer til mig. 46 Ikke, at nogen har set Faderen; kun den, som er fra Gud, han har set Faderen. 47 Det siger jeg jer, den, som tror, har Evigt Liv. 48 Jeg er Livets Brød. 49 Jeres forfædre spiste manna i ørkenen og døde. 50 Der er et brød, som kommer ned fra Himmelen; det skal man spise af og ikke dø. 51 Jeg er det Levende Brød, som kommer ned fra Himmelen. Den, som spiser af dette brød, skal leve i Evighed. Og det brød, jeg vil give, er mit legeme, som gives hen for Verdens Liv.' 52 Jøderne stod så og skændtes med hinanden og råbte: 'Hvad vil det sige? Vil han give os sit kød at spise?' 53 Jesus sagde da til dem: 'Ja, det siger jeg jer, hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke Liv i jer. 54 Den, der fortærer mit kød og drikker mit blod, har Evigt Liv, og jeg vil oprejse ham på den Yderste Dag. 55 Mit kød er sand spise, og mit blod er sand drikke. 56 Den, som fortærer mit kød og drikker mit blod, bliver i mig og jeg i ham. 57 Ligesom den Levende Fader har udsendt mig, og jeg har mit Liv i Faderen, således skal også den, som fortærer mig, have sit Liv i mig. 58 Dette er Brødet, som er kommet ned fra Himmelen, anderledes end det brød, forfædrene spiste. De døde. Den, som fortærer dette Brød, skal leve i Evighed.' 59 Alt dette sagde Jesus i en tale, som han holdt i synagogen i Kapernaum. 60 Mange af Jesu disciple sagde efter denne tale: 'Dette er hårde ord. Hvem kan tage dem?' 61 Da Jesus mærkede, at disciplene var foruroligede, sagde han til dem: 'Synes I, dette er anstødeligt? 62 Hvad så, hvis I så Menneskesønnen stige derop, hvor han var fra først af? 63 Ånden er den, som gør Levende, kødet gør det ikke! De Ord, jeg har talt til jer, er Ånd og er Liv. 64 Men der er nogle mellem jer, som ikke tror.' Fra begyndelsen af vidste Jesus nemlig, hvem det var, som ikke troede, og hvem det var, som skulle forråde ham. 65 Og han sagde: 'Derfor har jeg sagt jer, at ingen kan komme til mig, hvis det ikke er givet ham af Faderen.' 66 Efter dette trak mange af hans disciple sig tilbage og vandrede ikke mere med ham. 67 Jesus sagde da til de Tolv: 'I går måske også jeres vej?' 68 Simon Peter svarede: 'Herre, hvem skal vi gå til? Du har det Evige Livs Ord. 69 Og vi er kommet til Troen og har erkendt, at du er Guds Hellige.' 70 Jesus sagde til dem: 'Har jeg ikke udvalgt jer Tolv - og så er en iblandt jer en Djævel!' 71 Han talte om Judas, søn af Simon Iskariot; han ville komme til at forråde ham, en af de Tolv. |