Seidelin                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Lukasevangeliet 19

1 Jesus fortsatte igennem Jeriko. 2 Nu var der i den byen mand, som hed Zakkæus, han var overtolder, og han var en rig mand. 3 Han ville gerne vide, hvordan Jesus så ud, men han kunne ikke komme til at se noget for menneskemængden, fordi hanjkke var ret høj. 4 Så løb han i forvejen og kravlede op i et morbær- 4 figentræ for at se ham, idet han vidste, at han måtte komme den vej forbi. 5 Da Jesus kom til træet, så han op og sagde: 'Zakkæus, skynd dig og kom ned, for det er meningen, at jeg skal tage ind i dit hus i dag.' 6 Zakkæus skyndte sig ned og modtog ham glædestrålende. 7 Alle så det og sagde fulde af forargelse:'Han er gået ind og har slået sig ned hos den synder!' 8 Men Zakkæus rejste sig og sagde til Herren: 'Det halve af min formue giver jeg herved til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, erstatter jeg det firdobbelt.' 9 Da sagde Jesus til ham: 'I dag er der kommet frelse til dette hus, siden også han er af Abrahams slægt. 10 For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.' 11 Mens de sad og lyttede, fortsatte Jesus med at fortælle en lignelse, fordi han nu var nær ved Jerusalem, og mange mente, at Guds Rige ville bryde igennem med det samme. 12 Han sagde altså: 'En prins drog til et fjernt land for at få bekræftet sin ret til tronen i sit hjemland og derefter vende tilbage som konge. 13 Han lod ti af sine tjenere tilkalde og gav dem en sum på ti pund og sagde til dem: "Dem skal I arbejde med, til jeg kommer igen." 14 Men hans undersåtter hadede ham, og de lod udsendinge rejse efter ham for at fortælle i udlandet, at de ikke ville have ham til konge over sig. 15 Imidlertid fik han sin ret til tronen bekræftet, og da han kom tilbage, lod han de tjenere tilkalde, som han havde givet pengene, for at han kunne få at vide, hvad de havde fået ud af dem. 16 Den første kom ind og sagde: "Herre, dit ene pund har arbejdet, så der blev ti ud af det." 17 Herren sagde til ham: "Godt, du gode tjener, du har vist dig tro i en ganske lille sag; overtag styret over ti byer" 18 Den næste tjener kom ind og sagde: "Dit ene pund, herre, har frembragt fem pund." 19 Herren sagde igen: "Du får fem byer at styre." 20 Den næste, der kom ind, sagde: "Herre, se, her er dit pund! Jeg har haft det liggende i et tørklæde. 21 Jeg var bange for dig, fordi du er en streng mand, der tager ud, hvad du ikke har sat ind, og høster, hvad du ikke har sået." 22 Herren siger til ham: "Efter det, du selv siger, dømmer jeg dig, du onde tjener. Du vidste, at jeg er en streng mand, der tager penge ud, som jeg ikke har sat ind, og høster, hvad jeg ikke har sået. 23 Hvorfor anbragte du så ikke mine penge hos en vekselerer? Så kunne jeg have fået dem tilbage med renter, når jeg kom." 24 Og han sagde til sine folk: "Tag pengene fra ham og giv dem til ham med de ti pund." 25 De sagde til ham: "Herre, han har jo allerede ti pund!" 26 Jeg siger jer, enhver, som har, skal få givet, men fra ham, som ikke har, skal tages også det, han har. 27 Men mine fjender, som ikke ville have mig til konge over sig, dem skal I føre her hen og hugge dem ned for mine øjne." 28 Da Jesus havde sagt dette, gik han videre, fremad mod Jerusalem. 29 I nærheden af Betfage og Betania ved det bjerg, som hedder Olivenbjerget, sendte han to disciple ud og sagde: 30 'Gå til landsbyen her overfor. Når I kommer ind i den, ser I et føl, som står bundet, og som aldrig har båret nogen rytter. Løs det og kom med det! 31 Og hvis nogen spørger jer: "Hvorfor løser I det?" skal I svare: "Fordi Herren har brug for det" , 32 De to gik af sted og fandt alt, som han havde sagt dem. 33 Da de var ved at løse føllet, sagde dets ejere til dem:'Hvorfor løser I det føl?' 34 De sagde: 'Fordi Herren har brug for det!'. 35 Så førte de føllet til Jesus, og de kastede deres kapper over det og hjalp Jesus op. 36 Og hvor han red frem, bredte folk deres kapper ud over vejen. 37 Han var nået til det sted, hvor vejen går brat ned fra Olivenbjerget, da hele den store discipelskare brød ud i højrøstet jublende lovprisning af Gud for alle de undergerninger, de havde set: 38 Velsignet han, som kommer, Kongen, i Herrens Navn! I Himmelen fred og ære i det Højeste! 39 Nogle farisæere i mængden sagde til Jesus: 'Mester, få dine disciple til at holde op!' 40 Jesus svarede: ’Jeg siger jer, hvis de tier, vil stenene råbe!' 41 Jesus kom nærmere til byen, og da han så den, græd han over den og klagede: 42 'Hvis du vidste - ja, om du på denne dag vidste, hvordan du skulle få fred! Men nej, det er skjult for dine øjne! 43 Dage skal komme over dig, da dine fjender skal bygge belejringsværker foran dine mure og omringe dig og stramme grebet om dig fra alle sider; 44 de skal jævne dig med jorden og dine Børn sammen med dig, og ikke lade sten på sten tilbage af dig, fordi du intet forstod, da tiden var inde, og Gud besøgte dig.' 45 Så gik Jesus til Templet og gav sig til at jage de købmænd ud, som handlede i Forgården, 46 idet han sagde: 'Der står skrevet: Mit hus skal være et tilbedelsens hus. Men I har gjort det til en røverrede. 47 Derefter var han hver dag i Templet og underviste. Ypperstepræsterne og de skriftlærde, ja, alle folkets ledende mænd, arbejdede på at få ham ryddet af vejen; 48 men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hængte ved ham og ville endelig høre ham.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV