Lukasevangeliet 4 1 Fyldt af Hellig Ånd vendte Jesus tilbage fra Jordan og førtes af Ånden i ørkenen, 2 hvor han fristedes af Djævelen i 40 dage. I alle de dage spiste han intet, og da de var til ende, var han udmattet af sult. 3 Da sagde Djævelen til ham: 'De om du er Guds Søn, så sig til denne sten, at den skal blive til et brød.' 4 Jesus svarede ham: 'Der står skrevet: "Ikke af brød alene skal mennesket leve." 5 Djævelen tog ham med sig og viste ham i ét nu alle Verdens riger, og Djævelen sagde til ham: 6 'Dig giver jeg al denne magt og herlighed - til mig er den overdraget, og jeg giver den til hvem jeg vil. 7 Hvis du vil falde på knæ for mig og hylde mig som en Gud, skal det hele være dit.' 8 Jesus svarede ham: 'Der står skrevet: "Herren din Gud skal du bøje dig for og tilbede ham alene".' 9 Djævelen førte Jesus til Jerusalem og stillede ham på Templets ydermur og sagde: 'Dersom du er Guds Søn, så styrt dig ned herfra, 10 for der står skrevet: "Sine engle skal han pålægge at vogte dig", 11 og "På hænder skal de bære dig, at du aldrig støder din fod på nogen sten." ’ 12 Jesus svarede ham: 'Der er sagt: "Du skal ikke udfordre Herren din Gud".' 13 Da Djævelen havde tilendebragt fristelsen, trak han sig, tilbage, indtil tiden på ny var inde. 14 Jesus vendte tilbage til Galilæa i Åndens kraft, og snart kendte man hans Navn over hele egnen. 15 Han prædikede i synagogerne, og alle berømmede ham. 16 Han kom til Nazaret, hvor han var opvokset, og gik om sabbaten, som han plejede, i synagogen. Han rejste sig for at læse op, 17 man rakte ham profeten Esajas' Bog, og da han åbnede den, " var det på det sted, hvor der står: 18 Herrens Ånd kom over mig, derfor salvede han mig, til at forkynde Evangelium for fattige sendte han mig, til at udråbe løsladelse for fanger, sekraft for blinde, sætte undertrykte i frihed, 19 udråbe et Herrens Nådeår. 20 Han lukkede bogen og afleverede den til synagogetjeneren og satte sig ned for at tale, og alle i synagogen så forventningsfuldt hen på ham. 21 Han indledte med at sige: 'I dag går denne profeti i opfyldelse, mens I hører den!" 22 Derefter blev tilhørerne ved med at afbryde ham med bifald og udbrud af forundring over de nåderige ord, som strømmede fra hans læber, og de sagde: 'Er han da ikke Josefs søn?' 23 Da sagde Jesus til dem: 'Når det kommer til stykket, vil I nok anvende det gamle ord sprog imod mig: "Læge, helbred dig selv!" I vil sige: "Vi har hørt, hvad der er sket i Kapernaum - vil du ikke gøre lige så store gerninger her i din hjemby?" , 24 Og Jesus fortsatte: 'Det siger jeg jer, ingen profet finder nåde for sine bysbørns øjne. 25 Jeg siger jer, og det er sandt: Der var mange enker i Israel i Elias' dage, da Himmelen var tillukket i tre et halvt år, og der blev stor hungersnød over hele landet; 26 og til ingen af dem blev Elias sendt, derimod til en sidonisk kvinde, en enke i Sarepta. 27 Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas' tid; og ingen af dem blev helbredt, men det blev syreren Na'aman.' 28 Alle i synagogen blev aldeles rasende, da de hørte dette, 29 og de rejste sig og jog ham uden for byen og drev ham ud til kanten af den klippe deres by var bygget på, for at styrte ham ud over randen. 30 Men Jesus gik lige midt ind gennem hoben og vandrede bort 31 Jesus gik ned til Kapernaum, en by i Galilæa. Hver sabbat talte han til dem, 32 og de var betagede af hans lære, for der var myndighed over hans ord. 33 I synagogen var der en mand, der havde en vanhellig dæmonisk ånd. Den skreg, så højt den kunne: 34 'Bliv os fra livet, Jesus Nazaræer! Du er kommet for at ødelægge os! Jeg ved godt, hvem du er, Guds Hellige!' 35 Jesus besvor, ånden og sagde: 'Ti stille, slip ham!' Og dæmonen slyngede manden ind midt iblandt tilhørerne og fór ud af ham uden at gøre ham fortræd. 36 Rædsel greb alle og de sagde til hinanden: 'Hvad var det for et magtord? Han har jo myndighed op kraft til at befale over de vanhellige ånder, og de flygter!' 37 Og rygtet om ham bredte sig til hvert eneste sted på egnen. 38 Da Jesus forlod synagogen, gik han til Simons hus. Simoms svigermor lå syg med høj feber, og de bad ham se til hendt. 39 Han stillede sig lige ved sengen og beordrede feberen ud, og den var borte. Hun stod straks op og sørgede for dem. 40 Efter solnedgang kom alle til ham med deres syge pårørende, og han lagde hånden på hver enkelt af dem og helbredte dem for de mange forskellige slags lidelser de havde. 41 Også dæmoner i mængde fór ud, råbende og skrigende: 'Du er Guds Søn!' Men Jesus truede dem til at tie, fordi de vidste, at det var ham, der var Kristus. 42 Da det blev dag, forlod Jesus byen og vandrede ud til et øde sted; mængden søgte efter ham og fandt ham omsider og ville overtale ham til ikke at forlade dem. 43 Men han sagde til dem: 'Jeg må også forkynde Guds Rige i de andre byer, for det er derfor, jeg er udsendt.' 44 Så prædikede han i alle Jødelands synagoger. |