Lukasevangeliet 11 1 Engang var Jesus ude et sted for at bede til Gud. Da han havde endt sin bøn, sagde en af disciplene til ham: 'Herre, lær os at bede! Johannes lærte sine disciple det!' 2 Jesus svarede: 'Når I vil bede, sig så: "Fader! Lad dit Navn holdes helligt og dit Rige komme. 3 Giv os det brød, vi har brug for hver dag. 4 Tilgiv os vore synder - vi tilgiver selv enhver, der gør os fortræd. Og før os ikke ind i prøvelse" 5 Og Jesus sagde: 'Tænk jer, at en af jer har en ven, og midt om natten kommer vennen til ham og siger: "Hør du, lån mig lige tre brød, 6 en ven af mig er kommet rejsende for at besøge mig, og jeg har ikke det mindste at sætte på bordet." 7 Og så svarer den anden indefra: "Lad mig dog være i fred! Døren er låset for længst, og børnene ligger og sover; jeg er også gået i seng, jeg kan ikke stå op nu og finde noget til dig." 8 Jeg siger jer, selvom manden ikke står op og hjælper den anden, fordi han er hans ven, så vil han i hvert fald stå op og give ham, hvad han har brug for, fordi han er påtrængende! 9 Jeg siger jer: Bed, og I skal få, søg, og I skal finde, bank på, og I bliver lukket ind. 10 Enhver, som beder, han får, og den, som ro søger, han finder, og den, som banker på, bliver lukket ind. 11 Kan det tænkes, at en søn kommer til en af jer fædre og beder om en fisk og får en slange i stedet for? 12 Eller at sønnen beder om et æg og får en skorpion? 13 Når nu I, som er onde, trods alt forstår jer på at give jeres børn gode gaver, skulle da ikke Faderen fra sin Himmel give Helligånden til dem, der beder ham?' 14 Engang var Jesus ved at forjage en dæmon, som var stum; da dæmonen havde forladt den stumme, kunne han tale. Folk var fulde af undren, 15 men nogle af dem sagde: 'Han står i forbindelse med Beelzebul, dæmonernes fyrste det er derfor, han kan forjage dæmonerne.' 16 Andre udfordrede ham ved at forlange, at han skulle vise dem et tegn fra Himmelen. 17 Men Jesus kendte deres tankegang, og han sagde: 'Hvert land, der kommer i splid med sig selv, lægges øde, og slægt falder over slægt. 18 Hvis Satan kommer i splid med sig selv, hvordan skal hans rige så kunne bestå? I siger jo, at jeg forjager dæmonerne ved Beelzebuls hjælp! 19 Men hvis det er ved Beelzebuls hjælp, jeg jager dæmoner ud, hvem hjælper så jeres disciple, når de forjager dæmoner? Derfor bliver de jeres dommere. 20 Men hvis jeg forjager dæmonerne ved Guds finger, så er jo Guds Rige nået frem til jer! 21 Når den Stærke væbnet vogter sin gård, kan han have sine ejendele i fred. 22 Men når den, der er stærkere end han, kommer over ham og besejrer ham, så fratager sejrherren ham de våben, han stolede på, og fordeler byttet. 23 Den, som ikke er med mig, er imod mig, og den, som ikke samler med mig, adsplitter. 24 Når den vanhellige ånd har forladt et menneske, vandrer den gennem øde og tørke og søger husly; og når den ikke kan finde det, siger den til sig selv: "Jeg må hellere vende tilbage til det hus, jeg forlod." 25 Ved sit komme finder den, at der er gjort rent og ryddet op. 26 Så tager den af sted og henter syv andre ånder, værre end den selv, og de kommer og slår sig ned dér. Og med det menneske bliver det sidste værre end det første.' 27 Da han sagde det, var der en kvinde i mængden, der gav sig til at råbe: 'Saligt det skød, som bar dig, og de bryster, som du diede.' 28 'Ja', sagde Jesus, 'vist så. Salige de, som hører Guds Ord og holder fast ved det!' 29 En masse mennesker var imidlertid stimlet samme. Jesus sagde da: 'Denne tid er en ond tid. Den vil se tegn, men den skal ikke få noget tegn - ikke andet end Jonas-tegnet. 30 Ligesom Jonas blev et tegn for mennesker i Nineve, således skal Menneskesønnen blive et tegn for denne tid. 31 Sydens Dronning skaloprejses ved Dommen sammen med denne tids mennesker og dømme dem. For hun kom fra Verdens ende for at lytte til Salomons visdom - og se, her er mere end Salomon. 32 Mennesker fra Nineve skal stå op ved Dommen sammen med denne tids mennesker og dømme dem; for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, - og se, her er mere end Jonas. 33 Ingen tænder et lys og gemmer det væk eller sætter en tønde over det - man sætter det i stagen, for at de, der kommer ind, kan se lyset. 34 Legemets lys er dit øje. Hvis dit øje er klart, så er også hele dit legeme lyst. Hvis det er slet, er også dit legeme mørkt. 35 Pas derfor på, at det lys, som er i dig, ikke bliver mørkt! 36 Hvis nu hele dit legeme er lyst, uden mørke kroge, så vil det være helt lyst, som når en lampe oplyser dig med et blændende lys.' 37 Mens Jesus talte, kom der en farisæer og indbød ham til at spise hos sig. 38 Jesus gik ind og satte sig lige til bords. Farisæeren bemærkede det og undrede sig over, at han ikke først foretog den foreskrevne renselse før måltidet. 39 Herren sagde til ham: 'Hør her, I farisæere! I renser det udvendige af bægre og fade, men indvendig er I selv fulde af begærlighed og ondskab. 40 Hvor er det vanvittigt! Han, som skabte det, der er udenpå, skabte han ikke også det, der er indeni? 41 Men giv indholdet som almisse - og se, så er det hele rent for jer! 42 Vé jer, I farisæere, I giver tiende af mynte og rude og hver eneste lille grøntsag, men ting som retfærdighed og kærlighed til Gud forbigår I i tavshed. Det ene skal gøres, og det andet ikke forsømmes. 43 Vé jer, I farisæere! I elsker hæderspladserne i synagogen og folks ærbødige buk på torvet. 44 Vé jer! I er som uafmærkede gravsteder - folk går hen over dem og aner det ikke.' 45 En af de lovkyndige sagde til ham: 'Mester, når du siger sådan, krænker du også os!' 46 Jesus svarede: 'Vé også over jer, I lovkyndige! I læsser tunge byrder på mennesker, men selv rører I dem ikke med en finger. 47 Vé jer - I rejser monumenter for profeterne, men jeres forfædre slog dem ihjel. 48 Altså: I er vidner, I samtykker i jeres forfædres gerninger, for de slog profeterne ihjel, og I bygger over dem! 49 Derfor siger også Guds visdom: Jeg vil sende til dem profeter og apostle, og nogle af dem vil de slå ihjel eller forfølge, 50 så at alt profetblod, som er udgydt fra Verdens grundlæggelse, skal kræves af denne slægt, 51 fra Abels blod til Zakarias', han, der blev dræbt mellem Alteret og Tempelbygningen. Ja, siger jeg, det skal kræves af denne slægt. 52 Vé jer, I lovkyndige, I har taget kundskabens nøgle; selv er I ikke gået ind, og dem, der vil ind, har I låset ude.' 53 Da han gik derfra, faldt de skriftlærde og farisæerne over ham med en byge af spørgsmål om alt muligt, 54 og endevendte hvert ord, han sagde, i håb om at opjage et eller andet, de kunne bruge imod ham. |