Seidelin                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Lukasevangeliet 7

1 Efter at Jesus havde holdt denne store tale til det lyttende folk, gik han ind til Kapernaum. 2 En kaptajn i den romerske hær havde en tjener, som var syg og lå for døden, og som han satte meget højt. 3 Han hørte om Jesus og sendte nogle jødiske Ældste til ham for at spørge, om han ville komme og redde tjeneren. 4 De gik til Jesus og bad ham indtrængende om at skynde sig.'Han er værdig til, at du gør det for ham', sagde de, 'han er en ven af vort folk, og han har selv ladet synagogen opføre til os.' 5 Jesus gik med dem. Han var ganske nær ved huset; da sendte kaptajnen venner til ham og lod sige: 'Herre, gør dig ikke ulejlighed, for jeg er ikke værdig til, at du går ind under mit tag. 6 Derfor regnede jeg mig heller ikke for værdig til selv at komme til dig. Men giv befaling til, at min tjener skal blive rask! 7 Jeg er selv en mand, som står under kommando, og jeg har soldater under mig. Siger jeg til den ene: "Gå!" - så går han, og til ,den anden: "Kom!" - så kommer han, og til min oppasser: "Gør sådan!" - så gør han det.' 8 Da Jesus hørte dette, måtte han undre sig, Han vendte sig til mængden, som fulgte ham, og sagde: 'Jeg siger jer, end ikke i Israel har jeg fundet magen til tro.' 9 Udsendingene vendte tilbage til huset, Der fandt de tjeneren rask. 10 Engang i tiden derefter gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor menneskeskare fulgte med, 11 Da han nærmede sig byporten, kom de bærende med en ung mand, som netop var død, Hans mor var enke, og den unge mand var hendes eneste søn. Et anseligt følge fra byen ledsagede båren. 12 Herren så kvinden og blev grebet af medlidenhed I I med hende og sagde til hende: 'Græd ikke!' 13 Så gik han hen og rørte ved båren. Ligbærerne standsede, og Jesus sagde: 'Du unge mand, jeg siger dig, rejs dig!' 14 Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. 15 Alle blev grebet af ærefrygt, og de lovpriste Gud og sagde: 'En stor profet er oprejst iblandt os, og Gud har set til sit folk!' 16 Denne beretning om Jesus bredte sig over hele Jødeland og de omliggende lande. 17 Johannes fik alt dette at vide af sine disciple. Han kaldte to af ," dem til sig 18 og sendte bud med dem til Herren og lod spørge: 'Er du den Kommende, eller skal vi vente en anden?' 19 Mændene kom til Jesus og sagde; 'Johannes Døber sendte os til dig for at spørge: "Er du den Kommende, eller skal vi vente en anden?" , 20 Netop på det tidspunkt helbredte Jesus mange for deres sygdomme og lidelser og for onde ånder, og mange blinde gengav han synet. 21 Og han svarede: 'Gå og fortæl Johannes, hvad I har set og hørt: De blinde ser, de lamme går, de spedalske bliver helbredt, de døve hører, de 22 døde rejser sig, og de fattige hører godt budskab. 23 Og salig er den, som ikke forarges over mig.' 24 Da udsendingene fra Johannes var gået, gav Jesus sig til at tale til mængden om Johannes: 'Hvad gik I ud for at se i Ørkenen? Et siv, der svajer for vinden? 25 Nej. Hvad gik I da ud for at se? En mand klædt i lækrestoffer? 26 Nej. De, som klæder sig fyrsteligt og spiser fyrsteligt, finder man på kongernes slotte. 27 Jamen hvad gik I da ud for at se? En profet! Ja, jeg siger jer: Langt mere end en profet. 28 Han er den, om hvem der står skrevet: Se, jeg sender min engel i forvejen for dig, han skal berede din vej foran dig. 29 Jeg siger jer, aldrig er der født et menneske større end Johannes. Men den mindste i Guds Rige er større end han. 30 Dengang det jævne folk og tolderne hørte ham, gav de Gud ret og lod sig døbe med Johannes-Dåben; 31 men farisæerne og de lovkyndige tilsidesatte Guds kundgørelse til dem, for de lod sig ikke døbe af ham. 32 Hvordan skal jeg skildre denne tids mennesker, hvad ligner de? 34 De ligner børn, der sidder på torvet og råber over til hinanden: Vi spillede på fløjte for jer, og I gad ikke danse. Vi legede begravelse, og I gad ikke græde. 33 Først kom Johannes Døber. Han spiste ikke mad og drak ikke vin, og I siger: "Han er gal". Så kom Menneskesønnen. Han både spiser og drikker, og I siger: "Sådan en ædedolk og fyldebøtte, ven med toldere og syndere." 35 Ja, visdommen skal man kende på de børn, den har. 36 En af farisæerne indbød Jesus til at spise til middag hos sig, og han kom til farisæerens hus og blev sat til bords. 37 Der var i byen en berygtet kvinde, som fik at vide, at han var til middag hos farisæeren, og hun gik derhen med en alabastkrukke med kostbar olie i. 38 Hun stillede sig grædende bag ved ham, og hendes 38 tårer faldt over hans fødder, så de blev våde; så tørrede hun dem i sit lange hår, og hun kyssede hans fødder og gned dem ind i olien. 39 Da farisæeren, som havde indbudt Jesus, så det, tænkte han ved sig selv: "Hvis den mand var en profet, vidste han, hvad for en slags kvinde det er, som rører ved ham; han ville vide, at hun er en dårlig kvinde." 40 Jesus sagde da til ham: 'Simon, jeg har noget at sige dig.' 'Mester', siger han, 'lad mig høre!' 41 'En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte hall! 500 denarer, den anden 50. 42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge. Hvem af dem vil nu elske ham højest?' 43 Simon svarede: 'Jeg antager, den der skyldte ham mest.' Jesus sagde: 'Det har du ret i.' 44 Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: 'Se nu på denne kvinde! Jeg kom til dit hus; du sørgede ikke for vand til mine fødder, men hun skyllede mine fødder med sine tårer og tørrede dem i sit hår. 45 Du kyssede mig ikke til velkomst, hun har kysset mine fødder uafladeligt, lige fra jeg kom herind. 46 Du kom ikke med olie til mit hovede, hun kom med sine kostbare olie til mine fødder. 47 Derfor, siger jeg dig, er hendes mange synder hende tilgivet, fordi hun har vist så stor en kærlighed; hvem lidet tilgives, elsker lidet!' 48 Og Jesus sagde til kvinden:'Dine synder er tilgivet.' 49 Da begyndte folk ved bordet at sige til hinanden: 'Hvem er han dog? Han tilgiver også synd!' 50 Men Jesus sagde til kvinden: 'Din tro har frelst dig - gå med fred!'
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV