Lukasevangeliet 2 1 På den tid udsendte Kejser Augustus en forordning om, at der skulle foretages en folketælling over hele Romerriget. 2 Denne folketælling blev den første i Kvirinius' embedstid som statholder i Syrien. 3 Overalt tog man nu af sted for at blive optaget på listen, hver familie til den by, slægten stammede fra. 4 Også Josef rejste op fra Nazaret i Galilæa til Davidsbyen Betlehem i Judæa, 5 idet han tilhørte det fordums kongehus af Davidsslægten, for at blive optaget på listen der sammen med sin forlovede, Maria, som ventede et barn. 6 Mens de var i Betlehem, blev tiden inde til, at hun skulle føde. 7 Hun fødte sin søn, den førstefødte, lagde ham i svøb og redte til ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem inde. 8 På markerne uden for byen havde nogle hyrder lejret sig under åben himmel og holdt nattevagt over deres hjord. 9 Da stod Herrens Engel for dem, og Herrens Herlighed strålede over dem, og de blev meget forfærdede. 10 Men Englen sagde til dem: 'Vær uden frygt! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: 11 I dag er der født jer en Frelser, Herrens Salvede i Davids By. 12 Og dette skal tjene jer som tegn: I skal finde et barn i svøb, liggende i en krybbe.' 13 I det samme var der omkring Englen et talløst himmelkor, som jublede og sang for Gud: 14 Ære være Gud i de Højeste Himle! Over Jorden Fred, over mennesker Guds behag. 15 Da englene var draget ind i Himmelen igen, og hyrderne ladt alene tilbage, sagde de til hinanden: 'Lad os dog gå til Betlehem og se det, som er sket, det, som Herren har kundgjort os! 16 De skyndte sig af sted, og de fandt Maria og Josef og den nyfødte, som lå i krybben. 17 Og da de så det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn. 18 Alle lyttede og undrede sig over, hvad hyrderne havde at fortælle dem, 19 og Maria indprentede sig det altsammen og overvejede det i sit hjerte. 20 Men hyrderne vendte tilbage, jublende og syngende til Guds ære over alt, 21 hvad de havde hørt og set, for alt var, som det var blevet sagt til dem. 22 Da otte dage var omme, og drengen skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som Englen havde kaldt ham, før han var blevet til i moders liv. 23 Da renselsesdagene var udløbet i henhold til Moseloven, tog de op til Jerusalem med drengen for at fremstille ham for Herren, 24 (som det er foreskrevet i Herrens Lov: "Alt af mandkøn, som åbner moders liv, regnes for helliget Herren") 25 og for at ofre i medfør af bestemmelsen i Herrens Lov: Et turtelduepar eller to dueunger. 26 Der var i Jerusalem en mand ved navn Simeon, en overordentlig lovtro og from mand, som levede i forventning om Israels oprejsning; Helligånden var over ham, 27 og Helligånden havde indgivet ham den tro, at han ikke skulle dø, førend han havde set Herrens Salvede. Simeon kom, ledet af Ånden, ind i Templet; og idet forældrene bar drengen Jesus ind for at gøre med ham, som det var skik og brug efter Loven, 28 tog han drengen over i sine arme og lovpriste Gud således: 29 Løs nu op for din tjener, almægtige Herre, efter dit Ord, i fred, 30 for mine øjne har set din frelse, 31 som du har beredt for alle folkeslags åsyn, 32 lys til åbenbaring for Hedninger, og til herlighed for dit folk Israel. 33 Hans far og mor måtte undre sig over det, som blev sagt om ham, 34 og Simeon velsignede dem og sagde til hans mor Maria: 'Se, han er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel, og til et tegn, som ægger til modstand 35 - også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge - for at mange hjerter må udlevere deres skjulte tanker.' 36 Der var også en højt bedaget profetinde, som hed Anna, en datter af Fanuel af Asers stamme. Hun havde været gift, men havde kun levet syv år i ægtestand, 37 da hun blev enke, og nu nærmede hun sig de 84 år. Hun veg ikke fra Helligdommen, men tjente Gud med faste og bøn nat og dag. 38 Hun kom også til i samme stund, og hun måtte lovprise Gud og tale om barnet til alle, som forventede Jerusalems udfrielse. 39 Da forældrene havde fuldført alt, hvad der hørte sig til ifølge Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret. 40 Barnet voksede til og blev en stærk og forstandig dreng, og Gud så på ham med glæde. 41 Hvert år rejste Jesu forældre op til Jerusalem til Påskefesten. 42 Også det år Jesus fyldte 12, rejste de op til festen, som man plejede, 43 men da festdagene var til ende, og de vendte tilbage, blev drengen Jesus i Jerusalem uden sine forældres vidende; 44 de regnede med, at han var et eller andet sted i rejsefølget. De var kommet en dagsrejse frem, før de begyndte at lede efter ham blandt slægtninge og venner, 45 og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham dér. 46 Efter tre dages forløb fandt de endelig Jesus i Templet. Han sad i en kreds af lærde og hørte på dem og stillede dem spørgsmål, 47 og alle, der hørte ham, måtte højligt undre sig over, hvor forstandigt han svarede for sig. 48 Forældrene blev helt overvældede, da de så ham, og hans mor sagde til ham: 'Hvorfor gjorde du sådan imod os, min dreng? Din far og jeg har gået og ledt efter dig og været så bange!' 49 Men Jesus svarede: 'Hvorfor behøvede I at lede? Vidste I ikke, at jeg skal være der, hvor min Fader er?' 50 Men de forstod ikke meningen med det, han sagde til dem. 51 Så rejste Jesus med sine forældre hjem til Nazaret og var dem en god søn. Og hans mor bevarede alt dette i sit hjerte, 52 medens Jesus voksede i visdom og år og yndest hos Gud og mennesker. |