Seidelin                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Lukasevangeliet 3

1 I Kejser Tiberius' 15. regeringsår, da Pontius Pilatus var guvernør i Judæa, da Herodes var fyrste over Galilæa, hans bror Filip fyrste over Ituræa og Trakonitis, og Lysanias fyrste over Abilene, 2 i Anna's og Kajafas' ypperstepræstetid -' da kom Guds Ord til Zakarias' søn Johannes ude i ødemarken, 3 og han gik ud over hele Jordan-egnen og prædikede omvendelsesdåb til syndsforladelse, 4 som der står skrevet i bogen med profeten Esajas' Ord: En råbendes røst i det øde: Ryd Herrens vej, gør hans stier rette! 5 Hver slugt skal fyldes, hvert bjerg, hver høj skal jævnes, det krogede rettes ud, de stenede veje banes, 6 og alt levende skal se Guds frelse. 7 Til de mange, der var kommet vandrende for at blive døbt, talte Johannes således: 'Øgleyngel! Hvem har bildt jer ind, at man kan flygte for Guds overhængende Vrede? 8 I må bære frugter, der svarer til omvendelsen. Og kom ikke og sig: "Vi har Abraham til stamfader!" Jeg siger jer, at Gud kan opvække børn for Abraham af stenene her. 9 Allerede ligger øksen ved træets rod, og hvert eneste træ, der ikke bærer god frugt, hugges om og kastes på ilden.' 10 De kom og spurgte ham: 'Hvad skal vi da gøre?' 11 Han svarede: 'Den, som har to skjorter, skal dele med den, som ingen har, og den, som har nok at spise, skal gøre ligeså.' 12 Der kom også toldere for at blive døbt, og de sagde til ham: I 'Mester, hvad skal vi gøre?' 13 Han sagde til dem: 'Opkræv ikke mere, end l er berettigede til.' 14 Også soldater spurgte ham: 'Hvad skal så vi gøre?' Han svarede dem: 'I må ikke mishandle eller udplyndre nogen. Lad jer nøje med jeres sold.' 15 Folket levede i forventning, og alle spurgte sig selv, om Johannes måske skulle være Messias. 16 Johannes svarede dem alle: 'Jeg døber jer i vand, men der kommer én, der er mægtigere end jeg, én, hvis sandalrem jeg ikke er værdig til at løse, han skal døbe jer i Hellig Ånd og ild. 17 Med skovlen i sin hånd går han sin lo igennem, og han dynger hveden i lade, men avnerne skal han skovle på ilden, og den slukkes aldrig.' 18 Med disse og mange andre formaninger forkyndte han Evangelium for folket. 19 Men fyrst Herodes, som Johannes havde "I krævet til regnskab for hans forhold til Herodias, hans brors hustru, og for alt det onde, 20 han i øvrigt havde gjort, føjede nu til alt det andet også det, at han lod Johannes fængsle. 21 Dengang hele folket kom og blev døbt, blev Jesus også døbt. Og da, mens han bad til Gud, 22 åbnede Himmelen sig, og Helligånden dalede ned over ham i skikkelse af en due, og en røst lød fra Himmelen: 'Du er min Søn, den Elskede, min Udvalgte, min Betroede.' 23 Jesus var, da han trådte frem, omkring 30 år. Han var, mente man, en søn af Josef, hvis forfædre var: Eli, 24 Mattat, Levi, Melki, Jannaj, Josef, 25 Mattatias, Arnos, Nahum, Esli, Naggaj, 26 Mahat, Mattatias, Sjim'i, Josek, Joda, 27 Johanan, Resa, Zerubbabel, Sjealtiel, Neri, 28 Melki, Addi, Kosam, Elmadam, Er, 29 Josua, Eliezer, Jorim, Mattat, Levi, 30 Simeon, Juda, Josef, Jonam, Eljakim, 31 Melea, Menna, Mattata, Natan, David, 32 Isaj, Obed, Boaz, Salmon, Nahasjon, 33 Arnminadab, Admin, Arni, Hezron, Perez, Juda, 34 Jakob, Isak, Abraham, Tara, Nakor, 35 Serug, Re'u, Peleg, Eber, Sjela, 36 Kenan, Arpaksjad, Sem, Noa, Lemek, 37 Metusalem, Enok, Jered, Mahalal'el, Kenan, 38 Enosj, Set, Adam, Gud.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV