Lukasevangeliet 6 1 Engang på en sabbat g Jesus gennem en mark, og hans disciple plukkede aks og spiste, idet de gned kernerne ud mellem hænderne, 2 Nogle farisærere sagde: 'Hvorfor gør I noget, der er ulovligt på sabbaten?' 3 Jesus sagde til dem: 'Har I aldrig læst, hvad David gjorde, dengang han og hans ledsagere blev sultne? 4 Hvo dan han gik ind i Guds Hus og spiste af skuebrødene, og også gav sine ledsagere af disse brød, som ingen andre end præsterne har lov til at spise?' 5 Og han sagde til dem: 'Sabbatens Herre er Menneskesønnen.' 6 Engang på en anden sabbat kom han i synagogen og talte, Dér var der et menneske, hvis højre hånd var vissen. 7 De skriftlærde og farisæerne holdt øje med, om Jesus også ville helbrede på sabbaten, for at de kunne finde noget at anklage ham for, 8 Jesus vidste, hvad de havde i sinde, og han sagde til mandenmed den visne hånd: 'Rejs dig op og stil dig herhen!' Manden rejste sig og kom. 9 Jesus sagde til dem: 'Jeg vil spørge jer: Hvad er lovligt på en sabbat? Skal man gøre godt eller gøre ondt, redde liv eller ødelægge?' 10 Og han så rundt på dem allesammen. Så sagde han til manden: 'Ræk hånden frem!' Det gjorde han, og hans hånd var i orden igen. 11 Men de rasede og råbte til hinanden om, hvad de ville gøre ved Jesus. 12 Engang på den tid var det, at Jesus gik ud i bjergene for at bede. Han tilbragte natten derude i bøn til Gud, 13 og da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig og udvalgte iblandt dem tolv, som han gav navn af Apostle: 14 Simon, som han også kaldte Peter, Simons bror Andreas, Jakob, Johannes, Filip, Bartholomæus, 15 Matthæus, Thomas, Jakob søn af Alfæus, Simon med tilnavnet Zelotes, 16 Judas søn af Jakob og Judas Iskariot. Det var ham, der blev forræder. 17 Jesus gik ned ad Bjerget sammen med Apostlene. Nede på sletten standsede han ved synet af en mængde disciple og en stor skare Jøder fra hele landet og fra Jerusalem, og folk fra kyst landet ved Tyrus og Sidon 18 - de var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme. Jesus helbredte dem, som var plaget af vanhellige ånder, 19 og alle i menneskemængden søgte at komme til at røre ved ham, for kraft udgik fra ham og helbredte alle. 20 Og Jesus så ud over discipelskaren og sagde: Salige I fattige, Jeres er Guds Rige. 21 Salige I, som sulter nu, I skal mættes. Salige I, som græder nu, I skal le. 22 Salige er I, når mennesker hader jer, og når de forstøder jer og og forbander jer og forkaster jer som dårlige mennesker, fordi I bekender jer til Menneskesønnen! 23 På den dag skal I glæde jer 24 og juble, for se - der venter jer en stor løn i Himmelen. For på samme måde handlede jeres forfædre mod profeterne. 25 Men Vé jer, I rige, I har haft jeres gode tid. 26 Vé jer, I Som er mætte nu, I skal sulte. Vé jer, I som ler nu, I skal sørge og græde. 27 Vé jer, når alle mennesker taler godt om Jer - talte deres forfædre om løgneprofeterne. 28 Men til jer, som hører efter, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, som hader jer, 29 velsign dem, som forbander jer, bed for dem, som mishandler jer. 30 Slår nogen dig på den ene kind, så vend ham den anden til. Vil nogen tage din kjortel, så forhold ham ikke skjorten. 31 Beder nogen dig, så giv ham, tager nogen dig, så giv ham tager nogen, hvad der er dit så kræv det ikke tilbage. 32 Sådan som I vil at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. 33 Hvis I elsker dem, der elsker jer, hvad tak kan I vente for det? Også syndere elsker jo, når de bliver elsket. 34 Og hvis I er gode mod dem, som er gode mod jer, hvad tak kan I vente for det? Sådan gør syndere jo også. Og hvis I giver lån til dem som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak kan I vente for det? Også syndere låner ud til andre syndere for at få lige så meget igen. 35 Nej: Elsk jeres fjender, og gør godt og lån ud også uden håb om at få noget igen, så skal jeres løn blive stor, og I skal blive den Høestes Børn, for han er god mod utaknemmelig og onde. 36 Vær barmhjertige, som jeres Fader er barmhjertig, 37 Døm ikke, og I skal ikke dømmes, fordøm ikke, og I skal ikke fordømmes. Tilgiv og få tilgivelse, 38 giv, og I skal få givet, et godt, solidt, tætpakket, toppet mål skal man hælde op til jer - som I udmåler, skal I få tilmålt.' 39 Jesus sagde dem også en lignelse: Kan en blind lede en blind? Falder de ikke begge to i grøften? 40 En lærling er ikke mere end sin mester; når han er udlært, bliver han som sin mester. 41 Hvorfor ser du splinten i din brors øje, men bjælken i dit eget øje bemærker du ikke? 42 Hvor kan du sige til din bror: "Kom her, lad mig trække splinten ud af dit øje" du, som ikke ser bjælken i dit eget øje? Din hykler træk du først bjælken af dit eget øje, så ser du klart nok til at trække splinten ud af din brors øje. 43 Der er ikke noget godt træ, der bærer rådne frugter, og omvendt ikke noget råddent træ, der bærer god frugt. 44 Ethvert træ kendes på sin særlige frugt. Man plukker ikke en figen af slåen, man høster ikke druer af en tjørn. 45 Et godt menneske henter gode ting frem af hjertets gode forråd et ondt menneske henter ondt frem af sit forråd af ondt; hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. 46 Hvorfor kalder I mig Herre, når I alligevel ikke gør hvad jeg siger, 47 et menneske, der kommer til mig, som hører mine Ord og som gør efter dem - hvem han ligner, vil jeg vise jer: 48 Han ligner en mand, som ville bygge et hus. Han gravede grund, han gravede langt ned og murede op fra Klippen. Floden steg, og den rivende strøm skyllede imod huset, men havde ikke magt til at rokke det fordi det, fordi det var velbygget. 49 Men det menneske, som hører uden at gøre derefter, ligner en mand, der har bygget hus lige på jorden uden grundmur. Floden skyllede imod huset, og det faldt straks sammen, Det hus blev en ruin.' |