Johannesevangeliet 8 1 og Jesus gik til Olivenbjerget. 2 De gik så hver til sit, og Jesus gik til Olivenbjerget. 3 Om morgenen var han igen i Templet. Hele folket kom til ham, og han satte sig og underviste dem. 4 De skriftlærde og farisæerne fører en kvinde frem for Jesus. Hun var grebet i ægteskabsbrud, og de stiller hende midt ind i kredsen 5 og siger til ham: 'Mester, denne kvinde er taget på fersk gerning i ægteskabsbrud. 6 I Loven har Moses påbudt, at den slags kvinder skal stenes, - hvad mener du?' 7 Når de spurgte ham om dette, var det for at få ham til at sige noget, de kunne anmelde ham for. Jesus bøjede sig forover og gav sig til at ridse i jorden med fingeren. 8 Da de blev ved med deres spørgsmål, rettede han sig op og sagde til dem: 'Den af jer, der er syndfri, kan jo kaste den første sten på hende!' 9 Så bøjede han sig igen forover og skrev på jorden. 10 Da de hørte det, slog samvittigheden dem, og de forsvandt en efter en, de ældste først, indtil Jesus var alene tilbage. Kvinden stod der stadig. 11 Jesus rettede sig igen op, og da han ikke så andre end kvinden, sagde han: 'Hør, hvor de blev af? Var der slet ingen, der dømte dig?' 12 Hun svarede: 'Nej, ingen, Herre.' Jesus sagde: 'Heller ikke jeg dømmer dig. Gå hjem, og synd aldrig mere!' 13 Igen talte Jesus til dem. Han sagde: 'Jeg er Verdens Lys; den, der følger mig, skal aldrig vandre i Mørket, men være i Livets Lys.' 14 Nu sagde farisæerne til ham: 'Du vidner om dig selv. Dit vidnesbyrd har ingen gyldighed.' Jesus svarede: 'Ganske vist vidner jeg om mig selv; dog er mit vidnesbyrd gyldigt, for jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvorhen jeg går. Men I ved ikke, hvor jeg kommer fra, og hvor jeg går hen. 15 I dømmer som mennesker, jeg dømmer ingen. 16 Men er det mig, som dømmer, så er min dom gyldig, for jeg er ikke alene. Sammen med mig er Faderen, der sendte mig. 17 Og i jeres egen Lov står der skrevet, at to menneskers vidneudsagn er gyldigt. 18 Jeg er den, som vidner om mig selv, og om mig vidner Faderen, der sendte mig.' 19 De sagde nu til ham: 'Hvor er din Fader?' Jesus svarede: 'Mig kender I ikke, og min Fader kender I heller ikke. Hvis I havde kendt mig, havde I kendt også min Fader.' 20 Sådanne ting sagde Jesus, mens han sad og underviste ved Tempelblokken, og ingen skred ind over for ham, for hans time var endnu ikke kommet. 21 Jesus sagde nu atter til dem: 'Jeg går bort, og I skallede efter mig, og I skal dø i jeres synd; hvor jeg går hen, kan I ikke komme.' 22 Jøderne sagde så: 'Mon han vil tage livet af sig, siden han siger: "Hvor jeg går hen, kan I ikke komme"?' 23 Jesus sagde til dem: 'I er nedefra, jeg er ovenfra, I er af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden. 24 Jeg sagde jo til jer, at I skal dø i jeres 24 synder. For hvis I ikke vil tro, at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder.' 25 Nu sagde de til ham: 'Hvem er du da?' Jesus svarede: 'Netop det, jeg siger jer! 26 Meget har jeg at sige om jer, og meget at dømme jer for. Men han, som har sendt mig, er sand, og hvad jeg har hørt fra ham, det taler jeg til Verden om.' 27 De forstod ikke, at han mente 'Faderen' med det, han sagde til dem. 28 Jesus sagde da til dem: 'Når I engang ophøjer Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er; og af mig selv gør jeg intet, men som Faderen 29 har lært mig det, sådan taler jeg. 30 Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke overladt mig til mig selv, for jeg gør altid, hvad der synes ham ret.' 31 Da han sagde det, kom mange til at tro på ham. Jesus sagde 32 nu til de Jøder, der var kommet til at tro på ham: 'Hvis I bliver i mit Ord, er I mine sande disciple, 33 og I skal erkende Sandheden, og Sandheden skal sætte jer i frihed.' 34 De svarede ham: 'Vi er Abrahams efterkommere, vi har aldrig været slaver hos nogen. Hvad mener du med, at vi skal sættes i frihed?' 35 Jesus sagde til dem: 'Det siger jeg jer, enhver, som gør synden, er slave af synden. 36 Slaven har ingen ret til at blive i hjemmet for evigt, sønnen har ret til at blive for evigt. 37 Hvis altså Sønnen sætter jer i frihed, 36 bliver I virkelig frie. 38 Jeg ved godt, at I er Abrahams efterkommere, men I har sat jer for at slå mig ihjel, fordi mit Ord ikke kan få plads i jer. 39 Hvad jeg har set hos min Fader, det siger jeg, og hvad I har hørt fra jeres far, det gør I.' 40 De svarede ham: 'Vor far - det er Abraham!' Jesus siger til dem: 'Hvis I var Abrahams efterkommere, gjorde I Abrahams gerninger. 41 Men nu har I sat jer for at slå mig ihjel, mig, som har talt Sandheden til jer, den, jeg har hørt fra Gud. Sådan bar Abraham sig ikke ad. 42 I gør jeres egen fars gerninger.' De sagde til ham: 'Vi er ikke avlet i hor! Én Fader har vi, og det er Gud!' 43 Jesus sagde til dem: 'Hvis Gud var jeres Fader, så ville I elske mig. For jeg er udgået fra Gud og kommer fra Gud. Jeg er ikke kommet på egne vegne, men Gud har udsendt mig. 44 Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke evner at høre mit Ord. 45 Jeres stamfader er Djævelen, og I vil gøre, som jeres far kræver. Han var en morder fra begyndelsen, han står uden for Sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han sit modersmål, for løgner er han og far til løgnen. 46 Men jeg - fordi jeg siger Sandheden, tror I mig ikke. Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg taler sandhed, hvorfor tror I mig da ikke? 47 Den, som er af Gud, hører Guds Ord, og I hører ikke, fordi I ikke er af Gud.' 48 Jøderne sagde til ham: 'Det er da berettiget, når vi siger, at du er en Samaritaner og vanvittig?' 49 Jesus svarede: 'Jeg er ikke vanvittig, men jeg ærer min Fader, og I vanærer mig. 50 Jeg søger ikke ære for mig selv. Der er en, der søger min 5° ære, og som dømmer. 51 Det siger jeg jer, den, som holder sig til 51 mit Ord, skal i Evighed ikke se Døden.' 52 Jøderne sagde til ham: 'Nu kan vi sandelig se, at du er vanvittig. Abraham døde, profeterne ligeså, og du siger: "Den, som holder sig til mit Ord, skal i Evighed ikke smage Døden". 53 Er du større end vor far Abraham? Han døde, profeterne døde - hvem gør du dig selv til?' 54 Jesus svarede: 'Hvis jeg forherliger mig selv, er min herlighed ingenting. Det er min Fader, der indsætter mig i Herlighed, ham som I siger om, at han er jeres Gud, 55 og I har ikke kendt ham, men jeg ved, hvem han er. Og hvis jeg ville sige: "Jeg kender ham ikke", så ville jeg blive en løgner, ligesom I. Jeg ved, hvem han er, og jeg holder mig til hans Ord. 56 Abraham, jeres far, gik jublende min Dag i møde, og han så den og blev glad.' 57 Jøderne sagde da til ham: 'Du er ikke halvtreds år endnu, og du har set Abraham?' 58 Jesus sagde til dem: 'Det siger jeg jer: Jeg var den, jeg er, før Abraham blev til.' 59 Da samlede de sten op og ville slå dem efter ham; men Jesus skjulte sig og forlod Templet. |